Michael Collins

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Neil Jordan
År: 1996
Genre: Historisk drama
Filmen kan ses på: SF. Anytime

Påskeoprøret og IRA’s fødsel

Vi starter ud med bål og brand.

Påskeoprøret i Irland i 1916 er ved at nå sin ende, og de irske oprørere er trængt op  i en krog af engelske soldater. Granater og skudsalver lyder, og folk dør i hobetal på begge sider.

Overmagten vinder, og summariske engelske henrettelser af forskellige fremtrædende oprørere finder sted.

Michael Collins går ram forbi, og i det øjeblik er IRA født.

Han har fået nok af at være underlagt en brutal og skånselsløs besættelsesmagt – den berygtede terrororganisation er en realitet.

Liam Neeson spiller Michael Collins, IRA’s stifter.

En mand, der satte hårdt mod hårdt overfor den britiske besættelsesmagt, men som vandt respekt på begge sider for sin gentlemanfacon.

Han var ikke en blodtørstig galning, men en mand, der kæmpede for sit land, og som godt kunne skelne fra rigtigt og forkert. Han udviste fairness og brugte hellere ordet end blyet.

Neeson viste tre år forinden, at han evnede at portrættere historiske personer i mesterlig stil, da han havde hovedrollen i Spielberg’s Schindlers Liste.

I hate them for making hate necessary, and I’ll do what I can to end it.”

Alan Rickman gør en fremragende figur som Eamon de Valera. Oprørernes politiske leder, og Collins’ ven, der senere bliver hans fjende.

Ham og Collins følges et langt stykke hen ad vejen, men møder en skillevej, da deres metoder ikke længere kan forenes.

DeValera vil have, at blod skal udgydes, og hævn over briterne og deres kollaboratører – det være sig bare folk der tænker anderledes.

Der er Collins meget mere moderat og fremsynet i sin tankegang. At tage menneskeliv er sidste udvej for ham.

Hinandens bedste fjender

Filmen skildrer flot de interne kampe, hvor venner bliver hinandens bedste fjender, og og hvor frihedskampen pludselig bliver et etisk spørgsmål om menneskelighed og det “legitime” i grusom, blodtørstig hævntørst som middel til at opnå målet.

Og målet er selvstændighed. Et selvstændigt Irland!

Hvor langt er mennesker villige til at gå for at bevare deres frihed?

Nogle mennesker går noget længere end andre, og det er vel der skillelinjen går.

Eamon DeValera og hans folk vil ikke afvige en tøddel fra deres krav; et fuldstændig frit Irland uden engelsk indblanding.

For Collins er freden den vigtigste.

Han sluger gerne et par kameler, og giver køb på nogle principper, hvis det kan skabe fred i hans land.

Vi runder af

Filmen fortæller flot den spændende historie om en af historiens mest interessante frihedskæmpere, og den splittelse og grusomme borgerkrig, der har raset på Irsk/Nordirsk territorie, i så ufatteligt mange år. En konflikt der stadig ulmer fra tid til anden.

Liam Neeson er et kæmpe aktiv i titelrollen, og personligt må jeg erkende (omend det er meget modvilligt), at Julia Roberts formår at slippe ganske hæderligt fra hendes portræt at en af historiens centrale skikkelser, den smukke Kitty Kiernan. Hun er kvinden, i hvem Collins’ bedste ven, Harry Boland forelsker sig i. Hun er til gengæld meget glad for Collins, og derved opstår den splittelse, der senere bliver fatal.

Julia Roberts er sgu bare helt fin som the love interest.

Boland spilles af den kriminelt undervurderede irske skuespiller, Aidan Quinn. Han har en fantastisk evne til at spille ødelagte og splittede mænd.

Godt skuespil, og en god historie giver som bekendt pote hos mig.

Michael Collins er en rigtig god film, der et par gange lige skal kickstartes pga. lidt stagnering i handling, men som hele tiden finder sit leje, via et ellers højt filmisk niveau.

Michael Collins får 4/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨

Seneste

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!

Cha Cha Real Smooth

Nicolai har denne gang anmeldt et hjertevarmt og smukt drama om vigtigheden ved at være der for andre og skabe lys og glæde i en hverdag som måske ikke har særlig meget af det.

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 3

Afslutningen på listen over de bedste gangsterfilm nogensinde. 7 eminente og stærke værker, der hæver sig over de resterende på listen. Det er bestemt ikke uden grund af både Francis Ford Coppola og Martin Scorsese begge har to film i toppen..

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 2

Anden del af Andreas’ og Renés ultimative gangsterliste, går et par spadestik dybere og viser flere desperate mænd i nogle desperate situationer…