De Bedste Helte – Top 10

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

“Find ‘em, track ‘em, kill ‘em”

Replikken ovenfor stammer fra den helt igennem fremragende actionsymfoni, Expendables 2.
Alle de gamle actionhelte fra 80’erne og 90’erne samlet på et sted.
De skal redde verden fra en galning med for mange atomvåben, og det kræver jo sine helte, eller i dette tilfælde bare sine megaseje actionhelte…
Der er en forskel, det er der sgu…

Det giver måske ikke helt mening det her, så lad mig starte med at gøre det klart, hvad der kommer med på listen:

Der er de klassiske helte, som kommer ridende ind fra højre, og redder prinsessen.
Dem kender vi alle, og vi elsker dem.
….ik’?
Så er der antihelten, der ikke nødvendigvis holder sig for god til bissetricks og bandeord, men som kører den hjem på fandenivoldskhed, og handlekraft.
Den selvopofrende (for det meste) enspænder, der ikke altid spiller rent, men som altid stiller sig i brechen for dem der behøver det.
Målet helliger midlet, og nogen gange skal skurken bare ned, koste hvad det vil…

Hvem gider et fesent dydsmønster, der gør alt efter bogen?
….det er nemlig rigtigt;

IKKE NOGEN!!

….medmindre dydsmønstret selvfølgelig hedder James Stewart, der taler som om han har en halv liter fadøl i munden – han må alt!

Derudover er der dem jeg selv synes skal være på listen, fordi de rammer en nerve i mig, min retfærdighedssans. De er lidt en blanding af alt ovenstående, plus det løse, men jeg står måske alene med at klassificere dem som egentlige helte.
Jeg bestemmer, SÅDAN.

Det var meget nemmere for mig at lave listen med alle de onde bad guys.
Det mørke er jo lidt mere spændende end det lyserøde, ik’?
Der er jo ikke meget ved at at bruge timevis på at bygge et sandslot.
Næh så er det er straks sjovere at drikke et par kolde øl i solen imens nogle andre bruger tid og sved på at lave det, også gå hen og losse det i stykker bagefter. Haha.

Okay, lad os ikke glemme hvilken liste vi har med at gøre.
Good guys, right…
Enjoy

Hov!
Lige en ting mere:
Superhelte (med undtagelse af Batman fra Nolans univers) har ingen berettigelse på denne liste overhovedet!
Hvorfor spørges der?
Fordi der ikke er meget helt over at tage en tank og kyle den langt pokker i vold, være nærmest helt usårlig, eller have en hammer der kan give dig en betydelig fordel i en barslåskamp (mildt sagt!).
De hører til på en anden liste, og som i nok kan høre, så er det ikke mig der skal lave den!

10. Aragorn: Lord Of The Rings 1-3

En ægte helt, det er hvad vi starter listen med.
Aragorn er alt det man som mand kan ønske sig at være.
Han er empatisk, han er maskulin, han er bund loyal, han er modig, han er en rap laks (jo Viggo er sgu en flot fyr i disse film).
Han er om nogen symbolet på det gode, der går til kamp mod det onde!
Han indgyder mod hos sine venner, og han nyder den største respekt iblandt sine egne, såvel som frygt hos fjenden.
Aragorn vil give sit liv for at redde sin sidemand.
Han er en del af trekløveret med elveren Legolas (ja sorry René, men Orlando Bloom er faktisk god heri) og dværgen Gimli.
Det bedste siden Olsen Banden. Okay det var måske lidt åndssvagt at smide Olsen Banden ind i noget Ringenes Herre halløj, men altså jeg bestemmer.

9. Ripley: Alien 1-4

If girls had balls…

Det har i/de heldigvis ikke, men i dette tilfælde skulle man sgu tro det!
Definitionen af sætningen “møghamrende sej med sej på” er ganske enkel; Ripley.
Hvor de sværtbevæbnede og maskuline mænd med gigamuller pisser i tangatrussen, når der er fare på færde, så er Ripley last man standing mod de klamme Aliens – en overlegen fjende, hvis ikke det havde været for Ellen FUCKING Ripley!

“Get away from her you bitch”!

…..ja så er det altså med at komme væk i en fart.
Det er generelt kvinderne, der har bukserne på her i de her film.
Et kæmpe shout out skal her lyde til Private Vasquez, der iskoldt sætter en mandschauvinistisk klovn godt og grundigt på plads – det handler om kønsroller, og det er en fabelagtig scene!
Kan i huske den?
…det tror jeg da nok i kan… haha.

8. John Snow: GoT

Vi skal da ha’ et stykke med fehår her på listen, skal vi ik’?
En rigtig good guy, der efter lang tid (en hel serie faktisk), nu endelig har fundet sit ståsted – ihvertfald indtil videre.
Han har været god hele tiden, men nu er han ligesom ved finde ud af, hvor han skal hen, og hvilken vej han skal tage.
Han er ligesom sin “far” Eddard Stark en mand med værdierne i orden, og han vægter loyalitet og retfærdighed højt.
Han er hadet af mange i starten pga. hans status som bastard, men han vinder hurtigt folk på sin side, ved at hjælpe andre, og ved at være fair.

7. James Bond

Jeg behøver vel ikke rigtigt skrive noget om ham her, vel?

Igennem 24 film af svingende kvalitet, har han reddet verden fra at gå under.
Der er forskellige typer af Bond.
Sean Connery gjorde ham cool og rå med et glimt i øjet.
Roger Moore….ja bortset fra Live And Let Die, så gjorde han ikke noget specielt godt for serien med hans arrogante og lallende overspil..
Timothy Dalton var desværre kun med i to film. En stor skam, for han var virkelig god!
George Lazenby…..tja.
Pierce Brosnan var lige dele fesen og rigtig sej som Bond, imens Daniel Craigs version minder om Tom Hardy i Warrior – det er jo et plus.
Anyway, Sean Connery ER den bedste Bond.

6. Ransom Stoddard/Tom Doniphon: The Man Who Shot Liberty Valance

Her er to mænd der står ved deres principper, men som har vidt forskellige måder at gribe tingene an på.
På den ene side har vi James Stewart, der spiller pacifisten Ransom Stoddard, som går imod byens plageånd, Liberty Valance (Lee Marvin i hans glansrolle) med sine bøger om lov og orden, i et forsøg på at bringe ham til fald.

På den anden side har vi John Wayne som Tom Doniphon.
Han er en mand, der griber til våben, når det behøves, og som med egne ord synes Stoddard er en svanset kylling, der løber, hvor der bør kæmpes.

De er to modsætninger, der hen af vejen dog finder ind på samme spor.
…..og hvem skød så egentlig Liberty Valance?

5. Indy: Indiana Jones 1-3

Harrison Ford med pisk, åben afrevet skjorte, cool hat, og en løsning på alt, det er sgu da sejt!
Verdens sejeste skolelærer (for det er jo det han er) kaster sig ud i det ene hæsblæsende eventyr efter det andet med entusiasme og en less-is-more-oppakning.
Han ville nok ikke få en pris fra MeToo-bevægelsen, for han er lidt af en slesk kussetyv, men han har trods alt et glimt i øjet.
Jeg tæller af indelysende årsager ikke den fjerde film med, fordi…ja du ved nok – den er en skandale, kort sagt.
Trilogien indeholder en af filmhistoriens sejeste scener.
Den med sværdfjolset, der ikke gider flytte sig….Indy plaffer ham bare iskoldt ned.
Han skal jo redde verden, skyde en nazi, eller noget andet vigtigt, ik’.
Jeg elsker Indy, og det ved jeg vi er mange der gør!

4. Batman: Dark Knight Trilogy

Ja den er lidt lakrids, den her.
Helt/antihelt/brutal og selvudnævnt hævner?
Der er mange meninger omkring denne “sorte ridder”.

I Batman Begins bliver han formet og udviklet til en folkets beskytter.
En sort skygge, der fælder forbryderne når ordensmagten ikke kan eller vil.
Han (Bruce Wayne) finder fodfæste og identitet i sit alter ego, The Batman.

I The Dark Knight er han en etableret del af Gotham Citys bolværk mod gangstere, bøller, og andet pak.
Han er stadig den ukendte hævner, der dukker op når lokummet brænder, men der sker ting og sager i den lille andedam.
Jokeren sætter ild til hele lortet, og tvinger Batman til grænsen af hvad der indenfor spillets regler.
Batman tvinges til at se nogle ting i øjnene, og han tvinges til mere og mere, at agere som dem han skal fange.
Han er splittet!

Som The Joker siger i Dark Knight:
“You have nothing to threaten me with”.

Central replik fra filmen, der lige præcis viser det Jokeren godt ved, at Batman ved. Kan han tvinge ham helt ud over kanten?

Af uransagelige årsager glemte jeg at inkludere Jokeren på min liste over de bedste skurke, hvor han selvfølgelig er selvskreven!

I The Dark Knight Rises er vi næsten tilbage ved udgangspunktet.
En lidt sky rigmand, der nu lever et tilbagetrukket liv, ovenpå begivenhederne fra forrige film.
En ny fjende truer dog Gotham City, og hvilken fjende det er…
Bane!
Batman må samle alt det bedste han har lært, og sætte alt på et bræt for at stoppe galningen, Bane – formidabelt spillet af Tom Hardy.

3. Atticus Finch: To Kill A Mockingbird

Ham her bør være enhver fars forbillede!
Han viser sine børn hvad retfærdighed, empati og næstekærlighed vil sige.
Han viser hvor vigtigt det er, at give sine børn disse værdier med i rygsækken.

Gregory Peck har her sit livs rolle, som en sydstatsadvokat, der ikke holder sig for fin (hvid!) til at tage betændte sager, fordi han helt grundlæggende er et godt menneske, der mener at alle er lige for loven, og derfor ikke – som resten af det overvejende hvide lokalsamfund – dømmer et menneske på forhånd pga. hudfarve.
Han møder stærk modstand fra venner og kollegaer, men han står fast på sit, omkostningerne til trods.
Han kan måske lyde lidt frelst og naiv, men han er sådan set bare gennemført god hele vejen.
Han er det vi så banalt kalder en af hverdagens helte.

2. Agent Dale Cooper: Twin Peaks

Dale Cooper må være det mest fantastiske menneske at blive reddet af (og en smule irriterende).
Manden er loyal som få, han kan tænke laaaangt ud af boksen, og så er han gennemsyret af så meget empati og oprigtig omsorgsfuldhed, som noget menneske kan rumme.
Han tager sin kaffe sort, SORT, SORT, og han skaber et godt og behageligt miljø for folk omkring ham, med sin ligefremme og kække tilgang til tingene. Det skal ikke forstås sådan at han er dårlig til jobbet eller sløset – du får ikke en bedre agent – men bare præcis det der står.
Jeg knuselsker Coop – jeg har det lidt som Audrey…

  1. Robin Hood: Disney

Det her er for mig den ultimative helt.
Han hjælper de svage, ondulerer de onde, og får sin foxy lady (ja ja, jeg besidder en hvis komisk tæft – hvilken timing) til sidst.
Han er lidt sejere end alle de andre, og selv lige inden bødlen skal gøre ham hovedløs som en anden Eddard Stark, står han ved sine værdier og erklærer sin ubetingede kærlighed til sin smukke lady.

Det kan godt være han er en fræk lille ræv, men han er stadig den største helt af dem alle, end of discussion!

Vi runder af

Jeg ved ikke om min research har været mangelfuld, eller hvad det lige er, men jeg synes de egentlige helte var svære at finde.
Jeg kunne primært finde antihelte, men det er på den anden side osse dem jeg bedst kan lide.
Håber du har kunnet lide, hvad du har læst – jeg fortsætter dog uanset hvad.
Nemlig!

Boblere:

John McClane: Die Hard 1-3
Ed Exley: LA Confidential
The Man With No Name: The Dollars Trilogy
Prinsesse Mononoke: Prinsesse Mononoke
The Man With The Harmonica: Once Upon A Time In The West
William Munny: The Unforgiven
Wall-E: Wall-E
V: V For Vendetta
Clarice Starling: Silence Of The Lambs
Rambo: 1-4
The Terminator: Terminator 2
Sarah Connor: Terminator 2
Jason Bourne: Bourne 1-3
Ethan Edwards: The Searchers
Simba: Lion King

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.