Originaltitel: The Mummy
Instruktør: Lee Cronin
År: 2026
Genre: Gyser.
Biografpremiere: 16/04
Når man finder noget eller nogen, som man troede var væk for altid, kan det enten være en gave eller et mareridt.
I Lee Cronins nye films tilfælde, spoiler jeg ikke noget ved at skrive, at det er et mareridt.
Denne films historie, kan godt virker stor og små-kompliceret at give et kort referat af, men jeg vil prøve at modbevise det:
Nyhedsreporteren Charlie Cannon og hans kone Larissa Cannon, bor midlertidigt i Kairo, sammen med deres 2 børn, Katie & Sebastián, hvor Larissa Cannon er gravid med en ny.
Pludseligt en dag, forsvinder Katie og til trods for at der kæmpes for at finde hende, lykkedes det ikke.
8 år senere er Cannon-familien flyttet til New Mexico og pigen som Larissa var gravid med, hedder nu Maud og er 8 år. Selvom Charlie & Larissa fortsat er meget traumatiseret over at Katie forsvandt, går det egentlig ok. Pludseligt en dag, får Charlie og Larissa, så et opkald om at Katie er fundet i levende tilstand. Noget er dog meget forandret og det får Charlie, Larissa og den resterende familie, snart meget syn for.
Filmen hedder The Mummy og dette lægger jo op til en særlig ting, som er at det har noget med mumier at gøre.
Det kan hertil skrives, at der i tidens løb er lavet flere film som hedder The Mummy, hvor dén der nok er mest bredt kendt er Stephen Sommers små-gyselige action-eventyrsfilm med Brendan Fraser, fra 1999.
Til trods for at jeg før denne, kun havde set 2 andre film som hed The Mummy, så minder denne film slet ikke om nogen mumiefilm, jeg hidtil har set.
Det er også en gyser og bestemt en fuldblodsgyser, som konstant har en mørk og grum stemning.
Jeg vil samtidig også skrive, at det er en meget grafisk gyserfilm. Dette er den faktisk endda helt fra start af og på et tidspunkt i filmen, går det helt amok og fortsætter med det, derfra.
Dette kan betyde, at denne film ikke er for alle, fordi der bliver set ting der revet, bidt, hugget og alt muligt andet og det vises ganske detaljeret.
Jeg vil faktisk skrive at dette er blandt filmens store kvaliteter, i forhold til hvordan det vises. Jeg var i hvert fald i tvivl om, hvor meget af det som var computer-effekter (eller CGI, som det kaldes) og hvor meget der var lavet med papmache eller noget mere fysisk og håndgribeligt halløj.
Jeg vil ligeledes skrive at udseendet på filmens mumie, synes jeg også er virkelig godt lavet og ligeledes, meget detaljeret.
Er der dog noget kritisk at skrive ved Lee Cronins film?
Det kan skrives at ud fra, hvad han hidtil har lavet af spillefilm og kortfilm, har størstedelen af det været inden for gysergenren, så på dét punkt, skulle han vide hvad han har gang i.
Det synes jeg skam også at Lee Cronin gør med sin instruktion.
Når det dog kommer til manuskriptet, så synes jeg måske at han har taget munden lidt for fuld.
Det som der er fokus på i denne film er:
- 1. Katie som vender tilbage og hendes familie der skal håndtere dette.
- 2. Charlie der prøver at undersøge hvad der er med Katie.
- 3. En egyptisk detektiv ved navn Dalia Zaki, der ligeledes (dog i Kairo), prøver at finde svar på hvad der skete med Katie og hvem der kidnappede hende.
Det kan også skrives at The Mummy (inklusiv rulletekster) tager 2 timer og 14 minutter. Dette kan desværre til tider godt mærkes, i forhold til alt det som filmen gerne vil fortælle om.
Jeg vil dog samtidig ikke kalde The Mummy direkte kedelig, fordi jeg var bestemt investeret i filmens hovedhistorie om Katies tilbagekomst. Det var bare filmens skift mellem de 3 historie-punkter, som gjorde at tempoet til tider var lidt ujævnt.
I forhold til filmens skuespil, vil jeg skrive at den helt store stjerne helt klart er Natalie Grace, som spiller rollen som Katie, efter at hun er fundet efter 8 år.
Uden at afsløre for meget, så er der tale om en ret fysisk præsentation, hvor Natalie Grace ikke nødvendigvis siger lige så mange ord, som hun siger lyde (eller skriger). Men, det er dog altid gribende at være vidne til og jeg synes i hvert fald at Natalie Grace giver den hele armen (og lidt til).
Udover de gode gyser-effekter, er den også ganske godt filmet af David Garbett, som bestemt skaber den rette gyserstemning og så har The Mummy endda et særligt dansk islæt.
Fordi, når der kigges over navene der har arbejdet med filmens lyd, så har Peter Albrechtsen, Mikkel Nielsen og Kristoffer Salting, været med til at lave lyd på The Mummy og det har de gjort virkelig fremragende.
Lyde af sand (særligt i en sandstorm-scene, tidligt i filmen), lyden af gulv der trampes eller kravles på og meget andet, er med til at give filmen en lydmæssige legesyghed, som jeg virkelig nød.
I det store hele er, The Mummy en ganske underholdende og grafisk voldsom gyserfilm, hvis største problem, for mig, er en alt for stor historie, som gør at tempoet daler til tider og derefter skal kæmpe lidt, for at komme op igen.
Men, hvis man vil se en gyserfilm der til tider går voldsomt amok, så kan The Mummy, bestemt godt anbefales.
