Touch Me Not

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Touch Me Not. Instruktør: Adina Pintile. År: 2018. Ganre: Drama. Kan streames på Filmstriben.dk

Jeg tænker tilbage på dengang jeg så filmen Touch Me Not i Øst For Paradis, Aarhus.

Efter et kort, men godt foredrag med en ung mand med muskelsvind, så skulle vi til det…

(Iøvrigt et foredrag, der bl.a. handlede om de skæve agurker, som udgør 10% af “agurkebestanden”, og som supermarkederne ikke kan sælge – mere om dem til sidst).

Rent objektivt har jeg været inde og se en film, men subjektivt er jeg mere henne ad; “hvad fanden ramte mig lige dér”?

En stemning, et forsøg, en slags terapi?

Skulle jeg anmelde, og uddele hamre lige efter filmen, så ville den have fået på munden. Chokeffekten, og overraskelsen var for overvældende til at jeg ville kunne se nøgternt på filmen, og bedømme den objektivt.

Det her er IKKE en film der vil falde i alles smag!

Hvis man løber skrigende væk bagefter, så rynker jeg ikke på brynene, eller himler med øjnene.

Den er virkelig sin egen, i hele sit eksplicitte og meget ærlige udtryk.

Berøringsangst og de problematikker der følger med, det er temaerne for denne film.

Det er ikke en dokumentarfilm, men en fiktiv historie.

Vi følger tre hovedkarakterer, og en dokumentarist, som alle har forskellige former for berøringsangst tæt inde på livet.

De skal lave en film, og det kommer der et spændende og nyskabende projekt ud af.

Adina er ved at lave en film om kærlighed og berøring mennesker imellem, men hun er også selv et skrøbeligt og sårbart menneske, så nogle gange er rollerne udviskede – hvem er det egentlig til for?

Kræftsyge Tomas er vokset op med en mor, der aldrig har vist følelser, og som altid har lukket ned, når han har forsøgt at nærme sig noget der bare minder om kærlighed og følelser.

Han ved derfor ikke hvordan man kommer i kontakt med mennesker videre frem i livet. Eller han ved det egentlig godt, men han har en iboende stopklods – hans skrøbelige sind, der holder hans mod og vilje i ave…

Laura er “vokset op” på et hospital, pga. sygdom iblandt hendes nærmeste. Alt er upersonligt og sterilt, og hun bli’r fysisk og psykisk svært utilpas ved berøringer.

Derudover lider hun under et heftigt temperament, som ikke tillader andre mennesker at nærme sig.

Christian lider af spinal muskelatrofi (SMA).

Det er en sygdom i nervecellerne i rygmarven, der medfører svind i musklerne.

Han er dybt afhængig af andre mennesker, og den hjælp han får.

Han har til gengæld et aktivt sexliv, for som han siger, så er hans penis den eneste fysiske del af hans krop, der fungerer upåklageligt.

“Det kræver bare lidt mere planlægning og arbejde, når jeg skal have sex”, som han kækt siger.

Han frekventerer lystigt s/m-fetisch-klubber, hvor han kan få afløb og forløsning – ja sågar udløsning…

Tre mennesker – tre “skæverter”, deres terapeuter, deres elskere, deres nærmeste.

En film om mennesker, og det smukke og livsbekræftende ved mødet. Der er meget mere gemt hos os mennesker, og udseendet, eller et krøllet sind er tit en stopklods for mange af os.

Det er synd og skam.

Det lyder så frelst og gloriepudsende, men det ER sgu en skam!

Touch Me Not får (efter at have rumlet lidt et par dage – den er blevet vejet og vurderet) følgende karakter:

4/6 hamre: 🔨🔨🔨🔨

Efter filmen blev vi trakteret med en ordentlig basse af en gin/tonic lavet på de der skæve agurker jeg nævnte i starten.

Jeg er normalt ikke fan af denne drink, men her havde vi med en lækkerbisken af en gin at gøre.

Pærfekt hedder den, og den kan uden det store benarbejde erhverves.

Hele filmens morale blev skyllet ned med en iskold og lækker omgang, lavet på noget der ved første øjesyn ikke ser så appetitligt ud.

Bingo, ringen er sluttet.

Åbn øjnene og lad dig (for)føre af den ubekendte faktor.

Det skader ikke…

Seneste

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.