Rebel Moon – Part One: A Child Of Fire

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Rebel Moon – Part One: A Child Of Fire

Instruktør: Zach Snyder

År: 2023

Genre: Action, Science fiction, Fantasy

Kan streames på Netflix

I en fjern, fjern galakse hersker den onde kolonimagt Moderverdenen. Dette magtsyge imperiums militær styrer med hård hånd over nogle planeter, bl.a. planeten Veldt, hvor filmens hovedperson Kora (Sofia Boutella) befinder sig. Hun er en del af det primitive landbrugssamfund, der indtil nu har levet i fred, uafhængigt af Moderverdenen og dennes berygtede og grusomme militær. Lige indtil den dag hvor admiralen Atticus Noble (Ed Skrein) kommer forbi med en stor følge af soldater. Han går fra Flinke Per til Psycho-John Wick på få minutter og snart har han tvunget bønderne til at levere en stor mængde afgrøder til Moderverdenen. Desværre en umulig opgave for det lille lokalsamfund, som selv vil sulte ihjel hvis de i sidste ende gennemfører.

Heldigvis for alle bonderøvene har den rolige og sky Kora en fortid som soldat, og snart tager hun på togt, til et par andre planeter for at finde (leje)soldater til at kunne besejre den mægtige fjende, Moderverdenen.

Action-instruktøren Zach Snyder,- én af filmbranchen største fans af modlys og slow motion på det store lærred er tilbage med en ny film. Desværre kan jeg efter over to timer konstatere af det klart er hans dårligste i hans karriere. Og manden er jo ikke engang kendt for at lave kvalitetsfilm.

Der går en følelse af deja-vu over mig nu. Ikke pga. filmens plot (hvem sagde Star Wars og De Syv Samuraier!?!?) men mere af skulle være ham den sure anmelder, der nu skal fortælle hvad der er galt med filmen. Sådan var det også med min anmeldelse af den seneste Nattevagten-film: Dæmoner Går I Arv, hvor jeg næsten undskyldte for at sige noget ikke så pænt om filmen. For jeg kunne jo virkelig godt lide Ole Bornedals film.

Sådan har jeg det faktisk også med Zach Snyder. Jeg kan jo godt lide de fleste af hans film, og er spændt hver gang han har et nyt projekt i støbeskeen. Jeg er da godt klar over at han hverken har øje for æstetik som Bergman eller Kubrick eller øje for karakterer, som en anden Spielberg eller Woody Allen. Men, han kan sateme smække en underholdende omgang action-smadder sammen, så det runger i biografen med tinitus efterfølgende.

Den fede actionfilm er kommet for at blive og Snyder har vist sit værd med svulstige og larmende drengerøvsfilm som 300, Dawn Of The Dead og hans bedste, Watchmen.

Men i Rebel Moon virker det ikke til at han overhovedet gider.

Her kommer han til kort, fordi det virker som én stor undskyldning for at lave at hyldest til Star Wars, i stedet for at lave noget nyt. Bevares, det er da fint med et rip-off af Star Wars. Det har vi efterhånden set så mange gange før. Men når Snyder bare genbruger alt hvad man efterhånden har set før indenfor genren, uden at komme med noget nyt overhovedet, så kan det da være så forbandet lige meget!

Koras rejse fra den ene planet til den næste (hvor hun rekrutterer nye soldater til krigen) virker som et ligegyldigt Play Station-spil som er gået på autopilot. Eller som et ligegyldigt og kedeligt klip fra YouTube, hvor man ser en anden spille et spil. Åbenbart er hendes taleevner hvert fald de bedste i hele galaksen, siden hun sådan kan smalltalke med alle og straks få dem overbevist til at joine hendes spacecrew.

Snyder, samt Kurt Johnstad og Shay Hatten, som har skrevet Rebel Moon’s manuskript narrer altså bare ikke mig: det er sløset, og overbevisende er det bestemt ikke.

Men altså, Snyder er jo en action-pioner og kan normalt snildt kreere nogle flotte, velkoreograferede actionscenerne sammen, så det de fjollede manuskripter nemmere glider ned i svælget.

Men, men, men!

Det mangler nerve og sjæl i projektet, og ofte skriger det af “green screen” når monstre og krigere slås, så jeg ofte tog mig selv i at forestille mig skuespillerne stå foran et kæmpe, grønt lærred og “slås” meningsløst ud i luften., for at få en actionscene i kassen.

Og angående de slåskampscener, så ville jeg muligvis kunne tilgive Snyder for det hele, hvis de så så godt ud. Men her ødelægger den dårlige klipning det hele, som haster sig igennem det hele og gør publikum opmærksom på, at aldersgrænsen er 13 år, så det hele minder om actionscenerne fra den tarvelige og kedelige Expendables 3. Det samlede resultat skriger på kedeligt censur og hver gang man tror “nu kommer der en fed actionslåskamp” næh, så bli’r der sørme bare klippet væk.

Sjældent har jeg kedet mig så gudsjammerligt og været så skuffet!

Nej, Rebel Moon – Part One: A Child Of Fire har desværre INTET godt at byde ind med og er efter min optik årets bundskraber og den værste film jeg har set i 2023. Det er bestemt ikke noget at juble over og det kan da kun blive bedre, når Part Two kommer engang til foråret.

Kan det ikke? Det håber jeg da.

Rebel Moon – Part One: A Child Of Fire får 1/6 hamre: 🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.