Instruktør: Andrew Haigh
År: 2023.
Genre: drama.
Normalt når jeg skriver filmanmeldelser, plejer jeg at starte med en introduktionstekst, som fortæller lidt om hvad filmen handler om.
Men i dette tilfælde, er jeg fuldkommen lamslået, når det kommer til at forklare Andrew Haigh’s film, All of Us Strangers.
Ikke fordi dens handling er svær at forklare, fordi den er nogenlunde lige til. Men, det er virkelig svært for mig at beskrive hvordan filmen handler om det, som den handler om.
Men for at komme til sagen, så handler filmen grundlæggende om Adam, som er en manuskriptforfatter, der er bosat i en høj lejlighedsbygning i London. Pludselig en aften, banker én på hans dør og det viser at være fyren, Harry, som har lagt mærke til at Adam, har kigget oppe på hans vindue i selvsamme lejlighedsbygning. Harry tilbyder Adam, sit selskab, men Adam siger pænt nej tak.
Lidt senere er Adam ude i nærheden af sit barndomshjem og pludseligt dukker hans far op, som Adam ikke har set i virkelig lang tid og faderen bryder straks Adam velkommen derhjemme, hvor moren også byder ham velkommen med åbne arme. Da Adam vender tilbage til lejligheden, ser han Harry igen og denne gang siger Adam ja tak til Harrys selskab.
Mere vil jeg umiddelbart ikke forklare, men hvis man synes at virker uklart hvad filmen egentlig handler om og går ud på, jamen så er jeg ganske enig.
Men grundlæggende kan All of Us Strangers, lidt forklares som en form for filmisk puslespil.
Dette handler ikke om at man skal finde brikker, fordi de står der alle sammen, nogenlunde fra start af. Finten er blot at finde ud af hvordan brikkerne passer sammen og ligeledes hvorfor.
Noget andet som kan nævnes er at All of Us Strangers, afgjort omhandler ensomhed og her ment en ret dyb ensomhed.
Dette skildrer Andrew Haigh (som både har instrueret og skrevet manuskript, ud fra en japansk bog af Taichi Yamada, der hedder Strangers), virkelig præcist og ekstremt følsomt, både i scenerne hvor Adam er alene og på sin vis også i scenerne sammen med Harry og Adams forældre, hvor Adam-karakteren virkelig virker til at ville nyde og værdsætte disse øjeblikke så meget som muligt.
Der er ligeså tale om en kærlighedshistorie, mellem Adam & Harry, som ligeledes er meget følsom og meget intens, da de begge er ensomme individer og begge gerne vil elskes af folk og hinanden, hvilket giver filmen en virkelig mærkbar ømhed.
Det kan også nævnes at denne film er meget personlig for Andrew Haigh. I hvor stort og hvilket omfang, ved jeg ikke, men jeg synes personligt det virkelig stærkt kan mærkes gennem hans instruktion og i forhold til filmens virkelig stærke følelsesmæssige intensitet, som er tilstede under noget nær hver eneste scene i filmen.
I forhold til filmens skuespil, så er der som sådan blot 4 personer i fokus, som er Adam, Harry og Adams forældre.
Adam portrætteres af Andrew Scott og der i den grad tale om en fænomenal præstation! Andrew Scott viser en virkelig stor følsomhed og ligeledes en ro og stilhed, af den mest intense slags og ligeledes af den slags hvor Adam sommetider ikke ved hvad han skal sige eller vælger at forblive stille, for ikke at ødelægge et godt øjeblik.
Clarie Foy & Jamie Bell, gør det bestemt også fremragende i rollerne som Adams forældre og har en meget særlig ja faktisk speciel kemi med Andrew Scott, som jeg ikke vil forklare, men som jeg synes giver perfekt mening i filmens kontekst.
I rollen som Harry, er Paul Mescal, også virkelig perfekt som den lidt mere snaksalige, men dog ligeledes meget følsomme Harry og jo, Andrew Scott & Paul Mescal, har en virkelig perfekt og allerdybest troværdig kemi sammen.
I forhold til det filmtekniske, så er kameraføringen af Jamie Ramsey, også virkelig smuk, da det både er med til at skabe en enorm intimitet og en skønhed, som ikke man ikke nødvendigvis bliver munter af at være vidne til, men som dog er rørende som bare fanden!
Klipningen af Jonathan Alberts, synes jeg virkelig også er bemærkelsesværdig, i forhold til filmens rytme.
Da filmen er dybt alvorlig, er den bestemt langsom, men ikke på nogen tung måde, men snarer på en svævende og til tider drømmende måde, hvilket er med til at give en helt særlig stemning over filmen.
Noget andet som også er stærkt stemningsskabende er underlægningsmusikken af Emilie Levienaise-Farrouch, som både er virkelig intenst og virkelig noget der går ind under huden, i forhold hvor snigende det sommetider er.
Der er også lidt 80’er pop med og særligt gøres der godt brug af Pet Shop Boys version af ”Always on My Mind”, i en af filmens mange virkelig stærke scener.
Og helt grundlæggende, så er All of Us Strangers, en virkelig særlig film. Dens historie, bliver fortalt på en måde, hvor man ikke er i tvivl om hvad der foregår, men alligevel føler at dens fulde betydning lader vente på sig, samtidig med at stemningen også er virkelig særlig og noget der i den grad kan påvirke den som måtte se filmen.
Den er bestemt ikke munter, men alligevel følte jeg at dens tristhedsfølelse ændrede sig løbende gennem filmen og hvordan, vil jeg ikke afsløre.
Der skal bestemt ikke herske tvivl om at Andrew Haigh har skabt et virkelig smukt og dybt uforglemmeligt mesterværk, som i den grad vil stå som en af 2024’s helt store filmoplevelser.
Hvis man ikke nåede at se den i de danske biografer, er det heldigvis en kæmpe trøst at man nu kan købe og eje dette enestående værk på dvd og blu-ray.
En must-have for enhver filmelsker.
All of Us Strangers får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨
Blu-ray ekstramateriale:
Roots of the Story, hvor der gives et indblik i bearbejdelsen af Taichi Yamadas roman, fra bog til film og hvorfor ændringerne i filmatiseringen, var essentielle for instruktøren.
Building Adams World, hvor der gives et indblik i filmens lokationer (såsom lokationerne i scenerne med Adam’s barndomshjem) og hvorfor disse også er dybt personlige for instruktøren.
Tak til SF Studios
