5 seværdige film med Johnny Depp efter Pirates

René Buchtrup

René Buchtrup

Den 56-årige skuespiller, der havde sin første rolle på film, i den effektive gyser A Nightmare On Elmstreet, tilbage i 1984, og som senere hen blev et teenageidol i serien, 21 Jump Street (1987-1991), har haft en karriere som er gået op og ned som en voldsom tur Tivolis største rutsjebane.

Han slog bredt igennem, med de mere alvorlige roller, i bl.a. Edward Scissorhands (1990), What’s Eating Gilbert Grape (1993) og Dead Man (1995), der viste en unik artist, som med nærvær, skrøbelighed og passion, kunne transformere sig til hvad som helst med stor succes.

Men succesen vendte pludselig til en masse kolossale box office-flop. Nogen beskyldte Tim Burton for at ødelægge ham, ved at have kørt ham fast i de samme fjollede roller. Andre mente Disney var den store synder. Jeg hælder mest til det sidste.

Disney producerede den gigantiske eventyrsfilm, Pirates Of The Caribbian: The Curse Of The Black Peal, som gik sin sejrsgang verden over. Johnny Depp fik sin første oscarnominering som den småbeduggede imitation af Keith Richards, Captain Jack Sparrow.

Men allerede i den anden Pirates-film, Dead Mans Chest fra 2006, virkede det som om at han ikke gad figuren mere. Der var allerede gået autopilot i den. Og det smittede af på de yderligere tre spillefilm i rækken.

Det var som om at rollen der for alvor gjorde ham en verdensstjerne, også var rollen som spændte ben for den han i virkeligheden var. En skuespiller som egentlig aldrig ønskede at blive stjerne. The gift and curse of the Sparrow legacy.

Siden har de gode roller og film haltet voldsomt efter, og jeg har rystet på hovedet af ham i film som The Tourist (2010), The Lone Ranger (2013) og Mortdecai (2015) og tænkt: “Johnny, for helvede, hvad har du gang i”???

Talentet har alle dage været der, og heldigvis har han medvirket i nogle bundsolide og gode film siden han for første gang tog fjollehatten på som Keith Richards-wannabe.

Jeg giver, med denne liste, mit bud på 5 stærke film, som viser at Depp stadig kan. Hvis han gider.

Sweeney Todd: The Demon Barber Of Fleet Street (2007)

Tænk, at en musical kan snige sig ind som den første på listen. Men, meget vigtigt at understrege, så er dette en horrormusical, fyldt med splat, galgenhumor og Johnny Depp i topform.

Tim Burtons (sidste rigtige sprudlende og originale film) er vild, voldsom, vulgær, og sangene smelter naturligt sammen med handlingen, om den moderiske barber i London, ala 1800-tallet, der efter tabet på sin datter og kone, søger hævn.

Sjældent har London set så mørk og skummel ud, og måske har blodet aldrig flydt så meget i dens gader, som i Sweeney Todd. En film med både en interessant historie, fede karakterer, gode sange og splatter så det batter. Og så er selveste Borat (eller rettere sagt, Sasha Bohen Carter), lige ved at stjæle billedet, med hans geniale optræden som Todd’s barberkonkurrent, Pirelli.

Kan bl.a. streames på Sf anytime for 29 kr


Listen forsætter på næste side

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: