Instruktør: Destin Daniel Cretton
År: 2026
Genre: Action
Biografpremiere: 29/07
Med store krater, kommer et stort ansvar. Dette citat er ofte blevet brugt i Spider-Man-regi og kan ofte være kernen til at forstå flere af de efterhånden 11 Spider-Man-film der er udkommet, gennem de sidste 24 år. Den 11. af dem er, Spider-Man: Brand New Day og dette er den 4. Spider-Man-film med Tom Holland i rollen som Peter Parker og Spider-Man.
Denne gang, vil jeg faktisk skrive, at der er tale om en meget psykologisk Spider-Man-film.
Fordi, den sidste Spider-Man-film med Tom Holland (som så hed No Way Home), endte med at Spider-Man og Peter Parker skulle træffe et virkelig svært valg, som ville få enorme konsekvenser.
Dé konsekvenser er det som Brand New Day, særligt handler om og hvordan dette påvirker Peter Parker og ligeledes Spider-Man. Her ment, i forhold til at føle en vilje til altid at præstere og være klar, når der er fare på færde og ikke giver sig selv en pause til krop og sind.
Samtidig, er det som Spider-Man bekæmper denne gang, en meget voldsom kraft, som ligeledes er psykologisk og som flere gange prøver at trænge ind i Peter Parkers sind.
Dette er noget af det, som denne film går ud på og som kan forklares, uden at spoile noget.
Men, jeg vil dog skrive dette:
Tom Holland er nu dén skuespiller der har spillet og portrætteret Spider-Man og Peter Parker flest gange, da han udover de 4 Spider-Man film han har været med i, også har været med i 3 yderligere Marvel-superheltefilm.
Tom Holland kan dermed nu, disse 2 roller (Peter Parker og superhelte-alteregoet) stort-set med lukkede øjne nu og det der så er interessant, er om denne film så giver noget nyt for Tom Holland, at arbejde med?
Jeg vil dertil skrive, at svaret er et ret stort ja.
Fordi, i forhold til de Spider-Man-film jeg har set (og jeg har set alle 11, gennem de sidste 24 år), har jeg svært ved at komme på én som er lige så seriøs som denne.
Der er skam stadigvæk humor og kække bemærkninger i ny og næ, men færre, end hvad jeg hidtil har oplevet.
Dette handler på sin vis meget om, den udfordring som Peter Parker og Spider-Man står over for denne gang og hvordan han på sin vis, hverken kan kontrollere eller styre det, før et meget godt stykke inde i filmen.
Dette er dog i sidste ende, mere end kærkommen, da dette viser hvor svært det kan være, når man er en superhelt og føler, at man hele tiden skal være klar på, at være og føle sig som en superhelt.
Jeg vil også skrive, at i forhold til, at denne Spider-Man er en del af det, der kaldes for MCU (en betegnelse for Marvel-superheltefilm, hvor Spider-Man er én af dem), så er der andre superhelte, som dukker op i løbet af filmen og hvor ham der primært er det, er ham der kaldes for The Punisher.
Jeg havde det til at starte med, lidt blandet med dette, i forhold til hvor meget jeg følte at dette gav mening i forhold til filmen. Men i det lange løb, synes jeg at det endte med at give mening.
Jeg må også skrive dette.
Denne film tager 2½ time og på en måde kunne jeg godt føle det. Fordi, lige da jeg troede at Spider-Man-filmen havde nået sit klimaks og dagen var reddet, så viste det sig slet ikke at være tilfældet. Her ment, at der var en god del tilbage efterfølgende. Dette kan måske føles som en mundfuld og gøre filmen langtrukken. Men, ligeledes i det lange løb i denne forbindelse, synes jeg at det endte med at give mening, på baggrund af den kompleksitet som det gav.
I forhold til action-scener, så er der en tank-jagtscene som jeg synes var ret godt udført og det, som jeg troede var filmens egentlige klimaks (men som kun, er det første), synes jeg også var vel udført og tilpas meget spænding.
Men, jeg synes dog at det i sidste ende, var det store psykologiske aspekt ved denne Spider-Man-film, som var det mest interessante.
I forhold til skuespillet, kan det skrives, at Tom Holland (som lige nu er dobbeltaktuel, i forhold til hans medvirken i storfilmen Odysseen), afgjort giver hans mest nuancerede præsentation i en Spider-Man-film, hidtil, i forhold til hvor mange facetter han formår at vise.
Jeg vil også skrive, at ligeledes dobbeltaktuelle Zendaya (som også er med i Odysseen), ikke nødvendigvis er så meget med denne gang i rollen som MJ. Men, hun har dog én eller 2 scener over for Tom Holland, som jeg synes var vildt velspillende.
Jeg vil også skrive, at denne films instruktør (Destin Daniel Cretton), havde ikke før denne, haft noget med Spider-Man at gøre, men har dog instrueret en anden superheltefilm før denne.
Jeg vil dertil skrive, at det ikke er alle superheltefilm, der nødvendigvis har personlighed eller føles som værende ”sin egen”. Nogle af dem, kan godt føles strømlinet eller noget der primært handler om, at komme fra ”A til Å”, så tingene kan fortsætte.
Jeg vil dog her skrive, at Spider-Man-filmene, har været heldige i forhold til dette og dette er også gældende for Brand New Day. Fordi, denne film er på sin vis, en mere psykologisk og kompleks superheltefilm, hvor actionscenerne næsten virker som det nemmeste for Spider-Man at komme igennem.
Dermed, synes jeg at Destin Daniel Cretton, er lykkedes virkelig godt med, at instruere en Spider-Man-film.
Jeg vil sidst også skrive, at hvis man vil se denne, så kræves det, at man som minimum har set No Way Home. Det skader heller ikke, at se de 2 andre Spider-Man-film med Tom Holland, men særligt No Way Home, er væsentlig da Brand New Day, fungere som en fortsættelse af den film.
Og den formår, at fungere som en virkelig god og meget underholdende Spider-Man-film, som til trods for hvor mange Spider-Man-film der er kommet forud for den, faktisk lykkedes perfekt med at være forfriskende anderledes.
