Instruktør: Brian Duffield
År: 2023
Genre: gyser
Kan streames på: Disney+
Sommetider er der en film, der besidder en præmis eller en idé, der er så god at den bør fungere, men desværre ikke helt formår at gøre det.
Sådan en film er (desværre), Brian Duffields sci-fi-gyser, No One Will Save You.
Denne films handling kan forklares virkelig kort.
Den omhandler Brynn som er en ung kvinde der bor helt alene og som sørger over noget.
Hun virker umiddelbart til at leve et ok fungerende liv, hvor hun bl.a. danser om aftenen og har bygget en lille modelby i sin stue.
Men pludseligt en aften, imens Brynn sover, vækkes hendes hus til live (forstået på den måde, at strømmen tændes lige pludselig) og samtidig med dette, høre hun at én fremmed vandre rundt i hendes hjem, som så viser sig at være et rumvæsen.
Et rumvæsen som Brynn straks forsøger at forsvare sig imod.
Jeg vil ikke tro at jeg behøver forklare mere af filmens handling, for at kunne slå fast hvad No One Will Save You, egentlig handler om.
Men det kan siges at Brian Duffield både har instrueret og skrevet manuskriptet til denne film og en ting som jeg synes at denne film skal have, er at den har en præmis som jeg sjældent har oplevet i en film før.
Nemlig (og dette er ingen spoiler) at der kun siges 5 replikker gennem hele filmen og der er ikke tale om en stumfilm.
Brynn-karakteren siger bare slet ingen ting generelt, andet end lyde som oftest er vejrtrækninger, sommetider skrig og sommetider gråd.
Dette er med til at gøre dette til en virkelig fysisk præstation og fra start af vil jeg bare lige nævne, at Kaitlyn Dever (som til-og-med har været med til at producere filmen), overordnet gør det godt og så godt som hun kan, med det materiale hun har til rådighed.
Fordi da der er virkelig få replikker i filmen, så er der dermed mange prikker i filmens puslespil (som er filmens handling), som man selv skal finde og til sidst selv sætte sammen.
Dette kan sommetider være et godt udgangspunkt for en film, men her synes jeg dog bare det skaber en følelse af frustration, fordi jeg virkelig ikke forstår hvorfor rumvæsnet er dukket op og hvad dets formål er.
Hvis det ikke er meningen at man skal tænke over dette som andet end en invasion fra rummet, så er det ok, men personligt savnede jeg bare lidt mere klar kontekst.
For lige at vende tilbage til Kaitlyn Dever, så kan det også siges at i-og-med, at hun nærmest ikke ydre et eneste ord, så giver dette for mig ikke meget mulighed for mange nuancer i hendes portrættering af Brynn-karakteren.
Brynn kan enten være glad, nedtrykt eller bange og frygtsom og nej, der er ingen mellemvej mellem disse følelser.
Selvom Kaitlyn Dever, skam er fremragende til at portrættere disse følelser, så har hun ikke meget andet at arbejde med og dette gør desværre også at man som seer, aldrig helt 100 % formår at komme ind på livet af Brynn.
Andet som kan nævnes er, at kameraføringen af Aaron Morton, ikke er banebrydende eller fantastisk, men den gør hvad den skal for at ramme de rette gyselige stemninger og øjeblikke og sommetider en lille følelse af klaustrofobi (størstedelen af filmen foregår i Brynns hus eller ude omkring hendes hus).
Lyddesignet af bl.a. James Miller og Dan Izen, skal selvfølgelig også fremhæves, fordi de udgør en ret så markant rolle i filmen (grundet den manglende dialog) og der er forholdsvis mange høje lyde i filmen, enten af fx køleskabsdøre der pludseligt åbner op, knirkende trægulve, åndedræt og filmens rumvæsen-lyd.
Her kan det nævnes at noget der sommetider kan vise tegn på hvor uhyggelig en gyser er (efter min mening), er hvor godt dets lyddesign er og selvom No One Will Save You, overordnet har et ret godt lyddesign, så var det dog ikke noget som slog mig omkuld, da jeg sommetider følte at lyddesignet tit prøvede lidt for hårdt på at få et gys eller en stærk reaktion ud af seeren.
For også lige at nævne noget om rumvæsenets design, så er det 100 % computereffekter og det er ok, men ikke vildt flot.
Til sidst for lige at vende tilbage til de ord som startede denne anmeldelse, så har No One Will Save You, en ret god præmis og en ret god idé, som udgangspunkt.
Det er en god præmis at lave en gyserfilm uden nogle sagte ord, da det dermed kan give en udfordring for skuespillerne (til at vise 100 % fysisk skuespil) og det kan også være en god idé at lave en gyserfilm om folk der bliver angrebet af rumvæsener fra rummet, da dette her fungeret ganske perfekt før (se blot på The Quiet Place 1 & 2, som eksempler).
Men desværre føler jeg ikke at Brian Duffield får noget særligt interessant ud af denne idé og jeg synes heller ikke at præmissen benyttes godt nok.
Derfor må jeg desværre skrive, at No One Will Save You, ikke er nogen særlig god film og ikke er noget der egentlig kan anbefales at se på Dinsey+.
Hvis man i stedet vil se noget der viser hvad Kaitlyn Dever, virkelig kan som skuespiller, så tjek i stedet Booksmart ud på filmstriben eller serien Unbelievable på Netflix, hvor man virkelig får syn på hvor fremragende en skuespiller, Kaitlyn Dever kan være, når hun har noget godt at arbejde med.