Andreas’s favoritter fra Sopranos

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Ovenpå den kolde klud i ansigtet – som The Many Saints Of NewArk vitterligt var – så må jeg hellere kigge lidt på, hvad Sopranos i virkeligheden er for noget. Hvad er det der gør den så fantastisk?

Sådan en elendig skodfilm skal og kan ikke rokke ved, at det er den suverænt bedste TV-serie i historien.

Filmen er alt det som serien ikke er, og i må endelig ikke begå den fejl, at tænke dem i samme kontekst.

Vi sammenligner jo heller ikke Paul Walker med Joaquin Phoenix, vel?

Seriens manuskript er af en anden verden. Det er så at sige så tæt på perfektion, som man overhovedet kan komme.

At tage TV-historiens største macho-mandemand, og som det første klæde ham fuldstændig af, og blotte hans udtalte svagheder for alle og enhver, det kræver mod, eller måske rettere sagt, BALLS! Det er så godt tænkt, og det er så eminent en måde at skrive karakter på.

At samtlige andre karakterer er skrevet knivskarpt er en anden ting. Det er noget af en bedrift af David Chase.

Til syvende og sidst er det dog seriens helt FABELAGTIGE cast, der står tilbage som det jeg husker serien bedst for.

Sopranos rummer så mange mindeværdige karakterer, så en Top 10 over mine favoritkarakterer er helt på sin plads.

Kun at tage ti styks, det svarer lidt til at tage på juleferie, og bevidst efterlade et par af sine børn derhjemme.

Listen indeholder SPOILERS!

Læs kun hvis du har set hele Sopranos.

Listen er i tilfældig rækkefølge.

Copyright: HBO

Tony Soprano

Spillet af: James Gandolfini

You don’t gotta love me, but you will respect me!”

Alletiders bedste seriekarakter, Tony Soprano.

James Gandolfini yder den største og vildeste præstation i TV-seriens historie.

Han er så kompleks og flersidig, og du elsker ham det ene øjeblik, og noget nær hader ham det næste.

Tony Soprano er leder af New Jersey mafiaen, og skal konstant forsvare sin magtposition, samt være familiemenneske oveni.

Han er et egocentrisk røvhul, der dræber og knepper sig igennem alle seks sæsoner af min personlige yndlingsserie, men han er samtidig kærlig familiefar, der dog til tider har svært ved at vise det på en konstruktiv måde…

…..også er der jo hans angstanfald!

Det er en sand genistreg fra manusgeniet David Chase!

Tonys samtaler med psykologen, Dr. Melphi, giver et særligt indblik i karakteren, og giver Gandolfini muligheden for at jonglere med hele følelsesregistret.

Scenerne viser hans sande jeg – aggresivitet, sårbarhed, arrogance, frygt, hovmod, ængstlighed og kærlighed.

Det fås ikke bedre!!

If you can quote the rules, then you can obey them.”

Copyright: HBO

Carmella Soprano

Spillet af: Edie Falco

Jeg elsker ganske enkelt Carmella.

Hun er for det første gift med Tony Soprano, og for det alene, så burde hun få en medalje. Derudover er hun den eneste der kan lukke røven på Janice Soprano, samt holde styr på en hel familie, når Tony ligger og horer rundt med alle og enhver.

Det får hun dog heldigvis nok af, og i en af mine personlige yndlingsscener i film- og TV-historien, giver hun Tony sandheden, råt for usødet.

Hendes mentale kærlighedshistorie med Furio er smukt fortalt, og den tager heldigvis ikke fokus fra resten – den bliver en kærkommen integreret del af det store billede.

Carmella Soprano er en af de bedste seriekarakterer i min bog!

You know, Tony, its a multiple Choice thing with you. Cause I cant tell If youre old fashioned, paranoid, or just a fucking asshole”

Copyright: HBO

Ralph Ciferetto

Spillet af: Joe Pantoliano

Paulie har varme og en smule samvittighed.

Det har Ralph Ciferetto ikke.

De minder ellers meget om hinanden, idet de begge er komplet vanvittige, og generelt ligeglade med andre mennesker.

Ralph tager den dog lige skridtet længere, og viser sig som en nederdrægtig og ondskabsfuld sadist.

Den måde han gennemsmadrer Tracee til døde, er simpelthen modbydelig.

Hans reaktion bagefter er næsten endnu værre.

Da Tony tæver og kværker ham, i en af de mest tilfredsstillende scener i hele serien, så sidder jeg alligevel lidt med en værre øv-følelse. Han er en vildt charmerende og fantastisk karakter, som “desværre” må lade livet pga. hans modbydelige tendenser.

Han er Tony og Johnny Sack´s bedste indtjener, og det er udelukkende derfor han ikke bliver slået ihjel noget før. Pengene har magten…

“Tomorrow I Can Be On Time, But Youll Be Stupid Forever.”

Copyright: HBO

Phil Leotardo

Spillet af: Frank Vincent

Old school mafioso

Han starter ud som det gamle hot shot, der har taget tyve år i spjældet, han ved hvordan han vil have tingene.

Han ender med at blive Tony´s ærkefjende de sidste to-tre sæsoner.

Hans behandling af sin fætter, Vito, er ondskabsfuld og decideret grusom, og det viser meget godt, hvilket forstokket machomenneske han er. I hans verden er der mænd – rigtige mænd! – også er der kvinder. Af forskellige årsager påkalder både Johnny Sack og Vito sig hans negative opmærksomhed.

I og med han er af den gamle skole, så gør han også tingene lidt mere brutalt og endegyldigt. En poolstav op i røven er der sgu ingen der har fortjent.

Hans og Tony´s fejde når uanede højder, og de skiftes til at dræbe en den anden har kær. Virkelig et beskidt spil, og den fedeste og mest spændende mand-mod-mand jeg kan komme på. Der er ingen der er hellige og udenfor skudlinien.

“It’s an honour to be joined by men!

AND NOT FAGGOT-ASS CORNHOLING COCKSUCKERS LIKE MARRIED MY COUSIN, HE SHOULD FUCKIN’ DIE!”

Copyright: HBO

Christopher Moltisanti

Spillet af: Michael Imperioli

Næst efter Tony, så er Christopher den karakter, der udvikler sig mest i serien.

Han gennemgår en udvikling fra det unge brushoved i flokken af pletskaldede, halvfede mafiafolk, til at være fuldgyldigt medlem af Cosa Nostra, og en af Tony´s vigtigste folk.

Han må igennem et enormt heroinmisbrug, og også kæmpe med at vinde de andre folks respekt – den lille snothvalp. Desuden skal han forholde sig til en kæreste der gerne vil stå på egne ben, og som ikke kan få børn.

Det er som om han får et klarsyn efter det viser sig, at Adriana har været FBI-stikker igennem en længere periode.

Han finder ud af, at der måske er andet i verden end organiseret kriminalitet.

Noget der ikke falder i specielt god jord hos Tony!

Why dont you just fuck yourself. Save a little money.”

Copyright: HBO

Paulie Walnuts” Gaultieri

Spillet af: Tony Sirico

Den totale maniac, og Tony’s bedste soldat.

Paulie Walnuts er loyal som de få, og sætter en ære i at tjene bossen.

Han er også den sjoveste karakter i hele serien. Både når han går langt over grænsen i sine svinere og jokes imod især Christopher, Bobby og Vito. Når han i sine mange neurotiske øjeblikke gør noget komplet tåbeligt, som f.eks. at bruge et menukort til at reflektere solens stråler, så han kan få lidt farve – istedet for bare at dreje hovedet en smule. Det ser så åndssvagt ud. Eller når han kommer med sine mange Kloge Åge kommentarer om de mest ligegyldige ting. 

Han kan være hysterisk morsom.

Han er en vaskeægte hyggeonkel, med et stort hjerte, og han er samtidig en komplet galning.

Når han er i mafia-mode, så er han hamrende ligeglad med andre mennesker. For ham gælder kun familiens æreskodeks.

Before I was breaking balls, now you begin to worry me”

Copyright: HBO

Bobby Bacala” Baccalieri

Spillet af: Steve Schirripa

Bobby er den eneste mafiakarakter i serien, der er et entydigt godt menneske.

Han har ikke den der side som de andre wiseguys. Den hvor al menneskelighed bliver tilsidesat i et øjebliks sindssyge. Han er ikke korrumperet af machoidealer, som magt, respekt og vold. Han er et godt menneske, der lader tingene gå sin gang, og ikke tager den store notits af de andres temperamenter og omgangstone.

Det gør så ondt at se den godmodige kæmpe blive skudt ned ved modeltoget.

Han var så hjertevarm, og havde den barnlige side, der gav ham ekstra tyngde.

Det er et af de sørgeligste dødsfald i nogen serie overhovedet.

Hans kæmpe slåskamp med Tony viste til gengæld, at han sagtens kunne sige fra, når de dumme kommentarer blev for meget.

En af mine alletiders favoritter i serie-regi.

Im shy”

Copyright: HBO

Johnny Sack

Spillet af: Vincent Curatola

Imens de andre mafiosoer horer, knepper, udnytter og dræber efter forgodtbefindende, så residerer New York-bossen Johnny Sack med sin elskede kone Ginny. Han har ingen goomah, og ingen lyst til at få det. Han kan sagtens spille spillet uden det de andre så ucharmerende kalder for mafiagoder.

Johnny Sack viser følelser og en ægte ubrydelig kærlighed til sin Ginny, som han beskytter mod perfide jokes, og hende selv.

Dette gør ham dog ikke blød og vattet. Tværtimod.

Han er iskold, og får tingene til at ske, hvadenten det er likvideringer, lemlæstelser eller det der er værre.

Han er en mand, der trods sin kærlige og varme facon, ikke indbyder til, at man trodser ham. Mon ikke Ralphie kan snakke med der?

“200k For Insulting My Wife? What Next? He Gets To Sleep With Her For A Million?”

Copyright: HBO

Dr. Melfi

Spillet af: Lorraine Bracco

Dr. Melfi, Tony’s psykriater!

Hun får dælme sit hyr for fra første færd, når hun skal prøve at finde fra a til b, og tilbage igen i Tony’s hoved.

En utaknemmelig opgave, der ikke bliver nemmere af sexistiske kommentarer, og voldsomme vredesudbrud, eller det faktum, at hun både er skræmt og fascineret af Tony’s baggrund i New Jersey mafiaen.

Lorraine Bracco rammer hver en nuance spot on, og de mange scener imellem hende og James Gandolfini slår simpelthen gnister. De kunne være pensum på diverse filmskoler, for det er noget af det ypperste indenfor skuespil.

Some people take pleasure in the simple doing of things”

Copyright: HBO

Janice Soprano

Spillet af: Aida Turtorro

Hun er en af de der karakterer, der bare instinktivt er et irritationsmoment.

Hun kan ikke rigtigt gøre noget rigtigt i mine øjne, og det er egentlig synd med tanke på hendes baggrund.

Hun er altid blevet nedgjort og ydmyget af folk omkring hende, og det er faktisk kun Bobby der behandler hende ordentligt, også måske Tony – i meget små doser.

Hun er en gigantisk nasserøv, og hun ejer ikke skyggen af situationsfornemmelse, eller selvbeherskelse. Alt drejer sig om hende, og lad endelig være med at komme hende for nær – det kan man dø af, spørg bare Ritchie… 

At hun så også lige vælger at være sammen med de to største præmiepsykoer i serien, taler ikke ligefrem til hendes fordel.

Jeg kan forstå hvor hendes utiltalende personlighed kommer fra, men hold nu op hun er træls!

“What If He Was Gay, What Difference Does It Make?”

Boblere:

Silvio Dante

Junior Soprano

Furio Guianti

Ritchie Aprile

Gloria Trillo

Adriana La Cerva

Livia Soprano

Artie Bucco

Seneste

Showgirls

Paul Verhoeven´s stripperfilm fra 1995 er præcis ligeså dårlig, som folk skriver. På sin vis et værre makværk.
Den er heldigvis også underholdende og sært charmerende.
Hvis du alligevel ligger med nederdrægtige tømmermænd efter for mange Krudtuglepilsnere, eller måske endda med corona, så kommer drønfrække Elizabeth Berkeley dig til undsætning.

Harry Potter and the Sorcerer’s Stone.

Nicolai har denne gang anmeldt d. 1 Harry Potter-film og der er bestemt tale om en stor og smuk moderne film-klassiker og en fuldkommen perfekt introduktion ind til Harry Potters magiske univers

Encanto

Karla har anmeldt den nye Disney-film, som får store roser for animationsstilen, sangene og for at være en smule anderledes.

Power Of The Dog

Hvis du kun skal se en af de moderne westerns, der er kommet indenfor de sidste tyve år, så tank lidt overskud, og se Power Of The Dog.
Overdådig film, der rammer dine sanser som snerten af en ridepisk.

Desperado

Nicolais første anmeldelse i 2022 er af 90’er klassikeren, Desperado, hvor en guitarspillende Antonio Banderas, skyder rundt til højre og venstre og hvor det hele i den grad, er vanvittigt underholdende at være vidne til.

Django Unchained

Tarantino giver den sorte mand retfærdighed for slaveriet, og han skriver ikke blot om på Amerikas historie med dette værk,- han har samtidig også skabt den mest underholdende western i filmhistorien…

Spider-Man. No Way Home

Karla er ikke bare glad for den nye Spider-Man-film. Hun er virkelig imponeret og glæder sig til én ting: at den kommer på streaming, så hun kan se den igen og igen…