Instruktør: Sammi Cohen
År: 2023
Genre: komedie
Når man går ind i de voksnes rækker ved fx en konfirmation eller Bat Mitzvah (hvis man er jøde), så skulle dette helst være en af de største og vigtigste dage i ens liv og noget hvor der helst ikke skulle være udsigter til katastrofer.
Dette er der dog noget der kunne tegne til at være i Sammi Cohens nye film, som hedder You Are So Not Invited to My Bat Mitzvah.
Som man måske har gættet ud fra titlen, så er der tale om en film der omhandler en jøde og samtidig også en ungdomsfilm om en god håndfuld ting.
Denne film handler først og fremmest om Stacy, som står til at skulle fejre sin Bat Mitzvah og yderligere handler den om Stacy’s venskab med pigen Lydia, som også står til at skulle fejre sin Bat Mitzvah.
Sagen er dog bare den, at skønt de 2 er ægte slyngveninder, så bliver Stacy pinligt berørt over for Lydia, fordi Stacy (for at være sej over for andre af pigerne fra deres hebraiske skole) springer ud fra en høj kløft og afslører at hun går med hygiejnebind og dernæst kysser Lydia sammen med drengen Andy (som Stacy har været forelsket i, i lang tid).
Dermed er der stor uvenskab mellem pigerne, som først er ensidet (fra Stacy’s side af), men som bliver svære og svære at forsone og herfra kommer filmens titel.
Som det nok kan læses, så er denne film ikke meget anderledes fra andre ungdomsfilm om splid mellem veninder, men denne films twist er dog blot at den foregår i et jødisk miljø og udelukkende har jødiske karakterer med (og vist også jødiske skuespillere med) og mellem alle de sædvanlige ting i diverse ungdomsfilm (hovedperson som bliver pinligt berørt af familien, hovedpersonen prøver at spille sej over for sin forelskelse osv.), så også scener hvor Stacy øver på et vers til sin Bat Mitzvah.
Filmen er (som nævnt) instrueret af Sammi Cohen og den har manuskript af Aliso Peck og er baseret på en bog af Fiona Rosenbloom.
Først og fremmest har Sammi Cohen, forholdsvis godt styr på hvordan en ungdomsfilm skal laves, da det der skildres er naturligt og vel rimelig realistisk også selvom man er jøde eller ej (om end, dette dog som sagt spiller en stor rolle i filmen).
Dernæst sprudler filmen også af en enorm ungdommelig energi, fra start til slut, hvilket også er mere end passende, nu hvor der er tale om en ungdomsfilm.
I forhold til skuespillet kan det nævnes, at personen der spiller hovedkarakteren, Stacy og Stacy’s storesøster, Ronnie, begge har noget tilfælles, som er at de begge er døtre af komikeren/skuespilleren Adam Sandler, som til-og-med, spiller deres far i denne film.
For dog at vende tilbage til Stacy, så yder Sunny Sandler yder en glimrende præstation og er både virkelig god til at portrættere en pige der prøve at være cool med skolens seje piger og sej over for hendes ungdomsforelskelse “Andy”, samtidig med at skildringen af diverse følelser som teenagere måtte føle (såsom at være presset/stresset, pinligt berørt eller nedtrykt) også er skildret og portrætteret virkelig godt.
Dernæst så skal Samantha Lorraine (som portrættere slyngveninden Lydia) også roses, fordi hun ligeså virkelig godt portrættere en ganske normal jødisk teenager og de samme ord som kun bruges af skildring af diverse følelser som Sunny Sandler benytter sig af, kan også bruges om Samantha Lorraine, samtidig med at hun har en virkelig perfekt kemi med Sunny Sandler.
Adam Sandler som portrættere faderen, Danny, kan godt være en kende overgearet overdreven eller decideret over-fjollet i diverse komedier, men dette er dog ikke tilfældet her, hvor Adam Sandler virkelig glimrende skildre en far, som vil sine børn det allerbedste, men som samtidig også kan være lidt pinlig (såsom at gå med kåbe i biografen), uden at det dog skildres som værende overdrevent eller unaturligt.
Udover dem, så synes jeg personligt at Sarah Sherman havde nogle ret sjove scener som den musikalske rabbiner Rebecca“, som gør sit for at være i øjenhøjde med de unge, samtidig med at hun dog også kan være striks når det gælder og så er der Ido Mosseri, som portrættere en lidt overgearet (men meget populær) Bat Mitzvah-dj, ved navn Dj Schmuley, som har visse scener som jeg synes er sjove (såsom scener hvor han kører galt i bil).
Hvis vi ser på den film-tekniske del af You Are So Not Invited, så kan det godt ses at dette er en film der er lavet til Netflix. Her menes i forhold til kameraarbejdet af Ben Hardwick, som skam er helt igennem fint, men dog ikke noget der giver en wauv-følelse hos én.
I forhold til klipningen af Jamie Keeney & Brian Robinson, kan det siges at denne film til tider har en ret hektisk energi, hvor mange af scenerne ofte afrundes meget hurtigt før vi fluks er videre til noget andet.
Dette gør ikke at man føler stress, men dog at jeg som seer (til at starte med), godt kunne tænke at filmen lige kunne sænke dens tempo en anelse, for at dvæle ved diverse situationer. Det er dog muligt at vænne sig til dette form for tempo, men det er absolut en smagssag.
Men er der så her tale om en kommende/potentiel nyklassiker inden for ungdomsfilm?
Måske for nogle, men ikke helt for mig.
Skuespillet fejler skam ikke spor og det varmede virkelig mit hjerte at se teenageskuespillere skildre teenager, på ret troværdig vis og historien som fortælles, bliver skam også fortalt rigtig godt og med et stort hjerte bag instruktøren og manuskriptforfatteren.
Men jeg synes sommetider at filmen bevægede sig lidt for hurtigt i dens tempo, samtidig med at filmen måske lidt til sidst fik lidt travlt med at få reddet trådene ud, selvom slutningen skam er fremragende.
Så alt i alt kan det siges at You Are Not Invited to My Bat Mitzvah, er måske ikke en ny The Breakfast Club, men mindre kan skam også gøre det og der er virkelig meget at holde af her og ligeså mere end hvad man måske skulle tro.
