Dead Man’s Wire

Picture of Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Instruktør: Gus Van Sant
År: 2025
Genre: Thriller.
Biografpremiere: 30/04                

Der er visse historiske begivenheder som enten er så epokegørende eller vilde nok til, at der bør laves en film om det.

Dette er hvad Gus Van Sant har gjort med sin nye film, Dead Man’s Wire, som er baseret på en sand hændelse der fandt sted i Indianapolis, d.08/02-1977.


Filmen handler helt konkret om Tony Kiritsis der føler sig forrådt og snydt af et bankfirma ved navn Meridian Mortgage. Han ankommer d.08/02, for at snakke med firmaets chef som desværre ikke er der. I stedet møder Tony Kiritsis, chefens søn Richard Hall, hvor Tony så binder en ståltråd rundt om Richards hals og binder den ståltråd rundt om et gevær. Hvis Richard gør nogle forkerte bevægelser, er han slet og ret død. Tony Kiritsis får hurtigt politiet efter sig og ligeledes nyhedsmedierne, hvilket er bevidst, da Tony Kiritsis virkelig gerne vil høres og ses i forhold til det han er rasende over.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke kendte til denne kidnapningssag, før jeg så denne film. Men, det er heller ikke alt der ske i USA som kommer over det lands grænser.

Men i filmens kerne, handler den om en mand (Tony Kiritsis) som føler sig uretfærdiggjort og gerne vil have en uforbeholden undskyldning og erstatning. Samtidig med, at Tony Kiritsis også gerne vil have at så mange som muligt ved at han blev uretfærdiggjort, så Meridian Mortgage dermed står som fjenden, og Tony Kiritsis står som en slags helt.

Udgør dette dog i så fald, en god film?
Det kan skrives at det allerførste man høre i filmen er radioværten Fred Temples stemme, som bare fortæller om dagen, som filmen foregår på. Denne åbningsscene, vil jeg tro er til for at vise, at filmens hændelse foregik på en ganske almindelig dag, som så pludselig bliver helt ualmindelig.

Yderligere, kan det skrives at selvom filmen foregår over et pr. dage, så føles den dog til tider som at foregår i realtid, hvilket bestemt skaber en særlig form for intensitet.

Men, i forhold til hvor intens filmen dog er, vil det give god mening at kaste et blik på Tony Kiritsis.

Allerede i starten da han ankommer til Meridian Mortagage, med et stort gevær i en kasse, er der noget lidt klodset over ham. Tony Kiritsis viser sig også mere og mere i filmen, som værende ret psykotisk, selvom han over for medierne og politiet, gør alt for at modbevise det. Det jeg vil skrive med dette, er at selvom filmen ikke er nogen komedie, så er der til tider noget småskørt over Tony Kiritsis, som er lidt sjovt.

Udover, Tony Kiritsis, følger filmen også til tider den unge Linda Page, som er ansat ved et nyhedsprogram, hvor hun kun laver små indslag, men hvor hun søger efter det store scoop som kan få hende til at stige i graderne.

Dette kunne måske være Tony Kiritsis kidnapning, som Linda Page straks forfølger, så snart hun opdager den.
For at vende tilbage til min egen uvidenhed om filmens hændelse, så skulle dette vise sig at være positivt. Dette er fordi, at jeg dermed aldrig havde en klar idé om hvad der ville ske og hvordan det hele ville ende.

I forhold til hvordan filmen skildre Tony Kiritsis, her ment om man skal heppe på ham eller være på den kidnappede Richard Halls side, så vælger jeg at se dette som tvetydigt, selvom det måske ikke er det hele filmen igennem.
Men, Bill Skarsgård gør det dog mere end fremragende i rollen som Tony Kiritsis og lever sig virkelig meget ind i rollen som en meget vred og stædig mand.

Dacre Montgomery spiller rollen som den kidnappede Richard Hall, som har et gevær i panden eller hovedet, det meste af filmen. Store dele af tiden, skal Dacre Montgomery primært bare spille skræmt og urolig, men det gør han til gengæld virkelig godt.

Colman Domingo, som for tiden er højaktuel som faderen i Michael Jackson-filmen, Michael, er også med i denne, i rollen som radioværten Fred Temple. Tony Kiritsis er meget stor fan af Fred Temple og er meget interesseret i at komme i kontakt med den populære radiovært, for at komme endnu mere ud til folket.
Colman Domingo skal portrættere en mand der er i kontrol, men som så pludselig kommer ud af kontrol, da han kommer i kontakt med Tony Kiritsis. Dette formår Colman Domingo, at portrættere fremragende.

Al Pacino er også med i filmen som Richard Halls far M.L. Hall, og det kan skrives at Al Pacino udelukkende arbejdede på denne film, én dag. Derfor gør Al Pacino ikke særlig meget, men det er da meget hyggeligt at han er til stede.


Dead Man’s Wire foregår som skrevet i 1977 og har derfor også meget 70’er musik. Disse sange fortæller dog ikke særlig meget om handlingen, andet end at fortælle at filmen foregår i 70’erne, men det lyder da meget godt.

Dead Man’s Wire er også meget vel-filmet af Arnaud Potier og rammer via filmens udseende, faktisk 70’erne, ret godt.

Har Gus Van Sant, dermed instrueret et mesterværk?
ikke helt, da jeg synes det varierede i hvor spændende filmen var.

Men, der er dog tale om en ret underholdende thriller som er kompleks nok til at det kan give lidt at tænke over.

Dead Man’s Wire får 4/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨

Seneste

Dead Man’s Wire

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en sandfærdig kidnapning, som blev foretaget af en mand der følte sig uretfærdiggjort af systemet.
Dead Man’s Wire er ikke perfekt, men dog en ganske underholdende thriller, som til-og-med er dejlig kompleks.

28 Years Later: The Bone Temple (4K UHD)

🩸 28 Years Later: The Bone Temple på 4K: afdæmpet billede, men et Atmos-lydspor der virkelig løfter oplevelsen. En solid udgivelse til en mørk og eftertænksom toer.

Michael

Nicolai har denne gang anmeldt den meget imødesete biopic om Michael Jackson. Desværre er der tale om en ret overfladisk biopic, som fortæller lidt om pop-kongen, men ikke nok til, at man rigtig lærer ham at kende.

Hachiko: En ven for livet

En hund. En togstation. En historie der knuser hjertet og varmer det igen. 🐕❤️
René anmelder på blu-ray

Lee Cronin’s The Mummy

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en familie, der pludselig får deres datter & søster tilbage, efter hun bliver fundet i en mumiegrav.

The Mummy, vil måske lidt for meget med sin historie, men er dog samtidig en ret underholdende og voldsom gyserfilm, som er for dem med ikke alt for sarte sjæle

Affektionsværdi

Den vandt en Oscar for Bedste Internationale Film i marts måned. Og det var i den grad fuldt fortjent!
Joachim Trier er tilbage med endnu en fantastisk film om dét at høre til i en moderne verden.
René anmelder

En Kage til Præsidenten

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en 9 årige pige der midt i 90’ernes Irak, får til opgave at lave en kage i forbindelse med Saddam Hussains fødselsdag. Får hun den ikke lavet, vil det få fatale konsekvenser.
En kage til præsidenten er en film som tager en om hjertet og skiftevis knuser det og varmer det, og som virkelig fortjener at blive set