All of Us Strangers

Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Instruktør: Andrew Haigh
År: 2023.
Genre: drama.
Biografpremiere: 22/02

Normalt når jeg skriver filmanmeldelser, plejer jeg at starte med en introduktionstekst, som fortæller lidt om hvad filmen handler om.

Men i dette tilfælde, er jeg fuldkommen lamslået, når det kommer til at forklare Andrew Haigh’s film, All of Us Strangers.

Ikke fordi dens handling er svær at forklare, fordi den er nogenlunde lige til. Men, det er virkelig svært for mig at beskrive hvordan filmen handler om det, som den handler om.

Men for at komme til sagen, så handler filmen grundlæggende om Adam, som er en manuskriptforfatter, der er bosat i en høj lejlighedsbygning i London.

Pludselig en aften, banker én på hans dør og det viser at være fyren, Harry, som har lagt mærke til at Adam, har kigget oppe på hans vindue i selvsamme lejlighedsbygning.

Harry tilbyder Adam, sit selskab, men Adam siger pænt nej tak.

Lidt senere er Adam ude i nærheden af sit barndomshjem og pludseligt dukker hans far op, som Adam ikke har set i virkelig lang tid og faderen bryder straks Adam velkommen derhjemme, hvor moren også byder ham velkommen med åbne arme.

Da Adam vender tilbage til lejligheden, ser han Harry igen og denne gang siger Adam ja tak til Harrys selskab.

Mere vil jeg umiddelbart ikke forklare, men hvis man synes at virker uklart hvad filmen egentlig handler om og går ud på, jamen så er jeg ganske enig.

Men grundlæggende kan All of Us Strangers, lidt forklares som en form for filmisk puslespil.

Dette handler ikke om at man skal finde brikker, fordi de står der alle sammen, nogenlunde fra start af. Finten er blot at finde ud af hvordan brikkerne passer sammen og ligeledes hvorfor.

Noget andet som kan nævnes er at All of Us Strangers, afgjort omhandler ensomhed og her ment en ret dyb ensomhed.

Dette skildre Andrew Haigh (som både har instrueret og skrevet manuskript, ud fra en japansk bog af Taichi Yamada, der hedder Strangers), virkelig præcist og ekstremt følsomt, både i scenerne hvor Adam er alene og på sin vis også i scenerne sammen med Harry og Adams forældre, hvor Adam-karakteren virkelig virker til at ville nyde og værdsætte disse øjeblikke så meget som muligt.

Der er ligeså tale om en kærlighedshistorie, mellem Adam & Harry, som ligeledes er meget følsom og meget intens, da de begge er ensomme individer og begge gerne vil elskes af folk og hinanden, hvilket giver filmen en virkelig mærkbar ømhed.

Det kan også nævnes at denne film er meget personlig for Andrew Haigh. I hvor stort og hvilket omfang, ved jeg ikke, men jeg synes personligt det virkelig stærkt kan mærkes gennem hans instruktion, i forhold til filmens virkelig stærke følelsesmæssige intensitet, som er tilstede under noget nær hver eneste scene i filmen.

I forhold til filmens skuespil, så er der som sådan blot 4 personer i fokus, som er Adam, Harry og Adams forældre.

Adam portrætteres af Andrew Scott og der i den grad tale om en fænomenal præstation! Andrew Scott viser en virkelig stor følsomhed og ligeledes en ro og stilhed, af den mest intense slags og ligeledes af den slags hvor Adam sommetider ikke ved hvad han skal sige eller vælger at forblive stille, for ikke at ødelægge et godt øjeblik.

Clarie Foy & Jamie Bell, gør det bestemt også fremragende i rollerne som Adams forældre og har en meget særlig ja faktisk speciel kemi med Andrew Scott, som jeg ikke vil forklare, men som jeg synes giver perfekt mening i filmens kontekst.

I rollen som Harry, er Paul Mescal, igen virkelig perfekt som den lidt mere snaksalige, men dog ligeledes meget følsomme Harry og jo, Andrew Scott & Paul Mescal, har en virkelig perfekt og allerdybest troværdig kemi sammen.

I forhold til det filmtekniske, så formår kameraføringen af Jamie Ramsey, også virkelig smuk, da det både er med til at skabe en enorm intimitet og en skønhed, som ikke man ikke nødvendigvis bliver munter af at være vidne til, men som dog er rørende som bare fanden!

Klipningen af Jonathan Alberts, synes jeg virkelig også er bemærkelsesværdig, i forhold til filmens rytme.

Da filmen er dybt alvorlig, er den bestemt langsom, men ikke på nogen tung måde, men snarer på en svævende og til tider drømmende måde, hvilket er med til at give en helt særlig stemning over filmen.

Noget andet som også er stærkt stemningsskabende er underlægningsmusikken af Emilie Levienaise-Farrouch, som både er virkelig intenst og virkelig noget der går ind under huden, i forhold hvor snigende det sommetider er.

Der er også lidt 80’er pop med og særligt gøres der godt brug af Pet Shop Boys version af ”Always on My Mind”, i en af filmens mange virkelig stærke scener.

Og helt grundlæggende, så er All of Us Strangers, en grundlæggende virkelig særlig film. Dens historie, bliver fortalt på en måde, hvor man ikke er i tvivl om hvad der foregår, men alligevel føler at dens fulde betydning lader vente på sig, samtidig med at stemningen også er virkelig særlig og noget der i den grad kan påvirke den som måtte se filmen.

Den er bestemt ikke munter, men alligevel følte jeg at dens tristhedsfølelse ændrede sig løbende gennem filmen og hvordan, vil jeg ikke afsløre.

Ellers jamen, så skal der ikke lyde nogen tvivl om at Andrew Haigh, har skabt et virkelig smukt og dybt uforglemmeligt mesterværk, som i den grad vil stå som et af 2024’s helt store biografoplevelser, for mit vedkommende.

All of Us Strangers får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: