A Quiet Place 2

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: A Quiet Place 2. Instruktør: John Krasinski. År: 2020. Genre: Gyser, Action Drama. Kan bl.a. streames på Blockbuster

Forestil dig en verden, hvor selv den mindste lyd kan afgøre din skæbne. Hvor stilheden er altafgørende for din familie og jeres sikkerhed.

Dette mareridts-scenarie udspillede sig i skuespiller og instruktør John Krasinskis formidable gyser-drama, A Quiet Place, fra 2018, hvor familien Abbott, bestående af Mor Evelyn (Emiliy Blunt), Far Lee (Krasinsky selv) og børnene Reagan, Marcus og Cade måtte flygte i en skræmmende, klaustrofobisk og ødelæggende verden.

De værst-tænkelige scenarier udspillede sig i film nummer et. Først fik de taget deres mindste søn, Cade, fra sig. Og i slutningen ofrede Lee sig, så hans elskede familie kunne leve videre.

Efterfølgeren starter med et flashback, hvor vi ser det hele fra day one. Den dag, de klamme rumvæsener ankommer til jordkloden. Vi følger familien Abbott, fra en helt almindelig baseballkamp, hvor nervøse Marcus står klar med battet, og familien sidder og hepper på tribunen. Snart går det stærkt. Væk er den idylliske stemning, biler kører galt og folk løber for deres liv.

442 dage senere. Evelyns er med sin baby (som blev født i slutningen af sidste film) og de større søskende på fortsat flugt gennem det ødelagte og dommedagslignende Amerika. Det trygge samfund, hvor folk passede på hinanden, føles langt væk. Nu kan de, som familie, kun stole på hinanden. Snart møder de den tidligere ven fra hjembyen, Emmett (Cillian Murphy), som har mistet sin familie. Han har mistet også mistet sit håb og sin tro til menneskeheden. Hvor den døve datter Regan, stædigt nægter at give op, har hun brug for hans support for at overleve, og spørgsmålet er om der er hjælp at hente hos Emmett.

A Quiet Place 2 forlænger det eminente univers som Krasinskis byggede så troværdigt op i første film. Med et stort fokus på karaktererne og deres udvikling, bliver vi suget ind i denne verden, og er emotionelt med hele vejen. Det er imponerende hvor meget suspense, der kan bygges op i stilheden og eksempelvis en gåtur hen over sand, grus og blade, kan blive til noget af det mest nervepirrende i Kransinskis hænder.

Ofte lader filmens fotograf sine stemningsrige billeder hvile ved de øde strækninger, som menneskene har forladt. Det virker lige dele imponerende smukt, og samtidigt enormt skræmmende. For hvert et roligt øjeblik, med naturens lyde, som fuglefløjt og vindens hvisken, kan ødelægges af et skræmmende monster, med sine fintfølende intuition kan opsnappe hver en eneste ujævn lyd.

A Quiet Place 2 er en imponerende efterfølger, som imponerer og lade sit publikum involvere. Det er Hollywood’sk håndværk, når det er allerbedst, og produktionen skifter gnidningsfrit mellem kammerspil (alle skuespillere er suveræne, særligt de store børn, Noah Jupe og Millicent Simmonds, gør alvorligt indtryk), action og gys. Særligt gysene rammer rent, da de virker troværdige, og som noget der udspringer af de situationer, som opstår undervejs.

Jeg sad med følelserne uden på tøjet, da lakkede filmen mod enden. På sølle 96 minutter, når Krasinski at bygge så troværdigt videre på sit univers, så man bare vil have mere af de karakterer, man har lært at holde af, filmens univers og de stemninger Krasinski (som en anden Spielberg) fornår at bygge op. Det er en film, om at miste og give slip. Men samtidig også om at drømme om at kunne holde af og elske igen.

A Quiet Place 2 får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.