Touch Me Not

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Touch Me Not. Instruktør: Adina Pintile. År: 2018. Ganre: Drama. Kan streames på Filmstriben.dk

Jeg tænker tilbage på dengang jeg så filmen Touch Me Not i Øst For Paradis, Aarhus.

Efter et kort, men godt foredrag med en ung mand med muskelsvind, så skulle vi til det…

(Iøvrigt et foredrag, der bl.a. handlede om de skæve agurker, som udgør 10% af “agurkebestanden”, og som supermarkederne ikke kan sælge – mere om dem til sidst).

Rent objektivt har jeg været inde og se en film, men subjektivt er jeg mere henne ad; “hvad fanden ramte mig lige dér”?

En stemning, et forsøg, en slags terapi?

Skulle jeg anmelde, og uddele hamre lige efter filmen, så ville den have fået på munden. Chokeffekten, og overraskelsen var for overvældende til at jeg ville kunne se nøgternt på filmen, og bedømme den objektivt.

Det her er IKKE en film der vil falde i alles smag!

Hvis man løber skrigende væk bagefter, så rynker jeg ikke på brynene, eller himler med øjnene.

Den er virkelig sin egen, i hele sit eksplicitte og meget ærlige udtryk.

Berøringsangst og de problematikker der følger med, det er temaerne for denne film.

Det er ikke en dokumentarfilm, men en fiktiv historie.

Vi følger tre hovedkarakterer, og en dokumentarist, som alle har forskellige former for berøringsangst tæt inde på livet.

De skal lave en film, og det kommer der et spændende og nyskabende projekt ud af.

Adina er ved at lave en film om kærlighed og berøring mennesker imellem, men hun er også selv et skrøbeligt og sårbart menneske, så nogle gange er rollerne udviskede – hvem er det egentlig til for?

Kræftsyge Tomas er vokset op med en mor, der aldrig har vist følelser, og som altid har lukket ned, når han har forsøgt at nærme sig noget der bare minder om kærlighed og følelser.

Han ved derfor ikke hvordan man kommer i kontakt med mennesker videre frem i livet. Eller han ved det egentlig godt, men han har en iboende stopklods – hans skrøbelige sind, der holder hans mod og vilje i ave…

Laura er “vokset op” på et hospital, pga. sygdom iblandt hendes nærmeste. Alt er upersonligt og sterilt, og hun bli’r fysisk og psykisk svært utilpas ved berøringer.

Derudover lider hun under et heftigt temperament, som ikke tillader andre mennesker at nærme sig.

Christian lider af spinal muskelatrofi (SMA).

Det er en sygdom i nervecellerne i rygmarven, der medfører svind i musklerne.

Han er dybt afhængig af andre mennesker, og den hjælp han får.

Han har til gengæld et aktivt sexliv, for som han siger, så er hans penis den eneste fysiske del af hans krop, der fungerer upåklageligt.

“Det kræver bare lidt mere planlægning og arbejde, når jeg skal have sex”, som han kækt siger.

Han frekventerer lystigt s/m-fetisch-klubber, hvor han kan få afløb og forløsning – ja sågar udløsning…

Tre mennesker – tre “skæverter”, deres terapeuter, deres elskere, deres nærmeste.

En film om mennesker, og det smukke og livsbekræftende ved mødet. Der er meget mere gemt hos os mennesker, og udseendet, eller et krøllet sind er tit en stopklods for mange af os.

Det er synd og skam.

Det lyder så frelst og gloriepudsende, men det ER sgu en skam!

Touch Me Not får (efter at have rumlet lidt et par dage – den er blevet vejet og vurderet) følgende karakter:

4/6 hamre: 🔨🔨🔨🔨

Efter filmen blev vi trakteret med en ordentlig basse af en gin/tonic lavet på de der skæve agurker jeg nævnte i starten.

Jeg er normalt ikke fan af denne drink, men her havde vi med en lækkerbisken af en gin at gøre.

Pærfekt hedder den, og den kan uden det store benarbejde erhverves.

Hele filmens morale blev skyllet ned med en iskold og lækker omgang, lavet på noget der ved første øjesyn ikke ser så appetitligt ud.

Bingo, ringen er sluttet.

Åbn øjnene og lad dig (for)føre af den ubekendte faktor.

Det skader ikke…

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.