Instruktør: Chris Sanders
År: 2024
Genre: Animationsfilm.
Biografpremiere: 03/10
En af de allerbedste følelser man kan besidde i livet, er følelsen af at hører til noget og føle at man både gør det rigtige og gør det perfekt.
Sådanne følelser, er lige præcis noget som Chris Sanders nye animationsfil m (baseret på Peter Browns børnebog), The Wild Robot, handler om.
Som titlen antyder, så omhandler filmen en robot, nærmere betegnet ROZZUM nr. 7134, som i starten af filmen, bliver strandet med i en ødemark. Dette er robotten dog umiddelbart ikke helt opmærksom på eller bevidst om, fordi den er 100 % designet til at hjælpe og udføre opgaver for andre.
Problemet er dog blot at alle dem som ROZZUM møder (som så er diverse vilddyr, fugle, gnavere og andre dyr i vildmarken) straks angriber denne robot, men hensigt om at den enten skal væk eller ødelægges.
Dette går der lidt tid med, men pludseligt ser ROZZUM så en fuglerede, men mange ødelagte æg. Dog undtagen ét, som endnu ikke er udklækket og som ROZZUM så straks tager til sig og ligeledes redder fra en sulten rav. Da ægget så udklækkes, beder en pungrottemor (som umiddelbart er dén første, der ikke ser ROZZUM, som en trussel) så robotten om at tage sig af den lille fugl og dernæst optræne den i at svømme og flyve, så den er klar til vinter.
Dette er på sin vis historien som The Wild Robot vil fortælle, men midt i denne historie, er der på sin vis også andre historier der bliver fortalt samtidig.
Fordi ROZZUM (som senere for det mere forkortede kælenavn, Roz), er umiddelbart programmeret til kun at gøre 1 ting og ligeså kun besidde en form for følelse, hvilket er at være positiv eller med virkelig meget gåpåmod (som i, at den VIRKELIG, gerne vil hjælpe andre), men da den jo så får en virkelig stor opgave (som en form for mor til en lille fugl), får den dermed ikke blot en kæmpe opgave, men ligeså en kæmpe udfordring.
Dernæst, kommer jo så historien om moderskab, mellem Roz og Brightbill (som så bliver fulgens navn, eftersom den jo skal hedde et eller andet) og om hvordan det er at opfostre og gøre en klar til voksenlivet (eller, flyve væk til vinter). Til sidst, er historien om venskab, fordi eftersom Roz, på forhånd er programmeret til at være venlige mod enhver, bliver den med tiden også klar til at være ven med enhver og dette gælder både Brightbill og ligeså ræven Fink, som meget hurtigt bliver Roz’s guide og hjælp til både moderskab og livet i vildmarken.
Det vigtige spørgsmål nu, er jo så om disse historier, fortælles godt?
Dertil, er svaret et stort og rungende, JA!
Wild Robot, sprudler af liv og energi, helt fra start af og nærmest fra første sekund, Rozz, begynder at tale, så er den umuligt ikke at knuselske hende (hende, fordi robotten taler med en kvindestemme), da hun jo er venligheden selv og da den rejse og udvikling som Roz tager (hvor hun får skabt nye form for følelser og egentlig lærer hvad livet indebærer), er ekstremt rørende og meget sympatisk fortalt.
Faktisk vil jeg næsten skrive, at det jeg elskede mest ved The Wild Robot, er at i den første lange del af filmen, der er der ingen klar defineret skurk eller nogle karaktere, som er decideret usympatiske. Eller jo, der er på et tidspunkt, nogle større fugle som driller Brightbill, for at være anderledes (lidt lignende H.C. Andersens Den Grimme Ælling), men ellers er det bare dyr der er som de dyr de er og med tiden, får de også dannet et fællesskab.
I langt størstedelen af tiden, var den egentlig udfordring, faktisk mest tiden, i forhold til at få gjort Brightbill, klar til at rejse væk, hvilket bestemt ikke gjorde filmen mindre rørende, for mit vedkommende.
På et tidspunkt i filmen, kommer der dog så en form for skurk eller større ondsindet modstand, som må overvindes, for at tingene kan gå godt. Jeg vil naturligvis ikke spoile noget om dette og jeg vil heller ikke skrive, at filmen blev mindre god på grund af dette, men jeg føler dog at filmen var lidt stærkere før dette og adskilte sig, ved at fortælle en meget menneskelig historie, uden et eneste menneske.
I forhold til selve The Wild Robot’s animation, så vil jeg skrive at den var lidt speciel at være vidne til, til at starte med, men jeg vænnede mig dog hurtigt til den animationsstil og synes egentlig den fungere ret perfekt, som en stærk modsætning til det som Disney og Pixar laver.
I forhold til stemmeskuespillet, kan det her skrives at jeg så filmen med dens engelske originale stemmer og mange af stemmeskuespilspræstationerne, er meget perfekte, men skulle der dog være én, som er mere fremtrædende end de andre, så er det afgjort, Lupita Nyong’o, som lægger stemme til Roz.
Nu er jeg overhovedet ikke ekspert på dette område, men jeg føler personligt at de bedste stemmeskuespilspræstationer, er dem som lever sig så meget ind i en animeret karakter som muligt, hvilket bestemt ikke er nemt, da de jo kun har deres stemme til det, men der dog dem der lykkedes perfekt med det og jeg synes faktisk, Lupita Nyong’o, er en af dem som lykkedes, fordi hendes stemme fuldstændig passer perfekt til den følelsesmæssige rejse som, Roz tager.
Filmens underlægningsmusik af Kris Browers, er meget energisk og meget eventyrlig og passer på sin vis, perfekt til filmen og akkompagnere ligeledes, meget perfekt filmens lyddesign som perfekt udnytter, at The Wild Robot, foregår i vildmarken.
Selvom, The Wild Robot, måske er små 5% fra at være helt perfekt, så er det dog stadigvæk en ret så fantastisk animationsfilm, som alle og enhver, uanset alder, vil kunne få meget ud af, da historien er fantastisk (og langt størstedelen af tiden, virkelig tidløs) og da balancen mellem humor og alvor, ligeledes er ramt helt perfekt, samtidig med at den er vildt underholdende og super rørende.
