5 seværdige film med Johnny Depp efter Pirates

René

René

Den 56-årige skuespiller, der havde sin første rolle på film, i den effektive gyser A Nightmare On Elmstreet, tilbage i 1984, og som senere hen blev et teenageidol i serien, 21 Jump Street (1987-1991), har haft en karriere som er gået op og ned som en voldsom tur Tivolis største rutsjebane.

Han slog bredt igennem, med de mere alvorlige roller, i bl.a. Edward Scissorhands (1990), What’s Eating Gilbert Grape (1993) og Dead Man (1995), der viste en unik artist, som med nærvær, skrøbelighed og passion, kunne transformere sig til hvad som helst med stor succes.

Men succesen vendte pludselig til en masse kolossale box office-flop. Nogen beskyldte Tim Burton for at ødelægge ham, ved at have kørt ham fast i de samme fjollede roller. Andre mente Disney var den store synder. Jeg hælder mest til det sidste.

Disney producerede den gigantiske eventyrsfilm, Pirates Of The Caribbian: The Curse Of The Black Peal, som gik sin sejrsgang verden over. Johnny Depp fik sin første oscarnominering som den småbeduggede imitation af Keith Richards, Captain Jack Sparrow.

Men allerede i den anden Pirates-film, Dead Mans Chest fra 2006, virkede det som om at han ikke gad figuren mere. Der var allerede gået autopilot i den. Og det smittede af på de yderligere tre spillefilm i rækken.

Det var som om at rollen der for alvor gjorde ham en verdensstjerne, også var rollen som spændte ben for den han i virkeligheden var. En skuespiller som egentlig aldrig ønskede at blive stjerne. The gift and curse of the Sparrow legacy.

Siden har de gode roller og film haltet voldsomt efter, og jeg har rystet på hovedet af ham i film som The Tourist (2010), The Lone Ranger (2013) og Mortdecai (2015) og tænkt: “Johnny, for helvede, hvad har du gang i”???

Talentet har alle dage været der, og heldigvis har han medvirket i nogle bundsolide og gode film siden han for første gang tog fjollehatten på som Keith Richards-wannabe.

Jeg giver, med denne liste, mit bud på 5 stærke film, som viser at Depp stadig kan. Hvis han gider.

Sweeney Todd: The Demon Barber Of Fleet Street (2007)

Tænk, at en musical kan snige sig ind som den første på listen. Men, meget vigtigt at understrege, så er dette en horrormusical, fyldt med splat, galgenhumor og Johnny Depp i topform.

Tim Burtons (sidste rigtige sprudlende og originale film) er vild, voldsom, vulgær, og sangene smelter naturligt sammen med handlingen, om den moderiske barber i London, ala 1800-tallet, der efter tabet på sin datter og kone, søger hævn.

Sjældent har London set så mørk og skummel ud, og måske har blodet aldrig flydt så meget i dens gader, som i Sweeney Todd. En film med både en interessant historie, fede karakterer, gode sange og splatter så det batter. Og så er selveste Borat (eller rettere sagt, Sasha Bohen Carter), lige ved at stjæle billedet, med hans geniale optræden som Todd’s barberkonkurrent, Pirelli.

Kan bl.a. streames på Sf anytime for 29 kr


Listen forsætter på næste side

Seneste

DRUK

Thomas Vinterberg har lavet en kommende klassiker.
Han spider et stykke ægte “Danmarkshistorie” i fuldemandseposset Druk.

Antebellum

Hvis man kan tåle udpenslede budskaber, pakket ind i en lækkert udført og visuelt fremragende horror-thriller, vil jeg klart anbefale Antebellum. Den skriver sig måske ikke ind i filmhistorien (som nyklassikerne Get Out og Hereditary), men mindre kan også gøre det.

Wolyn

Du skal have nerver af stål for at kunne se Wolyn (Ondskabens Tid).
Det er gennemført ubehageligt, og til tider helt ubærligt.
Men hvor er det en god film, hvor er det godt lavet. Et filmisk mesterstykke!

The Dead Don’t Die

Kan på det varmeste anbefale The Dead Don’t Die, der er milevidt bedre end mange af tidens hurtigløber-zombiefilm, og underholdningsværdien er langt hen af vejen i top.

The King Of Staten Island

Lige dele seriøsitet og sort humor, blandet sammen i en klassisk Judd Apatow-fortælling, om et sølle mandeskvat i krise.

Fantasy Island

Fantasy Island er et miskmask af genre-hop, tåbelig historie, dårligt skuespil, og den formår på ingen måde at underholde. Så min anbefaling er, at sejle langt uden om den trøstesløse ø.

Til Sama

En ægte horrorfilm af en dokumentar. Men den er samtidig fuld af liv og håb. En fantastisk bedrift af holdet bag mesterlige “Til Sama”.

Alfa

Brødrene Avaz skruer ned for melodrama, og op for rå og brutal realisme. Alfa føles vedkommende og holder én tæt i et jerngreb fra start til slut.