Fall

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Fall

Instruktør:

År: 2022

Genre: Thriller, drama

Kan bl.a. streames på Blockbuster

Jeg lå med svedige håndflader, så jeg knap nok kunne få popcornene op fra skålen og ind i min mund.

Jeg lå og spændte, og følte mig utilpas. Var jeg ved at blive syg? Nej, jeg mærkede efter på panden, med håndryggen. Nej, ingen feber. Hvad kunne det så være?

Dette var den underlige følelse jeg lå med for et stykke tid siden på sofaen, da jeg så Fall. En spændingsfilm, om to unge kvinder, der er kravlet op i et afsidesliggende og forladt radiomast, uden megen chance for at komme ned igen.

Historien er simpel og tynd, som toiletpapiret på Roskilde Festivals toiletter: bedsteveninderne, Becky (Grace Caroline Currey) og Hunter (Virginia Gardner) er kravlet op i et 600-meter højt tårn, langt ud på Lars Tyndskids mark, for at få et adrenalin-rush. Pigerne var øjenvidner til at Becky mistede sin mand i en tragisk klatreulykke for ca. et år siden, og siden ulykken har hun isoleret sig sig, og overvejet selvmord. En dag står Hunter udenfor hendes dør, og får hende overtalt til at komme med, for at få lidt livsgnist tilbage.

Det skal ikke mange hjerneceller til, for at regne ud hvilke fare pigerne bringer sig selv i, ved at kravle op i det enorme radiotårn, hvor skruerne langsomt falder ud for hvert skridt de tager på vejen til toppen. Vi er som publikum heller ikke i tvivl om at Hunter holder noget hemmeligt om Beckys afdøde mand, og dramaet i filmen bl.a. ligger i netop denne konflikt.

Men, det er egentlig ikke spændende. De to skuespillerinder kæmper en brav kamp med troværdigheden, men de spiller bare ikke særligt godt. Det trækker en smule i den forkerte retning, når deres replikker bliver spyttet ud, som var det en desperat audition til Teaterskolen. Det hjælper selvfølgelig heller ikke på det, at filmens manuskript er så kliche-drevent, så man snildt kan tænke sig til, hvad den næste replik mon vil være.

Det der til gengæld trækker op og for alvor virker i filmen, er samtlige scener, hvor der ikke snakkes, men i stedet handles. Hvor pigerne i toppen af det faldefærdige tårn, kæmper for livet, for at komme ned. Den måde det hele er filmet på, får allerede undertegnede til at blive helt svimmel bare ved tanken. Man føler simpelthen man er med pigerne hele vejen, og de kreative vinkler kameraet filmer disse begivenheder på, ville selv få action-instruktøren, Michael Bay til at juble og hoppe i sædet af bar begejstring.

Mobilerne løber tør for strøm, gribbe begynder at hugge på de halvdøde piger og desperate tider kræve desperate handlinger. Vi keder os bestemt ikke i selskab med de seje klatretøser og håber på at de klarer skærene i sidste ende. Selvom dramaet mellem de to tøser virker fjollet og klinger hult som et 90’er-melodrama, sejrer filmen i sidste ende på høj adrenalin og nervepirrende action.

Fall får 4/6 hamre:

🔨  🔨  🔨  🔨 

Seneste

Heretic

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserfilm om 2 mormonmissionærer der pludseligt kommer på et meget farligt besøg hos en meget religiøs mand.

Heretic er en gyserfilm med meget på sit hjerte og meget godt, som udover at gøre den konstant underholdende og spændende, ligeledes gør den vildt interessant og en virkelig perfekt gyserfilm!

Moviemaniac anmelder 4k-film: Twisters

Twisters var én af sommerens store og larmende blockbusteroplevelser, og nu er den ankommet i hjemmebiografen. På 4k-format. René Buchtrup anmelder filmen lige HER;

Tatami

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et judo-verdensmesterskab som har tråde til Iran/Isreal-konflikten. Tatami er en stærk, nervepirrende og hjerteskærende film, der afgjort er en biografoplevelse værdig

Moviemaniac anmelder 4k-film: Twister

Twister fra 1996 er en flot omgang action-tjubang, men fremstår en smule gammeldags, set med 2024-briller på.
Moviemaniac er tilbage med endnu en 4k-anmeldelse.

The Room Next Door

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 veninder der pludselig møder hinanden igen efter et længere fravær og som er der meget for hinanden, imens den ene ligger for døden.

Trap (4k UHD)

M. Night Shyamalan er tilbage… denne gang med en rendyrket konceptfilm, om en seriemorder, som skal flygte fra et spillested…
Josh Hartnett har sin bedste rolle i mange år og han er grunden til at filmen er seværdig.
René Buchtrup anmelder thrilleren Trap lige her, som netop er udkommet på 4k ultra blu-ray.

The Witches

I anledning af halloween, har Nicolai et bud på en gyserfilmen, The Witches, der er tilpas mørk, tilpas gyset og ligeledes tilpas morsom, til at nærmest hele familien, kan nyde at se filmen, om en ung dreng der tager kampen om mod nogle grumme hekse.