Instruktør: Craig Gillespie
År: 2026
Genre: Action.
Biografpremiere: 25/06
Som superhelt (eller person med superkræfter), kan man vel enten være en helt for mange, eller måske bare gøre en forskel for én.
Dette kan være én måde, at beskrive den nye superheltefilm Supergirl på.
Som man måske allerede kan gætte via titlen, så har denne film og dens hovedkarakter, en familiærrelation til Superman, da denne film omhandler Supermans kusine.
Supermans Kusine, er ikke lige så renhjertet som sin fætter, da hun drikker rigtig meget og primært bruger sin tid på, at dase med sin lille hund Krpto.
I mellemtiden, er der dog Ruthye, som er en lille pige der får dræbt hele sin familie af en meget ond mand ved navn Krem som er fra de gule bjerge (eller en planet med gule bjerge). En aften på en bar, møder Krem, helt tilfældigvis Supergirl og beder hende om, at hjælpe med at hævne sin familie. Supergirl er afvisende, da hun ikke mener der kommer noget godt ud af hævn, men Ruthye insistere dog meget på det. Da Krem så får forgiftet Supergirls hund, hvor Krem så er den eneste med modgiften, så bliver Supergirl overtalt til at tage efter Krem, og hjælpe Ruthye med sin hævntørst.
Superman fik et film-comeback sidste år, med en Superman-film som blev en kæmpe succes, hvor denne så kommer nogenlunde med et lille års mellemrum.
For 42 år siden, blev der forsøgt, at lave en Supergirl-film, men den blev på alle måder en både slagsmæssig og anmeldelsesmæssig gigantisk fiasko, selvom jeg dog synes den er væsentlig bedre end sit rygte.
Men, var 2. gang lykkens gang med en Supergirl-film?
Selve filmens historie om en lidt afdanket helteagtig person, som får en børnehjælper og via barnet, lærer noget om livet og sin egen værdighed, er fortalt et pr. gange før.
Det kan her også skrives, at det ikke nødvendigvis er fordi, at Supergirl finder en ny måde, at fortælle denne slags historie på, i forhold til hvordan samarbejdet mellem det, først er modvilligt, indtil de så finder ud af, at de har brug for hinanden.
Det kan også skrives, at Supergirl-filmen også formår at give en form for forhistorie til Supergirl og Kara Zor-El (som hun egentlig hedder), i forhold til hendes barndom, hvordan hun mødte sin hund og noget af det traume hun bærer rundt på. Hjælper dette med, til at man bliver klogere på Supergirl?
En kende jo, men denne del af filmen, sænker også tempoet en anelse.
Det kan også skrives, at Supergirl i denne film, ikke nødvendigvis portrætteres med alverdens karaktermæssige dimensioner. Hun er skam sympatisk, hun er også fejlbarlig og bevidst om dette, samtidig med, at hun også er følsom, når tankerne falder på hendes hund.
Men, som det er skrevet tidligere, så findes der også andre film med lidt lignende historier og det er ikke fordi, at hovedpersonen i denne film, er portrætteret meget anderledes.
Jeg skal heller ikke kunne skrive, om denne film er tro mod tegneseriernes portrættering af Supergirl da 1984-filmen med Supergirl, giver en helt anden portrættering som er mere renhjertet og uskyldig.
Dog kan det skrives, at Milly Alcock, bestemt gør det fremragende i hovedrollen i forhold til den instruktion som instruktøren Craig Gillespie har bidraget med og det som der står i filmens manuskript.
Britiske Eve Ridley er meget ivrig i hendes portrættering af Ruthye, som virkelig gerne vil hævne sin familie, koste hvad koste vil og denne ivrighed, portrætteres ganske godt.
Filmens skurk Krem, portrætteres af belgiske Matthias Schoenaerts og han er virkelig ond og meget farlig og, det er nogenlunde det som der bliver portrætteret. Jeg synes dermed godt, at man kan kalde Krem for meget en standard superhelteskurk, som gør det han skal (for at være en skurk). Med det synspunkt, gør Matthias Schoenaerts det udmærket, men det er dog ikke en superhelteskurk, som der vil blive husket, for mit vedkommende.
Jason Mamoa portrættere en dusørjæger ved navn Lobo, som Supergirl er bekendt med. Jeg mindes, at Jason Mamoa var særligt interesseret i denne rolle og har arbejdet lidt for at få rollen. Jason Mamoa er skam også oplagt som en slags bikeragtig kæmpe fyr, som ikke giver særlig meget for nogen eller noget som helst, men som dog alligevel ikke er en skurk, som sådan. Om alt andet, synes jeg dog, at dette er blandt de sjovere roller jeg har set Jason Mamoa i, i forhold til hvor meget han lever sig ind i rollen.
Som det er normen i superheltefilm (og superheltefilm der primært foregår andetsteds end på jorden), så er de mange computereffekter, men det ser dog ganske fint ud.
Rent film-teknisk, i forhold til kameraføringen, klipningen og lyddesign, er den også lykkedes fint.
Dog, vil jeg skrive, at filmens underlægningsmusik af Claudia Sarne, er meget forglemmeligt og anonymt. Dette kan potentielt også skyldes, at der benyttes relativt meget populærmusik som baggrundsmusik i filmen. Noget af det er benyttet godt, andet knap så heldigt.
Jeg vil også skrive, at filmens action og kampscener, hører ikke til den slags som man nok vil huske og nogle af dem, er også lidt sjusket filmen, i forhold til at få et overblik over hvem der slår/tæsker hvem. Men de er dog alligevel lykkedes ok.
Jeg vil dog også skrive, at det var en fornøjelse at filmen varede lidt under 2 timer (hvilket ikke er tilfældet for alle nutidige superheltefilm) og, at der heller ikke var nogen ekstra scene enten midt i eller under rulleteksterne.
Som helhed, er Supergirl ikke helt super og den har svagheder, meget lignende filmens hovedkarakter. Men, den har dog alligevel hjerte og rigelig af underholdningsværdi, til at den sagtens kan ses, hvis man trænger til noget superhelteaction i sommeren-2026.
