De Mest Irriterende Karakterer Nogensinde

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Jeg har efterhånden set så mange tusinde film (og serier) så jeg en gang i mellem møder nogle karakterer som er så grænselæst irriterende, så i øretævebydende og så helvedes træls’, (sagt på klingende jysk) at man får lyst til at stikke dem en flad gennem lærredet/skærmen. Bare ruske den person rundt, stikke dem en flad og bede dem skride.

Ja, det er vildt og voldsomt, tænker du sikkert. Tænk at gå så meget op i nogle karakterer.

Det er jo bare film, René.

Jeg mener i øvrigt at den forrige sætning er det værste man nogensinde kan sige til mig!  …..”bare film”!!!

Men jeg er overbevist om at jeg ikke er den eneste der har det sådan. Jar Jar Binks har toppet samtlige lister over de mest irriterende karakterer på tv og film nogensinde. Dette er selvfølgelig ikke uden grund. Alt hvad den animerede båtnakke i Star Wars-universet gjorde, var en pestilens af format værdig. En figur som ham føles som en stor spyflue i ens suppe. Noget som slet, slet ikke burde være der.

Samtlige figurer på denne liste har irriteret mig grænseløst mens jeg har (gen)set filmene eller serierne med dem i. De har præseteret det at være ved at ødelægge en god oplevelse.

Jar Jar Binks er dog ikke med på min liste. Han er bare en dum animations amøbe. Han tæller ikke. Samtlige karakterer på denne liste er rigtige mennesker af kød og blod, som har begået en usædvanlig bedrift:

At kunne irritere René Buchtrup grænseløst.

Inden vi starter vil jeg dog også nævne at det blot er det er karaktererne der er irriterende, ikke skuespilleren som sådan. Eller, altså…det er måske ikke helt rigtigt. Faktisk synes jeg alle mændene på listen også er dårlige skuespillere og ikke har skyggen af talent. 

Her er mit bud på nogle mega monster-irriterende karakterer som jeg ikke kan holde ud at se og høre på:

10. Janice fra Venner (spillet af Maggie Wheeler)

Alene grinet. En møg-ubehagelig lyder giver mig følelsen af at mit kranie snart eksploderer og mine ører bløder. Sådan er det med Janice’ Latter fra komedie-serien “Venner” fra 1994-2004. Hun spiller Chandlers (eks)kæreste og i hver scene hun er med skal hun selvfølgelig grine så nederdrægtigt, så jeg får lyst til at slukke flimmerkassen. 

9. Hanne fra Blinkende Lygter (spillet af Sofie Gråbål)

Sofie Gråbål er en dygtig skuespiller. Hun er faktisk så dygtig så hun kan spille én af de mest iøretyvebydende karakterer nogensinde i dansk filmhistorie. Hun gør sit arbejde sublimt som Stefans (Nikolai Lie Kaas) nye kæreste som selvfølgelig er pisseirriterende overfor alt og alle. Især i den legendariske puste-æg-scene gør hun sig så bedrebedvidende overfor Thorkild (Søren Pilmark) så hun fortjener én over tuden. Og det får hun da også. Heldigvis.

8. Mia fra Klovn (spillet af Mia Lyhne)

Gennem 6. sæsoner af den evigt pinlige og tåkrummende tv-serie “Klovn” har Mia Lyhne spillet Franks (Frank Hvam) kone og doseret sin pain-in-the-ass-atitude perfekt som konen der har minus forståelse overfor hendes ægtemand. Ma Lyhne er også en seværdig skuespiller og det er en imponerende bedrift at kunne være så træls i så mange sæsoner som hun gør med karakteren, Mia.

Billedresultat for mia fra klovn

7. Elisabeth Swan fra Pirates-filmene (spillet af Keira Knightly)

Egentlig kan skuespiller Kiera Knightly godt spille skuespil hvis hun gider. Hun har bl.a. vist det i mere nedtonede roller, som i “Pride And Prejudice” (2005) og “The Imitation Game” (2014). Begge rolle hun blev oscar-nomineret for. Men det er intet oscar-værdigt over hendes 5 modbydelige præstationer som den højtråbende og skrigende madamme, Elisabeth Swan, som kæmper med/mod pirater i en franchise som nok burde være stoppet efter film nr. 1 i rækken. Og ja, jeg har fattet at du ikke kan holde ud at have et korset på, men jeg kan virkelig heller ikke holde dig ud!

Relateret billede

6. Anakin Skywalker fra Star Wars (spillet af Hayden Christensen)

Han skal spille bitter og vred. Og det gør Hayden Christensen så godt i de to frygtelige Star Wars-film “Klonernes Angreb” og Sith-Fyrstens Hævn” at man egentlig bare ønsker ham at “fucke af”. Simpelthen at han skal kravle tilbage til det hul han kom fra. Måske er det simpelthen bare Christensens manglende skuespiltalent der gør hans Skywalker-karakter så pisseirriterende. Utroligt hvor evigt teenage-fornærmet og olm han kan spille ham så jeg næsten kaster op!

5. Ron fra Harry Potter-filmene (spillet af  Rubert Grint)

Der var selvfølgelig ingen vej uden om: Den tåbelige sidekick til den bebrillede trylleknægt, har minus charme, minus timing og minus good look. Okay, det sidste var måske unødvendigt at nævne, men som en fuld mand på en bar engang sagde til mig, så “har du et ansigt man bare har lyst til at slå på”. Bare rolig, jeg fik snakket ham fra det, men sikke provokerende jeg jo var. Bottom line, så er Ron bare fyldt med konstant tåbelige udbrud og evnesvage kommentarer, som Harry og Hermione overrakende finder sig i. De må være de mest tolerante og forstående kammarater nogensinde i filmhistorien, de to!

Billedresultat for ron from harry potter looks stupid

4. Joey Gazelle fra Running Scared (spillet af Paul Walker)

Jeg er rimelig ligeglad med udtrykket vi skal ikke tale dårligt om de døde når det drejer sig om Paul Walkers præstation i Wayne Kramers film “Running Scared” fra 2006. Walker var, mens han levede, en glat og pæn nikkedukke af en kønsløs skuespiller der oftest spillede førsteelsker og actionhelt. Vel at mærke i film som på ingen mulig måde udfordrede ham som skuespiller. For talentet havde han bestemt ikke Men nogen måtte have røget verdens største koger da de bad ham om at spille rollen som Joey Gazelle som lever et dobbeltliv som håndlanger OG familiefar. Rollen bliver spillet ufrivilligt komisk af Walker der desperat prøver at spille en desperat mand i en meget presset situation. Hvis man er til gode skuespilpræstationer og fede gangsterfilm, skal man snige sig laaaaangt uden om “Runnig Scared”.

Billedresultat for paul walker running scared

3. Adam Sandlers roller gennem de sidste 7 år

Jeg voksede op med hans film gennem 90’erne og klaskede mine lår ømme med titler som “Golfbanens Skræk”, Billy Madison” The Waterboy” og “Big Daddy”. Alle film med en veloplagt Sandler som balancerede mellem det søde (hyggelige) og sure (højtråbende). Selvom Sandler aldrig har været definitionen på den gode smag, har han alligevel formået at bevare en charme i hans karakterer og og givet komedier han har medvirket i, en form for Sandler-kant. Al dette sked han ud i lokummet med de uafrysteligt grusomme film “Jack and Jill” fra 2011 (nej, det er ALDRIG nogensinde sjovt når en mand spiller en kvinderolle!), “That’s My Boy” fra 2012 (nej, at lave ens stemme om så man lyder retarderet er ALDRIG sjovt) og “Pixels” fra 2015 (nej, at spille en rolle uden gejst overhoveedet, så man ønsker den bliver ædt af Pac Man er heller ikke fedt!). Jeg kunne sagtens blive ved med at nævne film hvor Sandler siden 2011 har spillet på en uengageret autopilot, men what’s the point: manden er ligeglad så længe han tjener penge!

(Ps. et eller andet kæmpefjols har skrevet at klippet nedenunder er the funnist… fra Jack and Jill-filmen. Der er INGEN sjove scener fra den film. INGEN!)

2. Rachel Ferrier fra War of the worlds (spillet af Dakota Fanning)

Har i også prøvet at høre et skrig fra en pige eller ung kvinde, som har været så belastende og irriterende, så man et splitsekund bare ønskede at blive døv på stedet? Eller kvæle den person der skreg? Den person hedder Dakota Fanning og spillede Tom Cruise’ datter gennem den udmærkede alien-genindspilning “War of the Worlds” fra 2005. Fanning er som sådan en ganske habil skuespillerinde. Men hendes rolle som den evigt bange og skræmte lillepige Rachel i “WofW” er gået over i filmhistorien som karakterer man egentlig bare vil tage livet af. Hendes (mange) skrig igennem filmen går igennem marv og ben og giver gåsehud. Men kun på “det’ evigt træls-faktoren”. Faktisk er hendes tinnitus-fremkalende udbrud så provokerende og anmasende, at det stjæler fokusset i filmen. Så når filmen er færdig, husker man kun én ting: en pige man havde lyst til at ruske i og råbe HOLD SÅ KÆFT af!

  1. Legolas fra Ringenes Herre og Hobbit-filmene (spillet nederdrægtig elendigt af Orlando Bloom)

Vi er nået til sidste destination på irriterende-listen, og min yndlings karakter over dem alle, den som står øverst på skamlen, er ingen ringene end den ellers så elskede karakter, bedste kendt fra Ringenes Herre: Legolas. Ja, han er en smartenheimer-karakter som SKAL spille smart. Ja, han er en karakter som SKAL blære sig og konkurrere med mesterdværgen Gimli. Men at den så skal spilles af engelske Orlando Bloom, som aldrig har besiddet noget som helst skuespiltalent, er en helt anden sag. Med sit trælse fe-hår blafrende i vinden,  de selvhøjtidelige og selvfede kommentarer hvor han skuler alvorligt over landskaberne i Midgård og de evigt kloge-Åge-kommentarer, er en konstant pinsel i en ellers fabelagtig trilogi (min yndlings af alle filmtrilogier).

Orlando Bloom er min torn i øjet, min ananas på pizzaen og min evigt trælse, kløende sweater. Punktum.

(ps. Jeg har valgt filmklippet med Legolas The Surfer Dude som demonstrerer hans evige trælshed, som det åbenbart kun er undertegnede der ikke kan holde ud af se på). 

Image

Seneste

Jurassic Park

Nicolai har denne gang anmeldt Steven Spielbergs uddødlige klassiker, Jurassic Park og den holder fortsat virkelig smukt og har bestemt ikke tabt noget glans, siden den udkom for 31 år siden

Keanu Reeves’ Fem Bedste Roller

En ydmyg verdensstjerne runder et meget skarpt hjørne og derfor skal hans fejres med en liste som hylder hans største bedrifter på det store lærred.
René Buchtrup giver her et bud på Keanu Reeves allerbedste roller på film.

Moviemaniac anmelder 4k-film: The Fall Guy

Moviemaniac anmelder 4k-film er tilbage og denne gang ser René nærmere på actionkomedien, The Fall Guy, med altid seværdige Ryan Gosling og Emma Blunt i hovedrollerne!

Alien: Romulus

Den nye Alien-film, Romulus, låner fra sine forbilleder, men er alligevel sin egen.
Den er skabt til at ses i biografen, hvor “ingen kan høre dig skrige”…
René Buchtrup anmelder ret så begejstret Alien: Romulus.

Begærets Dunkle Mål

Louis har kastet sig over en af det tyvende århundredes mest markante filmskikkelser, nemlig Luis Buñuel og har denne gang set den sidste af hans film, nemlig det surrealistiske mesterværk Begærets Dunkle Mål fra 1977.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Chinatown

“Forget Jake. It’s Chinatown”.
René anmelder klassikeren fra 1974 på ultra 4k blu-ray. Og sørme om den ikke står knivskarpere end nogensinde før! Se hele anmeldelsen, fra YouTube, lige her:

Trap

M. Night Shyamalan er tilbage… denne gang med en rendyrket konceptfilm, om en seriemorder, som skal flygte fra et spillested…
Josh Hartnett har sin bedste rolle i mange år og han er grunden til at filmen er seværdig.
René Buchtrup anmelder thrilleren Trap lige her:

Personal Best

I disse OL-dage, har Nicolai simpelthen anmeldt en film om både olympisk sport, om at kvalificere sig til OL og om konkurrere mod venner, der også vil kvalificere sig til OL.

Personal Best, er en særlig film, fordi den både tager sin sport virkelig seriøst og formår at fortælle et rørende og komplekst karakterdrama, mellem det, som er omtrent lige så spændende at være vidne til.