Instruktør: Nicolas Roeg
År: 1990
Genre: Fantasy
Kan streames på: Max
Hekse er noget der hører til historier og ligeledes myter, hvor der til gengæld er masser af tage af.
Én af dem, er skrevet af (den nu for længst afdøde) britiske forfatter, Roald Dahl og hedder slet og ret, Heksene (eller The Witches, på dens oprindelige sprog).
Denne børnebog, er blevet filmatiseret 2 gange og første gang var i 1990, af den britiske instruktør, Nicolas Roeg, hvilket faktisk var et dybt bemærkelsesværdigt valg af instruktør, men det vender jeg tilbage til.
Først og fremmest, skal der lige gives et kort resume af historien.
Den handler først og fremmest om den lille dreng, Luke, som i starten af filmen, er på ferie hos sin mormor, Helga i Norge.
Helga, fortæller Luke, at hekse er noget som findes og som Helga selv har en små-grum fortid med, da hun både har mistet en af sine fingre på grund af en heks og har oplevet af en barndomsveninde, blev forvandlet ind i maleri, hvor veninden så blev, indtil hun døde.
Det der også kan nævnes, er at kort inde i filmen (nærmest knap 10 minutter), så dør Lukes forældre, dog ikke af hekse, men dog en bilulykke (dette nævnes dog ikke i filmen). Straks efter, flytter Luke og mormoren Helga, så til England, hvor Luke både har sit første møde med en Heks (hvor Luke, dog er klog nok til hurtigt at se faren) og Helga får konstateret sukkersyge og bliver anbefalet at tage til noget ferie, tæt på vandet.
Luke & Helga, tager så til et hotel tæt på stranden, men det skal så vise sig at være lidt livsfarligt.
For lige at vende tilbage til starten, så var valget af lige netop Nicolas Roag, som instruktør på denne film, vildt bemærkelsesværdigt, fordi hvis man kaster et blik på den mands film-cv, så ville man se at det var proppet med film der udelukkende var for et voksent publikum og bestemt ikke egnet for børn.
Ja, faktisk var filmatiseringen af Heksene, dén eneste familiefilm (eller tilnærmelsesvis børnevenlige) film, som Nicolas Roeg, nåede at instruerer i sin knap 37 årige karriere som filminstruktør (før dette, arbejdede han i knap 2 årtier, meget med filmkameraer).
Jeg kunne ikke umiddelbart finde noget info om, hvorfor lige netop Nicolas Roeg, blev valgt eller valgte, at instruerer en filmatisering af en børnebog, med mindre han bare trængte til en udfordring eller en film som børn også måtte se? Det skal dog også nævnes, at filmens manuskript, var skrevet af Allan Scott, som havde 1 børnevenlig film på sit cv, forud for Heksene-filmatiseringen
Det som også er virkelig værd at nævne om 1990-filmatiseringen af Heksene, er at skønt den er lavet som en film for børn og familier, så er der dog også et overvejende stort mørke, der hviler over den.
Fordi, udover måden filmen vælger at starte på, så spoiler jeg ikke spor ved at skrive, at der skam kommer op til flere hekse i filmen (titlen afsløre det helt selv) og at deres hensigt slet og ret, er at forvandle børn til mus, for så derefter at trampe dem ihjel.
Ligeledes kan det nævnes, at når man første gang ser heksene (til en kongres, på det hotel, som Luke & Helga, er på), så virker de allerede små-skumle, men da de så tager deres forklædende ansigter af og viser deres sande jeg, så er de virkelig ækle og dette gælder særligt hovedheksen.
Det skal også siges, at en god del af filmen, følger man 2 børn der er forvandlet til mus og som jo så prøver at redde dem selv og få ram på heksene.
Det skal dog også påpeges, at skønt filmen har mørke og dystre dele, så er filmens tone og stemning, dog ganske let, størstedelen af tiden, hvilket faktisk gør den ganske ideal som en gyserkomedie, for det yngre publikum, som endnu ikke er klar på det helt grumme.
Noget andet som også skal roses, er filmens skuespil.
Luke, bliver portrætteret af skuespilleren, Jasen Fisher, som ikke var med i særlig meget (faktisk kun 3 film på 3 år, hvor dette var d. 2), men han yder dog en fremragende og meget charmerende præstation, som en dreng, der gør alt for at klare sig over for nogle grumme hekse og ligeledes være der for sin mormor.
Mormoren, Helga, bliver (skønt karakteren skal være norsk), spillet af svenske Mai Zetterling, i hvad der i sin tid var hendes 3. sidste film, før hun døde i 1994 og Mai Zetterling er ligeledes fremragende som en dybt godmodig og omsorgsfuld mormor, der både støtter sit barnebarn uanset hvad og ligeledes er dybt bevidst om heksenes eksistens.
Som hovedheksen, ved navn, Miss Ernst, er Anjelica Houston, faktisk fuldkommen perfekt, da hun virkelig virker til at nyde at portrættere en 100 % ondskabsfuld kvinde, der virkelig nyder at være ond.
I rollen som hotelinspektøren, Mr. Stringer, er Rowan Atkinson, virkelig også værd at fremhæve, fordi han faktisk også er ret perfekt i rollen som en hotelinspektør, der virkelig gerne vil have orden, men har meget svært ved at holde det.
Andet der skal fremhæves, er filmens effekter, som fx de mus der ses, som er en blanding af dukker og rotter. Dette synes jeg ved gensyn, er virkelig vildt udført. Kameraføringen af Harvey Harrison er virkelig også vel udført og særligt med til at skabe en følelse af magi og eventyr. De sidste 2 ting kan virkelig også nævnes om filmens underlægningsmusik af Stanley Myers, fordi det faktisk på sin vis er med til at skabe en følelse af lys til filmens underliggende mørke, hvis dette giver mening.
Jeg skal ikke kunne sige om Nicolas Roegs filmatisering af Heksene, er nogen børnefilm-klassiker i nutidens verden, men det er dog stadigvæk den dag i dag, en bemærkelsesværdig og til tider vovet familie-gyserfilm, da den til tider lige er på grænsen til at være en gyser, men hvor der dog altid er noget der fjerner muligheden for det.
Ellers, er det en virkelig underholdende gyserkomedie, som bestemt er perfekt at se her i efteråret og på halloween.
