Instruktør: Pernille Fischer Christensen
År: 2026
Genre: Drama.
Biografpremiere: 18/06
I 2017, da anklagerne og beskyldningerne mod den store Hollywood-producer Harvey Weinstein, kom frem, så startede dette en bevægelse som har påvirket hele verden og har været i gang lige siden.
Jeg skal ikke skrive med komplet sikkerhed om Pernille Fischer Christensens film Vores Løfte, er den første danske film om Metoo, men det kunne den meget vel være.
Denne film handler om Maria som i starten af filmen, er i gang med, at skulle lave sin selvbiografi.
Maria er tidligere svømmer og er nu journalist og sport-tv-vært.
Maria er også gift med Mikael, som var Marias tidligere træner og de har sammen en 13årig datter som hedder Mo.
I forbindelse med Marias selvbiografi, så foreslår forlagsredaktøren (for Marias selvbiografi) og Marias gode veninde, Janne, at Maria læser en bog som endnu er ikke er udgivet. Den hedder Stille vand og handler om en ung pige som havde et voldsomt forhold til sin svømmetræner. Der er ganske vist tale om en roman, men alligevel så går der virkelig kort tid, før Stille vand giver voldsomme konsekvenser.
Pernille Fischer Christensen har både instrueret og skrevet manuskriptet til denne film og allerede ved filmens åbningsscene, så er man bevidst om, at man skal til at se noget der vil ramme hårdt.
Jeg vil først og fremmest skrive, at Vores løfte omhandler og skildre hvordan det er, at være pårørende til én der bliver ramt af metoo-anklager og hvordan det påvirker ens omdømme, at være pårørende til en metoo-anklaget person.
Det kan skrives, at det går hurtigt med hvordan tingene eskalerer og svære og svære, der bliver for både Mikael og Maria, at håndtere situationen og ligeledes have en stemme i situationen.
Jeg vil her skrive, at jeg synes Pernille Fischer Christensen virkelig lykkedes med, at skildre filmens forløb, på en, for mig, meget realistisk måde. Her ment, hvordan der ofte skal så lidt til, før det kan gå helt galt og ligeledes den påvirkning som enten udtale eller ingen udtale fra de pårørende (eller den anklagede) kan have.
I forhold til filmens kompleksitet, kan det skrives, at Line Kruse spiller enten en pressechef/person eller en advokat (jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke er sikker), som fortæller, at i metoo-sager, er man skyldig indtil at andet er bevist.
Samtidig, så fortæller Mikael også relativt tidligt i filmen, at han har gennemskuet hvem der har skrevet bogen, og at han intet kan genkende fra bogens beskrivelse af deres forhold og forløb, som går +20 år tilbage.
Det kan diskuteres, om hvor meget man er på Mikaels hold (eftersom det hele opleveles fra hans og Marias side af). Men, jeg vil skrive, at det at opleve det fra Marias side af og ligeledes 13årige Mo (som næsten konstant er på Instagram, for at se kritiske kommentarer), synes jeg giver filmen noget kompleksitet.
Jeg vil også skrive, at filmen også beskriver den stress som dette forløb kan give, i forhold til hvor mange piller Maria ofte tager for, at dulme nerverne.
Jeg vil dog, ikke skrive at filmens kompleksitet varer ved hele filmen igennem.
Nu vil jeg selvfølgelig ikke spoile noget, men inden for de sidste cirka 20 minutter, der stoppede min tvivl fuldstændig om skyld og uskyld.
Dette skildres ikke dårligt i filmen og er i sidste ende, nok også nødvendigt for filmens historie. Dog vil jeg skrive, at kompleksiteten efterfølgende ikke længere var så stor, i-og-med, at jeg ikke længere følte nogen tvivl.
Filmens skuespil, er dog virkelig fremragende og utvivlsomt noget der vil blive husket ved næste års Bodil & Robert-prisuddelinger.
Lars Ranthe er virkelig god i rollen som Mikael, som i starten af filmen afholder eller deltager i en form for fejringsfest (muligvis en fødselsdag), men som hurtigt falder ned i et meget psykisk mørkt hul. Mikaels deroute, synes jeg er blandt de bedste præsentationer jeg hidtil har set af Lars Ranthe.
Danica Curcic er også virkelig god i rolle som Maria som får svære og svære, ved at se nogle måder, hvorpå hun og Mikael, kan lave noget der minder om et familieliv. Det pres og den stress som Maria løbende får mere og mere af, synes jeg at Danica Curcic skildrer helt vildt troværdigt.
De samme ord vil jeg virkelig også bruge om Lily Schjoett-Wieth, som umiddelbart har sin spillefilmsdebut som Mo og som virkelig spiller helt vildt godt. Mo spiller virkelig personen i midten af det hele og ligeså en ung pige som løbende får fortalt, at hun ikke skal tænke over de anklager som Mikael får og, at alt nok skal gå. Lily Schjoett-Wieths præsentation er muligvis også filmens mest hjerteskærende, i forhold til hvor hårdt ramt hun bliver af forskellige beskeder og kommentarer på Instagram.
Som helhed, har Pernille Fischer Christensen lavet en ret vigtig dansk film, i forhold til skildringen af Metoo-sager og hvordan det er, at blive ramt af dem.
Jeg vil sidst skrive, at selvom jeg synes Vores løfte er en ret kompleks film i store dele af tiden, så gjorde slutningen dog, at det hele blev lidt mere sort/hvid for mit vedkommende, i forhold til sandheden.
Men som helhed, er Vores Løfte, dog en virkelig god dansk film, som i den grad giver meget at snakke om.
