Instruktør: Veit Helmer
År: 2023
Genre: komedie.
Biografpremiere: 04/07
Kærlighedshistorier kan fortælles på mange måder, rent filmisk, og er blevet fortalt på alverdens måder, rent filmisk.
Ja faktisk så mange, så jeg efterhånden ikke tror, at der kan findes en ny opskrift på det.
Men.. Tyske, Veit Helmer, virker til at have skabt noget, der kunne minde om en fuldt-ud original kærlighedshistorie, i form af filmen, Gondola.
Filmens historie, kan fortælles ganske simpelt og meget hurtigt.
I starten af filmen, er den unge kvinde, Iva, ankommet til en landsby i Georgien, for at deltage i en begravelsen. Familien der afholder begravelsen, er dog ikke meget for hendes selskab og derfor må Iva, klare sig selv.
For at gøre dette, får hun arbejde som gondolfører ved landsbyens gondolbane, hvor der er 1 anden gondolfører som er ansat, som så er den unge kvinde, Nino.
Det går ganske hurtigt, med at de 2 får et godt øje til hinanden og derfra, starter der både en flirt og en romance mellem de 2 gondolfører, som svæver forbi hinanden på gondolbanen.
Det er grundlæggende filmens historie og den kan potentielt ikke lyde videre original, men der har, Veit Helmer, dog et helt særligt es i ærmet, i forhold til hans instruktion og manuskript.
Fordi, i løbet af hele filmen, bliver der stort-set ikke sagt et eneste ord.
Der er ikke tale om en stumfilm og heller ikke nogen form for sci-fi-film, hvor folk har mistet evnen til at tale sammen. Der bliver bare ikke sagt noget mellem nogle af karaktererne, kun lyde, såsom; uh, ah, hey og andet i en dur.
Og fungerer dette i en hel spillefilm?
Ja, det gør det faktisk i en helt fortræffelig grad!
Dette skyldes særligt det faktum, at når det kommer til skildring af kærlighed, jamen så fristes jeg næsten til at citere Ronan Keating, som jo engang sang; ”You say it best, when you say nothing at all”.
Det er fuldstændig ligegyldigt med ord, så længe at følelser mellem karaktererne står helt klart og det gør de 100 % gennem hele filmen.
I forhold til skildring af kærligheden mellem Iva & Nino, så skildres den enormt subtilt. Her tænkes der egentlig ikke så meget på det med de manglende ord mellem dem, men det at det meget vises via flirt, når de 2 krydser hinanden på gondolbanen, hvor de til at starte med, lige vinker til hinanden og efterfølgende udvikler det sig så til andre former for underholdende og dybt bedårende hilsner.
De har også et skakspil kørende, som fungere ved at hver gang en af dem er ved startposten, så slås en af skakbrikkerne hjem. Om der er en dybere betydning ved dette, ved jeg ikke helt, men sjovt er det dog.
Udover Iva & Nino, så er der også landsbybeboerende som også svæver med gondolbanen og så er der en chef, der bestyrer biksen og samler penge sammen.
Denne chef er lettere lumsk og er det tætteste filmen kommer på en egentlig form for skurk eller mindre sympatisk karakter, men da han dog primært er i baggrunden så stopper han egentlig ikke nogen af filmens mange muntre stunder.
For lige at nævne noget om skuespillet, jamen så er det fuldstændig formidabelt!
Franske Mathilde Irrmann (som spiller den nyansatte Iva) og Nino Soselia (som spiller Nino), er fuldstændig fantastiske karakterer at være i selskab med og skønt meget forbliver usagt hos dem, så formår de på virkelig smuk vis, at gøre henholdsvis Iva & Nino til helstøbte mennesker, som man lærer at kende (så meget filmens spilletid tillader det) og (som skrevet), konstant nyder at være i selskab med.
Som den førnævnte lumske chef, Zuka Papuashvili, det skam også fantastisk, fordi i forhold til rollen som han skal spille (og måden den skal spilles på), så er det virkelig perfekt.
De resterende folk man møder i filmen, er også skæppeskønne og skulle jeg fremhæve flere, skulle det være Elene Shavadze & Luka Tsetskladze, som henholdsvis spiller en pige og en dreng, som både nyder deres barndom og ligeledes har deres egen lille smukke historie kørende, mellem Iva & Ninos kærlighedshistorie.
Rent filmteknisk, jamen så er Gondola også fuldstændig fantastisk!
Kameraføringen af Goga Devdariani, synes jeg er decideret magisk at være vidne til! Både i forhold til hvordan det benyttes, i forhold til at vise romancen og det gregorianske landskab og overordnet fordi, det simpelthen bare skaber en stemning, som jeg nærmest føler er umulig, ikke at knuselske at være i.
Lyddesignet af Frederik Thomsen & Matz Müller, er også fuldstændig henrivende at være vidne til! Både i forhold til, hvordan det benytter Malcolm Arison & Sóley Stefánsdóttirs underlægningsmusik til at forstærke filmens fantastiske stemning og særligt fordi, lyddesignet bare er proppet til randen med detaljer fra start til slut, i en sådan grad, så det nærmest spiller sin egen selvstændige rolle i filmen!
Og, jamen også det faktum at Gondola kun varer cirka 80 minutter, synes jeg er fantastisk, fordi dette både gør at hvert øjeblik i filmen er af betydning og dernæst, at hele filmens historie er fortalt virkelig stramt og præcist.
Ellers, jamen så er der ingen fingre at sætte på Gondola.
Det er slet og ret, en af de allerstørste filmiske nydelser jeg, indtil videre, har haft i en biograf i år og som kærlighedshistorie, er den blandt nyere tids allerbedste, allersmukkeste, allersjoveste og mest charmerende og rørende!
Så ja, man skal bare afsted i biffen og få set Gondola! Også fordi, man kommer i super godt humør af den, hvilket altid er et positivt træk ved en film
