Deadpool & Wolverine

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Deadpool & Wolverine

Instruktør: Shawn Levy

År: 2024

Genre: Action, komedie

Biografpremiere: d. 24. juli 2024

Efter cirka to og en halv time i biografsædet (inklusiv reklamer og trailere) har jeg helt ondt i kæben. Jeg har grint, som var det et stand up-show jeg har oplevet. Jeg forlader biografen efter den længe ventede tredje omgang med alle tiders minus-pædagogiske helt, med den mugbeskidte mund,- Deadpool, som denne gang er teamet op med selveste Wolverine.

Faktisk har jeg også haft lidt våde øjne undervejs, men mere om det senere i anmeldelsen.

Ja, du tænker sikkert straks (og ja, her bliver der SPOILET): døde ham Wolverine ikke i slutningen af Logan fra 2017, da han prøvede at redde hende mutant-pigen? Jo, de gjorde han faktisk. Og efter den første scene i Deadpool & Wolverine-filmen, er vi som publikum, slet ikke i tvivl om dette, da Deadpool forsikrer sig om netop dette, ved at grave hans liv op.

Yes. Stendød.

Men det forhindrer ikke Deadpool i at bruge netop Logan/Wolverines lig til at bekæmpe badguys med, som pludselig kommer rendende. Til tonerne af Nsyncs “Bye Bye Bye”, smadrer han dem til døde, mens Logans knogler splinter og ja, hans fjender ligeså…!!

Gjorde jeg det grafisk nok for dig, så du kunne forstille dig dette absurd langt ude scenarie? Fedt!

Så er vi ligesom i gang med noget fantastisk som KUN kan foregå i en Deadpool-film…

Wade aka. Deadpool er i krise og har ikke blot mistet hans kæreste, Vanessa, som han nu er venner med, men også meningen med livet. Han vil gerne udrette noget og være en del af det største superhelte-ensemble, The Avengers. Og pludselig bliver han lovet guld og grønne skove af organisationen Time Variance Authority (TVA). TVA sørger for at samtlige universers tidslinjer forløber, som de skal. Og da der er ved at gå kludder i det hele, er Deadpool netop nu helten de alle har brug for. Med Wolverine som hans makker, selvfølgelig.

Men, han er jo død. Hvordan kan dette så lade sig gøre?

Hvis man har set de fleste Marvel-film og serier (det er ok hvis du har sprunget nogle over de seneste par år…), så er du helt indforstået med, at der nu kan hoppes rundt i forskellige tidslinjer og forskellige universer og det er netop dét at den kære Wade gør, indtil han har fundet den perfekte Wolverine han kan tage med sig på redningsaktion. Om så det sure, bistre og alkoholiserede bæst med bakkenbarter og knive-klør ovehovedet gider med eller ej…

Det er mirakuløst at instruktør Shawn Levy overhovedet har kunnet lave en Deadpool-film med en interessant nok historie til at kunne holde publikum fanget i over to timer. For i teorien er det bare én stor undskyldning for at se den rapkæftede dirty minder, Deadpool svine sin nye medkompagnon til og lad dem slås mod hinanden, inden de så redder dagen i sidste ende. For Marvel har efter finalebraget med Avengers: Endgame i 2019 haft svært ved at ramme det niveau de tidligere har vist. Jovist har vi både fået Spiderman: No Way Home og Guadians Of The Galaxy 3, men endelig er de tilbage på sporet igen.

Og hvorfor? Fordi Rayn Reynolds er f#cki’n’ født til at spille netop Deadpool-karakteren! Det er hans livs rolle og man kan mærke hvor meget han nyder hvert sekund af filmens spilletid. Reynolds bryder konstant den fjerde væk og i hans monologer til publikum og bryder illusionen ofte undervejs på netop den gavflabede måde han kun kan gøre det. Der bliver joket med Disneys overtagelse af Fox (som købte rettighederne til Deadpool-franchisen), stikpiller til de knap så gode Marvel-film gennem tiderne, og at Disney er for for pænt et selskab til at Deadpool kan sniffe baner med hans blinde roomate, den aldrende dame, Blinde Al.

Så skal jeg selvfølgelig ikke glemme samspillet han har med Hugh Jackman, som ligeså er genopstået med hans glansrolle, Wolverine. Jackman har altid været en habil og dygtig skuespiller, og i rollen som Logan balancerer han igen perfekt mellem gnaven, bitter og fordrukken (som man klukgriner af), til dér hvor det gør ondt langt ind i sjælen pga. den hjerteskærende historie “bæstet” har med sig. Når der er dømt flashbacks til hvorfor han lider, må man give Jackman, som her for alvor viser skuespiltalentet frem på rørende vis.

Nå, ja,- så tilbage til filmens historie. Det lyder måske forkert, men den er ikke så vigtig. Jo mere jeg fortæller om den, jo mere spoiler jeg, og jeg har bestemt ikke lyst til at ødelægge overraskelsen for alle dem der har glædet sig til at se dette fantastiske meet-up mellem de to legendariske superhelte. Blodet sprøjter, de spydige vitser flyver til højre og venstre og alt spiller i Deadpool & Wolverine som vinder på overskud, timing og overraskelser. MCU er tilbage på fulde drøn og med den bedste superheltefilm i flere år!

Deadpool & Wolverine får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

The Shawshank Redemption

Andreas har genset The Shawshank Redemption.

En rigtig god film, der dog både er overvurderet og relativt ufarlig. Du får ikke ar på sjælen af at se den, men du er godt underholdt alligevel.

God fornøjelse

We Live in Time

Nicolai har denne gang set et decideret mesterværk af en kærlighedshistorie om 2 mennesker der pludseligt mødes og dernæst både møder stor kærlighed og sorg og glæde.

The Apprentice

Nicolai har denne gang anmeldt en film om ingen ringere end Donald Trump og hans rejse mod storhed.

Og i forhold til en film om en mand, der går fra at besidde lidt, til at besidde meget, så er der tale om en meget underholdene og meget interessant film om en meget kontroversiel person.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Anchorman

Anchorman er muligvis meget plat, men der er faktisk en mening med galskaben.
Filmen har tyve års jubilæum og kan nu købes på 4k UHD blu-ray.
René Buchtrup anmelder den lige HER:

The Wild Robot

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om en robot i vildmarken, som skal lære hvad det vil sige, at opfostre et barn og skabe venskab med vilddyr. Det er en virkelig fremragende, morsom, rørende og virkelig underholdende film, som alle og enhver (uanset aldersgrupper), bør kunne få noget ud af

Beetlejuice (4k UHD)

Nicolai har anmeldt 80’er-klassikeren, Beetlejuice, i anledningen af dens udgivelse på 4k ultra blu-ray. Og skulle man være i tvivl, om Beetlejuice holder endnu, så behøver man ej at tvivle, fordi Beetlejuice, er bestemt forsat en super underholdende og super sjov gyserkomedie.