Instruktør: Amalie Næsby Fick
År: 2026
Genre: Drama
Dobbeltfejls titel er på en måde lidt tvetydig, fordi den handler både om noget med tennis, men det kan også være om noget andet.
Under alle omstændigheder er det dog, en ny dansk film af Amalie Næsby Fick og den er baseret på en bog af Anne Mette Kirk.
Jeg kan forklare filmens handling, ved at forklare det som filmen starter med.
Anne Sofie skal sammen med sin søn Frederik til noget familie/forældre/børn-komsammen på Frederiks skole. Meget hurtigt møder Anne Sofie, Sarah som er der med sin søn (der er yngre end Frederik), som hedder Oskar. Anne Sofie & Sarah møder også den nytilflyttede Ulrikke, som er der med sin søn, Niels Christian (han kaldes dog primært NC).
Anne Sofie & Sarah, kender hinanden virkelig godt og kan vel egentlig også godt kaldes veninder, da de også kan sidde og snakke personligt om ting.
På et tidspunkt skal Frederik og NC så videre ud til en skateboardbane, for at være lidt for dem selv og Anne Sofie beder dem lige om, at tage Oskar med, hvilket de så gør.
Senere ser man dog Oskar gå meget nedtrykt derfra og morgen efter i skolen tør Oskar pludseligt ikke at gå ud til frikvarteret.
Senere snakker Oskar så med en børnepsykolog (eller en psykolog) og straks efter bliver Anne Sofie, Sarah og Ulrikke kaldt til møde på skolen, hvor de får at vide at Oskar muligvis har været udsat for et overgreb.
Dette er som skrevet, starten af filmen, men jeg vil tro det er nok til at vide hvad denne film går ud på.
Jeg vil først og fremmest skrive, at der er tale om en film, hvor jeg godt tænker at der kan sættes spørgsmål ved, hvem der får de metaforiske dominobrikker til at rulle (eller sagen til at eskalere).
Dette er med tanke på, de 3 drenges håndtering af det og forældrenes håndtering af det. Ligeledes i forhold til, hvordan forældrene er for deres børn, generelt.
Dette er med til at gøre dette, til en meget kompleks film.
Jeg vil dog også skrive dette.
Ved komsammen på skolen (før ulykken sker), snakker Sarah med Anne Sofie, om at Oskar er blevet et meget indelukket barn som primært vil lege med LEGO og som måske er på autisme-spektret. Der nævner Sarah, at hvis hun var barn, havde hun måske ikke haft lyst til at lege med Oskar.
Disse ord, kan måske godt være hårde at høre, for personer som har mennesker der har autisme tæt inde på livet.
Men, dette korte øjeblik illustrerer dog også at denne film handler om forældrene og i dette tilfælde (også), Sarahs forældreskab med Oskar.
Det kan dog skrives at, den person der primært følges i filmen, er Anne Sofie, som ligeledes er en slags form for tennistræner for Frederik (eller hun er ”også” med til træning, selvom Frederik også har en træner).
Forældreren der følges mindst (og som der ses mindst til), er klart Ulrikke. Dette synes jeg særligt er ærgerligt, fordi, meget af filmen handler også om Anne Sofie der tjekker op på, hvad der er med ham der NC. Det der menes med dette, er at der i filmen snakkes en del om, hvad for en dreng NC er, men der gives ret lidt tid til, at overvære hvordan Ulrikke håndtere det og ser NC.
Jeg vil faktisk også skrive, at filmen på en måde er todelt. Her ment på den måde, at halvvejs i filmen, skete der noget, som fuldstændig ændrede mine tanker om, hvad det handlede om. Dette gjorde også at de resterende ca. 50 minutter, for mig, handlede om en anden form for håndtering, end de første 50 minutter.
Dette havde jeg det lidt blandet med, til at starte med, men jeg synes dog at det endte med at give mening til sidst.
Jeg vil også skrive, at Amalie Næsby Fick, bestemt har instrueret filmen godt og her særligt i forhold til at skildre en sag, som sagtens kunne have fundet sted på en folkeskole (og potentielt også har gjort det).
I forhold til skuespillet, så, som skrevet, er meget af fokusset på Sidse Babett Knudsen i rollen som Anne Sofie. Hun gør det i øvrigt virkelig fremragende som en mor og en kvinde der stort-set ikke tænker på andet end sin søn (skønt hun også har en datter) og som virkelig bliver presset, i forhold til at håndtere en meget alvorlig sag.
Sofie Gråbøl er også meget værd at fremhæve i rollen som Sarah som er meget beskyttende over for Oskar og som ligeledes håndtere overgrebsbeskyldningssagen, på sin egen måde.
Asta Kamma August, ville jeg personligt have elsket havde mere spilletid end hvad tilfældet er, fordi hun håndtere tingene på en helt tredje måde, i forhold til Ulrikkes håndtering af NC. I det store hele, synes jeg at der er meget med Ulrikke der forbliver ufortalt.
Men i det store hele, har Amalie Næsby Fick lavet en filmatisering af Dobbeltfejl, som er en film der både efterlader meget at snakke om og meget at tænke over.
Selvom jeg vil skrive, at filmen tager en drastisk ændring midtvejs, så forbliver den dog alligevel kompleks, hvilket gør at det også forbliver en rigtig god dansk film til det sidste.
