Vivarium

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Vivarium 
Instruktør: Lorcan Finnegan   
Produktionsår: 2019
Genre: Thriller, gys, sci-fi 
Set på: Netflix  

Vivarium starter med at en gøgeunge skubber nogle andre fugleunger ud af deres rede, hvorefter den nyder at blive serviceret af de fordrevne ungers mor. Dette billede på, at lade andre tage sig af ens børn, bliver senere hen centralt for det scenarie, som udspiller sig i Lorcan Finnegans absurde og syrede sci-fi gyser Vivarium.

Den delvist dansk-producerede film, har Imogen Poots og Jesse Eisenberg i hovedrollerne, som det boligsøgende kærestepar Gemma og Tom. Deres drøm om fælles bolig udvikler sig dog hurtigt til et decideret mareridt, efter en fremvisning af et hus i forstadskvarteret Yonder. Ejendomsmægleren, som viser huset frem, virker decideret vanvittig, og han efterlader da også det unge par i huset, da han pludselig køre væk. Noget de i første omgang har det fint med. Så kan de også hurtigst muligt vinke farvel til Yonder, med dets sygeligt ens pastelfarvede rækkehuse, og dets kulisseagtige himmel, hvor skyerne synes malet på. Der er dog bare det problem, at uanset i hvilket retning Gemma og Tom køre, ender de tilbage ved hus nr. 9. Deres “nye hjem”. Da de efter en brav kamp løber tør for benzin, har de ikke andre muligheder end at overnatte i Yonder.

Herfra spreder mystikken sig. I Yonder smager og dufter maden (som de modtager i kasser) ikke af noget. Og efter kort tid, modtager parret en kasse med en baby (!). På en vedlagt seddel står der, at de skal opfostre barnet, hvis de vil befries – en reference til gøgeungen, som lader sig fodre af de andre fugles mor. Den lille dreng viser sig desuden at være noget særegen, og til tider decideret ubehagelig. Han vokser på rekordtid, hans ageren virker mekanisk (som ejendomsmægleren), han skriger når han vil serviceres, og han efteraber sine “forældres” stemmer og det de siger. Det er twisted, og det er creepy at være vidne til.

Lorcan Finnegan har med sin historie, og sin vanvittigt sterile og klaustrofobiske billedside af Yonder, skabt en helt igennem original film. Det er pirrende, uhyggeligt, og spændende at være vidne til, hvordan Gemma og Tom håndterer denne vanvittige situation de har havnet i, og filmen kan tolkes i mange forskellige retninger. Er det eksempelvis en ubehagelig satire over det ensrettede familie- og forstadsliv? Er hullet i haven, som Tom graver, et billede på, at han graver sig længere og længere ned i en depressiv tilstand, til der ikke er mere liv i ham? Eller er der tale om et livagtigt sci-fi-mareridt med parallelle verdener og rumvæsener, som lader os passe deres afkom?

Uanset hvad ens tolkning af Vivarium må være, leverer filmen en anderledes gysende, og til tider sorthumoristisk oplevelse. Billederne og skuespillet (især drengen) vækker et underliggende ubehag, ikke ulig det David Lynch også mestrer i film som Lost Highway og Mulholland Drive.

Vivarium får 5/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.