Michael Collins

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Neil Jordan
År: 1996
Genre: Historisk drama
Filmen kan ses på: SF. Anytime

Påskeoprøret og IRA’s fødsel

Vi starter ud med bål og brand.

Påskeoprøret i Irland i 1916 er ved at nå sin ende, og de irske oprørere er trængt op  i en krog af engelske soldater. Granater og skudsalver lyder, og folk dør i hobetal på begge sider.

Overmagten vinder, og summariske engelske henrettelser af forskellige fremtrædende oprørere finder sted.

Michael Collins går ram forbi, og i det øjeblik er IRA født.

Han har fået nok af at være underlagt en brutal og skånselsløs besættelsesmagt – den berygtede terrororganisation er en realitet.

Liam Neeson spiller Michael Collins, IRA’s stifter.

En mand, der satte hårdt mod hårdt overfor den britiske besættelsesmagt, men som vandt respekt på begge sider for sin gentlemanfacon.

Han var ikke en blodtørstig galning, men en mand, der kæmpede for sit land, og som godt kunne skelne fra rigtigt og forkert. Han udviste fairness og brugte hellere ordet end blyet.

Neeson viste tre år forinden, at han evnede at portrættere historiske personer i mesterlig stil, da han havde hovedrollen i Spielberg’s Schindlers Liste.

I hate them for making hate necessary, and I’ll do what I can to end it.”

Alan Rickman gør en fremragende figur som Eamon de Valera. Oprørernes politiske leder, og Collins’ ven, der senere bliver hans fjende.

Ham og Collins følges et langt stykke hen ad vejen, men møder en skillevej, da deres metoder ikke længere kan forenes.

DeValera vil have, at blod skal udgydes, og hævn over briterne og deres kollaboratører – det være sig bare folk der tænker anderledes.

Der er Collins meget mere moderat og fremsynet i sin tankegang. At tage menneskeliv er sidste udvej for ham.

Hinandens bedste fjender

Filmen skildrer flot de interne kampe, hvor venner bliver hinandens bedste fjender, og og hvor frihedskampen pludselig bliver et etisk spørgsmål om menneskelighed og det “legitime” i grusom, blodtørstig hævntørst som middel til at opnå målet.

Og målet er selvstændighed. Et selvstændigt Irland!

Hvor langt er mennesker villige til at gå for at bevare deres frihed?

Nogle mennesker går noget længere end andre, og det er vel der skillelinjen går.

Eamon DeValera og hans folk vil ikke afvige en tøddel fra deres krav; et fuldstændig frit Irland uden engelsk indblanding.

For Collins er freden den vigtigste.

Han sluger gerne et par kameler, og giver køb på nogle principper, hvis det kan skabe fred i hans land.

Vi runder af

Filmen fortæller flot den spændende historie om en af historiens mest interessante frihedskæmpere, og den splittelse og grusomme borgerkrig, der har raset på Irsk/Nordirsk territorie, i så ufatteligt mange år. En konflikt der stadig ulmer fra tid til anden.

Liam Neeson er et kæmpe aktiv i titelrollen, og personligt må jeg erkende (omend det er meget modvilligt), at Julia Roberts formår at slippe ganske hæderligt fra hendes portræt at en af historiens centrale skikkelser, den smukke Kitty Kiernan. Hun er kvinden, i hvem Collins’ bedste ven, Harry Boland forelsker sig i. Hun er til gengæld meget glad for Collins, og derved opstår den splittelse, der senere bliver fatal.

Julia Roberts er sgu bare helt fin som the love interest.

Boland spilles af den kriminelt undervurderede irske skuespiller, Aidan Quinn. Han har en fantastisk evne til at spille ødelagte og splittede mænd.

Godt skuespil, og en god historie giver som bekendt pote hos mig.

Michael Collins er en rigtig god film, der et par gange lige skal kickstartes pga. lidt stagnering i handling, men som hele tiden finder sit leje, via et ellers højt filmisk niveau.

Michael Collins får 4/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨

Seneste

Vikingulven

Nicolai har denne gang anmeldt en norsk varulvegyser, som ikke er helt perfekt, men som dog fint kan fungere som gyserunderholdning i disse mørke tider.

Ugens Streaming Anbefaling: Amalie Skal Dø

Hun var et ungt menneske, som inspirerede mange med hendes livsmod og kampgejst.
Nu kan man se den fine og rørende dokumentar på TV2 Play, som handler om hendes kamp for livet.

Et hus af splinter

Nicolai har denne gang anmeldt en fornyeligt Oscar-nomineret dokumentarfilm, der tegner et både tragisk, hjerteknusende men dog også hjertevarm billede af livet på et Østukrainsk børnehjem, hvor der forsøges på at give børnene så godt en ophold og så god en fremtid, som muligt.

Wannsee-konferencen

Uhyggelig og meget stærk film om et kapitel i historien, som menneskeheden bør skamme sig over. Mennesker bliver reduceret til tal på et stykke papir, og skæbner regnet for ingenting.

Babylon

Nicolai har denne gang anmeldt og set et brag af en Hollywood-storfilm om 20’ernes Hollywood og hvad der skete, da stumfilm ændrede sig til talefilm.
Det er stort, det er vildt, der er morsomt, det er hjerteskærende, ja faktisk hele pakken og noget man bare MÅ se og opleve i en biograf!

The Banshees of Inisherin

Uden de helt store armbevægelser, formår lille, irsk film, om to gamle venner, at gøre stærkt indtryk. Colin Farrell er enestående som den rare, men kedelige Pádraic, som ikke kan forstå, hvorfor hans livsgamle ven har vendt ham ryggen. The Banshees of Inisherin er en fremragende filmoplevelse, og René Buchtrup anmelder den her…

Fukssvansen

Skæv og langt ude dansk komedie, der både er hamrende sjov, men desværre også meget undervurderet og overset.
Vi slår hermed et slag for endnu en dansk komedie, der har fortjent meget mere opmærksomhed end tilfældet er.

Underwater

Nicolai har denne gang anmeldt en undervandsgyser, som skønt et højt tempo og fint med spænding, dog også har mange gyser-klichéer og ikke meget originalitet.