Instruktør: Kasper Kiertzner
År: 2018
Genre: Dokumentar
Kan streames på: Viaplay
Hvordan fungere man som et band? Både når det kommer til opture, nedture og selve den kreative proces, at skabe musik sammen som band?
Der findes uendelige svar på dette, da det jo lidt afhænger af hvilket band der er tale om.
I denne dokumentarfilms tilfælde, er det, The Minds of 99, som filmen, Stor som en sol, omhandler
Det som filmen omhandler, i forhold til The Minds of 99, kan skrives lynhurtigt.
Den omhandler helt overordnet, indspilningerne af The Minds of 99s 3. album, Solkongen og ligeledes den efterfølgende tourné, som de havde med albummet (eller første halvdel af albummet, som blev udgivet som 2 ep’er) i efteråret-2017.
Så kort og hurtigt kan dette skrives og det lyder måske ikke som verdens mest spændende film, men det som der dog er finten her, er hvordan filmen handler om dette.
Fordi, Stor som en sol, er ikke en regulær musikdokumentar, på særlig mange punkter.
For det første, så forbliver samtlige 5 medlemmer i bandet, nogenlunde anonyme, hele filmen igennem, med undtagelse af forsangeren, Niels Brandt. Man lærer heller ikke noget om, hvordan The Minds of 99, blev samlet som band eller hvad, der egentlig skete forud for det, som Stor som en sol, omhandler.
Dermed kan det siges, at filmen enten er et filmisk øjebliksbillede eller en film, som indkapsler en helt særlig periode i bandets karriere, de følte ville være interessant at skildre.
Det skal lige nævnes, at filmen er instrueret af Kasper Kiertzner, som ligeledes har stået for kameraføringen.
Og i løbet af dokumentarfilmen, følges sideløbende The Minds of 99, der indspiller og udtænker albummet på forskellige lokationer (såsom Gæstgiveren på Bornholm eller en bunker i det centrale København) og mellem alt dette, er der alene-scener med Niels Brandt, som overordnet får sine tanker talt ud.
Bl.a. om hans forhold til sange og musik, helt generelt (bl.a. hvordan sange er menneskets største bedrift), hvordan en positiv og tilfreds psykisk tilstand, lidt har ødelagt den kreative proces og grundlæggende hvordan han har det.
Disse scener blandes sammen med, bl.a. en scene hvor Niels Brandt står foran et brændende bål eller står og råber ved en frossen sø. Dette kan måske lyde mærkeligt, at inddrage i en band-dokumentar, men mirkalet her, er dog at det ender med at give mening, da The Minds of 99, jo er et lidt intenst band og fordi disse lidt psykedeliske scenarier, fint akkompagnere samtale-scenerne,
Dernæst, kan det siges at i forhold til band-dokumentarer, så lægges der sommetider op til, at der skal være lidt drama eller et enkelt skænderi eller 2, for at skabe lidt konflikt.
Dette er dog, faktisk nærmest slet ikke tilfældet her.
Den eneste lille uenighed der er, har at gøre med indspilningerne af en af sangene (helt specifikt, En Engel) og er lyn hurtigt overstået og i forhold til drama, så er der en ovn der driller (så de ikke kan lave æg til morgenmad) og dernæst det, at Niels Brandt brækker et ben midt i en tourné.
Det som dog er fællesnævneren for alt dette, er at det hele løsner sig, på den ene eller anden måde og grundlæggende viser, Stor som en sol, et band i noget der minder om harmoni og det synes jeg faktisk er virkelig smukt, at være vidne til.
Noget andet som kan nævnes, er at i forhold til at inddrage musik fra The Minds of 99, i filmen, kan det siges at der primært høres brudstykker fra diverse sange og så sangen, I’m Gonna Die, i dens helhed.
Giver dette mening? Det kan her siges, at denne film i sin tid udkom, da Solkongen-albummet havde været ude i nogle måneder og da det album er selve omdrejningspunktet for filmen, giver det skam ganske perfekt mening, at , I’m Gonna Die, får lidt mere plads end de andre (eftersom den er fra Solkongen-albummet).
Dernæst, når det komme til betydningen, af selve filmens titel, Stor som en sol, så kan det nævnes at der i filmens 2. halvdel, kommer lidt billede-symbolik ind i filmen, i form af en stor rød sol (vil jeg tro), som jeg vil tro skal symbolisere bandets tilstand (eftersom den viser sig frem, når de har optur over noget).
Dernæst, er der også et tidspunkt, hvor Niels Brandt, snakker om at han besidder et stort ønske om at få dårlige anmeldelser for sin musik, fordi han føler at konstante positive anmeldelser, kan være for meget af det gode, eller give noget der ligner storhedsvandvid.
Skønt, The Minds of 99, ikke nødvendigvis har storhedsvanvid, så har de dog ambitioner og med sådanne ting, kan man sommetider godt føle sig, Stor som en sol.
Udover dette, så har filmen faktisk også en ganske let stemning og er til tider ret morsom, i forhold til hvordan de forskellige medlemmer i bandet, er over for hinanden eller hvad de måtte sige. Dette hænger nok også sammen med, den gode stemning i The Minds of 99.
Filmen har også en virkelig god rytme og energi, hvilket virkelig kommer frem via super god klipning af Benjamin Beckett & Eva Maria Mogensen.
Og grundlæggende, så synes jeg virkelig, at Kasper Kiertzner, har opnået at lave en virkelig særlig dokumentar om et virkelig særligt dansk band.
Den er virkelig tankevækkende og endda poetisk, i forhold til de ting som Niels Brandt siger, den er super rørende, i forhold til at være vidne til et band der bare har et super godt fælleskab og så er den virkelig smuk og dybt inspirerende, i forhold til dens måde at skildre den kreative proces på.
Helt overordnet, et kæmpe dansk dokumentar-mesterværk, som jeg virkelig elsker højt.
