The Bikeriders

Picture of Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Originaltitel: The Bikeriders

Instruktør: Jeff Nichols

År: 2023

Genre: Drama.

Biografpremiere: d. 11/07-24

Hvad vil det sige, at være en del af en bande? Er man en del af et fællesskab eller en del af noget større?

Nu har jeg aldrig været en del af en bande, men Jeff Nichols’ nye film, The Bikeriders, handler lige netop om en bande og i dette tilfælde, en motorcykelbande.

The Bikeriders er skrevet og instrueret af Jeff Nichols, men dog baseret på og inspireret af, en bog ved navn, The Bikeriders, lavet af fotografen, Danny Lyon, som i løbet af 60’erne, fulgte nogle motorcykelbander i Midtvesten.

Selve det som The Bikeriders fortæller om, kan forklares ganske kort og hurtigt.

I starten af filmen, kommer den unge kvinde, Kathy ind på en bar i Chicago, for at mødes med en veninde. Inde i baren er der dog proppet til randen med bikers, hvilket Kathy, bestemt ikke er vild med. Kathy synes dog, at der er noget ved en fyr ved navn, Benny, (Kathy kaster i hvert fald nogle blikke på ham) og da Kathy så kommer ud af baren og fortsat forfølges af bikere, springer KathyBennys motorcykel og kører en længere nattetur, som så ender med at Benny kører Kathy hjem, men ikke vil forlade hende og ender med at få sendt Kathys vrede kæreste væk.

Dermed, er Kathy & Benny et par og dermed, bliver Kathy også bekendt med motorcykelbanden, som Benny er en del af og som hedder, The Vandals.

Og ja, det resterende af filmen, går egentlig bare med at man følger The Vandals, som til at starte med, egentlig bare er en bande der kører lidt rundt på motorcykel og sommetider holder en hygge-picnic, men som dog vokser sig større og dermed også får større problemer.

Imens jeg så, The Bikeriders, så kunne jeg personligt ikke lade vær med at tænke på en helt anden film, som også handler om en forsamling af mænd, der lidt laver rav i den og som også stiger i graderne og får større problemer, i løbet af filmen.

Den film er, Martin Scorseses  Goodfellas, som er en af alletiders mest ikoniske gangsterfilm, som jeg vil vove og påstå, at Jeff Nichols måtte have tænkt lidt på, imens han udarbejdede denne film, fordi der er et pr. tydelige ligheder, i forhold til stemningen og egentlig også opbygningen på en måde.

Er dette en kritik eller dårlig ting ved, The Bikeriders?

Nej, egentlig ikke, fordi Jeff Nichols formår at få det til at fungere og fungere virkelig godt, fordi stemningen passer ret perfekt og ligeledes fordi, at karakterer er ret underholdende, at være i selskab med.

Og særligt det med karaktererne, spiller en ret stor rolle her, fordi hvis man tænker at der er tale om en motorcykelfilm i stil med Easy Riders, så er det ikke den film man får.

Der køres skam på motorcykel, men store dele af tiden, er motorcyklerne dog parkeret og så hænger man egentlig bare ud med motorcykelbanden, The Vandalls og ligeledes, Kathy, som lidt er filmens talerør, i forhold til at fortælle hvordan tingene egentlig går med Benny og det gør Kathy med Danny Lynon (forfatteren bag bogen som filmen er inspireret af), som egentlig bare er en fyr der er tilstede, men som ikke gør megen væsen ud af sig, andet end at han stiller spørgsmål og har en mirkofon klar.

Rent stemningsmæssigt, så hvis man bare kigger på plakaten til filmen, så tænker man måske at det er en meget rå, barsk og tung film og det er det egentlig ikke.

Der er skam til tider rå vold, men i første halvdel af filmen, er stemningen, ikke nødvendigvis hyggelig, men dog rolig, indtil tingene så ændre sig og der kommer en nødsaget lyst til mere vold. Så bliver tingene lidt mere alvorlige og en kende mere barsk.

Hvis jeg skal nævne noget om skuespillet, så er der forholdsvis mange i filmen (og mange som gør det godt), men dem der er størst fokus på, er dog, Jodie Comer, Austin Butler og Tom Hardy.

Jodie Comer spiller rollen som Kathy (biker-kæresten) og det der kan nævnes, er at Jodie Comer er britisk og det er Kathy bestemt ikke, så til tider swinger den amerikanske accent lidt rundt, men Jodie Comer lykkedes dog ret godt med det og det samme gør hun virkelig også, i skildringen af en kvinde, der støtter hendes biker-kæreste som meget som hun kan, men som dog også er bekymret for hvad det hele kan ende med.

Austin Butler, er også virkelig fremragende som Benny, som til tider lidt kan være en løs kanon og ofte har en stor intensitet over sig og dette portrættere, Austin Butler, faktisk så perfekt, så jeg næsten tror at dette må være den hidtil bedste præstation jeg har set af ham (og dette på trods af, at han blev  Oscar-nomineret for Elvis-filmen).

Tom Hardy spiller rollen som Johnny, som er lederen for motorcykelbanden, The Vandals og ligesom med Jodie Comer, er Tom Hardy også britisk og han har en meget speciel accent her, som dog også lykkedes med at fungere. Johnny er som sagt lederen af en motorcykelbande og fungere på en måde også lidt som en faderfigur for bikerne, i forhold til at holde tingene i orden og sørger for at bandemedlemmerne har det godt (og opføre sig ordentligt) og denne rolle er Tom Hardy, ærlig talt som skabt til!

Tom Hardy er super karismatisk, virkelig sej og besidder bare en helt særlig aura, i nærmest hver scene han er med i.

Noget andet som også kan nævnes, er at kameraføringen af Adam Stone virkelig god og ekstrem stilfuld og lyddesignet af bl.a. Amanda Beggs, Will Files og Chris Tehune er også ofte virkelig virkningsfuldt (ikke blot i scenerne med motorcyklerne) og ligeledes rigtig godt til at sætte forkus på filmens ret fantastiske soundtrack som er spækket til randen med 60’er rock.

Overordnet har Jeff Nichols lavet en virkelig underholdende, stemningsfuld og spændende hyldest til motorcykelbanderne i 60’ernes USA og selvom det ikke helt er et mesterværk, så er det dog knap 2 timer, som jeg bestemt ikke kedede mig over og hvor jeg bestemt godt kunne finde grund til at se den igen.

The Bikerider får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Moviemaniac Podcast – Holder Den Stadig? Nic Cage-klassikeren Con Air

✈️ NYT PODCASTAFSNIT ✈️
Andreas og jeg prøver et nyt koncept:
“Holder den stadig?”
Vi starter med den ultimative 90’er-actionbanger:
🔥 CON AIR 🔥
Nicolas Cage med puddelhår.
En frygtelig sydstatsaccent.
Et fly fyldt med superstjerner.
Og kaotisk action fra ende til anden 😄

Ustoppelig

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm der skildre kræft via en celles rejse i en 10-årig drengs krop, samtidig at den også handler om meget mere.
Ustoppelig er en særlig animationsfilm, i forhold til at skildre et meget følsomt emne, simultant med at det også er et energifyldt eventyr om venskab.

Mortal Kombat 2

Mortal Kombat 2 er lidt af et rod. Historien er tynd, karaktererne er flade, og filmen tager sig selv langt mere seriøst, end den egentlig har fortjent. Men samtidig er der også noget mærkeligt charmerende over dens totale mangel på selvkontrol.
René anmelder fra biografmørket

Dead Man’s Wire

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en sandfærdig kidnapning, som blev foretaget af en mand der følte sig uretfærdiggjort af systemet.
Dead Man’s Wire er ikke perfekt, men dog en ganske underholdende thriller, som til-og-med er dejlig kompleks.

28 Years Later: The Bone Temple (4K UHD)

🩸 28 Years Later: The Bone Temple på 4K: afdæmpet billede, men et Atmos-lydspor der virkelig løfter oplevelsen. En solid udgivelse til en mørk og eftertænksom toer.

Michael

Nicolai har denne gang anmeldt den meget imødesete biopic om Michael Jackson. Desværre er der tale om en ret overfladisk biopic, som fortæller lidt om pop-kongen, men ikke nok til, at man rigtig lærer ham at kende.

Hachiko: En ven for livet

En hund. En togstation. En historie der knuser hjertet og varmer det igen. 🐕❤️
René anmelder på blu-ray

Lee Cronin’s The Mummy

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en familie, der pludselig får deres datter & søster tilbage, efter hun bliver fundet i en mumiegrav.

The Mummy, vil måske lidt for meget med sin historie, men er dog samtidig en ret underholdende og voldsom gyserfilm, som er for dem med ikke alt for sarte sjæle