5 seværdige film med Johnny Depp efter Pirates

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Den 56-årige skuespiller, der havde sin første rolle på film, i den effektive gyser A Nightmare On Elmstreet, tilbage i 1984, og som senere hen blev et teenageidol i serien, 21 Jump Street (1987-1991), har haft en karriere som er gået op og ned som en voldsom tur Tivolis største rutsjebane.

Han slog bredt igennem, med de mere alvorlige roller, i bl.a. Edward Scissorhands (1990), What’s Eating Gilbert Grape (1993) og Dead Man (1995), der viste en unik artist, som med nærvær, skrøbelighed og passion, kunne transformere sig til hvad som helst med stor succes.

Men succesen vendte pludselig til en masse kolossale box office-flop. Nogen beskyldte Tim Burton for at ødelægge ham, ved at have kørt ham fast i de samme fjollede roller. Andre mente Disney var den store synder. Jeg hælder mest til det sidste.

Disney producerede den gigantiske eventyrsfilm, Pirates Of The Caribbian: The Curse Of The Black Peal, som gik sin sejrsgang verden over. Johnny Depp fik sin første oscarnominering som den småbeduggede imitation af Keith Richards, Captain Jack Sparrow.

Men allerede i den anden Pirates-film, Dead Mans Chest fra 2006, virkede det som om at han ikke gad figuren mere. Der var allerede gået autopilot i den. Og det smittede af på de yderligere tre spillefilm i rækken.

Det var som om at rollen der for alvor gjorde ham en verdensstjerne, også var rollen som spændte ben for den han i virkeligheden var. En skuespiller som egentlig aldrig ønskede at blive stjerne. The gift and curse of the Sparrow legacy.

Siden har de gode roller og film haltet voldsomt efter, og jeg har rystet på hovedet af ham i film som The Tourist (2010), The Lone Ranger (2013) og Mortdecai (2015) og tænkt: “Johnny, for helvede, hvad har du gang i”???

Talentet har alle dage været der, og heldigvis har han medvirket i nogle bundsolide og gode film siden han for første gang tog fjollehatten på som Keith Richards-wannabe.

Jeg giver, med denne liste, mit bud på 5 stærke film, som viser at Depp stadig kan. Hvis han gider.

Sweeney Todd: The Demon Barber Of Fleet Street (2007)

Tænk, at en musical kan snige sig ind som den første på listen. Men, meget vigtigt at understrege, så er dette en horrormusical, fyldt med splat, galgenhumor og Johnny Depp i topform.

Tim Burtons (sidste rigtige sprudlende og originale film) er vild, voldsom, vulgær, og sangene smelter naturligt sammen med handlingen, om den moderiske barber i London, ala 1800-tallet, der efter tabet på sin datter og kone, søger hævn.

Sjældent har London set så mørk og skummel ud, og måske har blodet aldrig flydt så meget i dens gader, som i Sweeney Todd. En film med både en interessant historie, fede karakterer, gode sange og splatter så det batter. Og så er selveste Borat (eller rettere sagt, Sasha Bohen Carter), lige ved at stjæle billedet, med hans geniale optræden som Todd’s barberkonkurrent, Pirelli.

Kan bl.a. streames på Sf anytime for 29 kr


Listen forsætter på næste side

Seneste

The Secret Agent

The Secret Agent er måske ikke helt på knivskarpe niveau som I’m Still Here, og så trækker dens lange spilletid ned. Men, den er stadig en spændende, fascinerende og en politisk modig film.
René Buchtrup anmelder

Årets Film 2025 (Andreas Top 10)

Et stærkt filmår, der har formået at hive mig rundt ved nakkehårene. Jeg ender altid med at skele mest til mørket og dramaet, og det er også tilfældet denne gang. Listen gemmer dog også på opløftende filmoplevelser, her og der.

The Wrecking Crew

🔥 The Reckoning Crew er alt det, buddyfilm ikke må være i 2026 – og derfor virker den. R-rated, blodig, grov og helt ligeglad. Bautista + Momoa = perfekt timing. René Buchtrup hyggede sig hele vejen. 🍿💥

Miller’s Crossing

Der er Coen-brødre-film, man forelsker sig i med det samme, og så er der dem, der langsomt sniger sig ind på én, sætter sig fast og nægter at slippe igen. Miller’s Crossing hører for mit vedkommende klart til den sidste kategori.

Jarhead (4k UHD)

Jarhead er ikke en krigsfilm om heltemod – men om ventetid, tomhed og alt det, krigen efterlader i hovedet. Et gensyn viser, at Sam Mendes’ film stadig rammer hårdt. Og i 4K ser Roger Deakins’ billeder bedre ud end nogensinde.
René Buchtrup anmelder

One Battle After Another (4K UHD)

Leo emmer af The Dude-vibes, Sean Penn er klam og slesk og kvinderne sparker for hårdt røv!
René er tilbage med en 4k-anmeldelse og denne gang er det mesterværket One Battle After Another der bli’r vendt og drejet…

28 Years Later: The Bone Temple

🩸 28 Years Later: The Bone Temple handler mindre om de inficerede – og mere om dem, der lever med konsekvenserne. Ralph Fiennes leverer filmens stærkeste præstation i en fortsættelse, der tør være stille, mørk og menneskelig.
René Buchtrup anmelder

The Rip

The Rip er ikke en dårlig film – den er værre. Den er bevidst middelmådig. Designet til at blive set halvt, gentaget for dem, der scroller, og glemt igen. Netflix-action i sin mest frustrerende form.
René Buchtrup anmelder