Instruktør: Jane Schoenburn
År: 2026
Genre: Komedie
Fortiden kan sommetider bringes frem til nutiden og vice-versa. Dette forklarer enten noget om Jane Schoenbruns nye gyserkomedie, eller slet intet om den.
Filmen har den meget mundrette titel: Teenage Sex and Death at Camp Miasma.
Da det er en meget lang titel, vil jeg i denne anmeldelse, kalde den for Camp Miasma.
For at forklare noget om filmens historie, så handler den om gyserfilmserien Camp Miasma, som var et stort hit i 80’erne, men som dog med tiden køres helt i sænk og ender som et levn fra fortiden.
Filminstruktøren Kris har dog Camp Miasma meget nær og kær og har som ambition, at give dén filmserie et nyt liv, med en ny film baseret på Camp Miasmas morder, som kaldes for Little Death.
Kris kommer i kontakt med skuespillerinden Billy som var med i den første Camp Miasma film, men som dog siden træk sig tilbage og nu bor i noget der minder om kulisser fra Camp Miasma.
Billy er til at starte med, tøvende over for Krisses passion over for den gamle gyserfilm og føler hun lidt løfter den op på et større niveau, end hvad det er. Men, Billy overtales dog og så sker der mystiske ting efterfølgende.
For det første, så er Camp Miasma (med ment denne film, og ikke ”filmen i filmen”), en hyldest til 80’ernes splatter/seriemoder-gyserfilm og her særligt ment Fredag d. 13-filmene.
Dette vises særligt i filmens titelsekvens, hvor der udelukkende vises artikler, billeder, artefakter og merchandise som har relation til den fiktive Camp Miasma-filmserie.
Der er dog også én detalje, som jeg synes er værd at nævne, om filmens allerførste scene.
I denne scene vises et film-set, hvor folk går rundt og sætter kamera og udstyr op, og oveordnet gør klar til at filme en filmscene. I denne scene følges man en unavngivelig persons POV, hvilket vil sige, at man ser tingene fra én persons synspunkt, samtidig med, at man høre personens åndedræt.
Denne scene, fortæller at denne film, er meget selvbevidst og på sin vis bevidst om, at den er en film, hvilket også er noget der vises løbende. Dette vises særligt i en scene hvor Kris prøver at pitche den Camp Miasma-film, som hun prøver at lave. Denne scene ender med at tage overhånd og dem Kris prøver at pitche til, fatter til sidst ikke, hvad det hele overhovedet går ud på. Dette vises også i scener, hvor det skal ligne at det er udendørs, men hvor det dog kan ses at det er en malet baggrund (og ikke en skov).
Det kan dog skrives at denne film, virker til at komme fra et meget rent hjerte fra Jane Schoenbrun af. Her også ment, at dette er lavet af en instruktør som kan sine gyserfilm og gyserfilmreferencer til fingerspidserne, da der er mange gyserfilmreferencer.
Der er endda nok til, at dele af filmens humor eller satire, potentielt vil gå tabt for én, hvis man ikke har set en masse gyserfilm fra 80’erne, såsom fredag d.13-filmene.
Der er dog også andet på spil i denne film. Sex spiller en forholdsvis stor rolle og ligeledes LGBT-tematikker. Dette vises fx da Kris snakker om, hvordan hun blev bevidst om sin seksualitet da hun som barn så den første Camp Miasma-film. Der er også en længere dialog i filmen om orgasme.
Er dette noget der fungere?
Det gør i hvert fald, filmen særpræget og gør giver til tider også filmen, en særlig stemning, som er svær at beskrive.
I forhold til filmens humor, vil jeg personligt ikke kalde dette for en af årets sjoveste film.
TSADACM (forkortelse af filmens lange titel), er bestemt bizar til tider og har også et tydeligt glimt i øjet, men samtidig er der også til tider scener, som føles mere seriøse eller dybfølte, hvor jeg ikke følte behov for at grine.
Der er dog mulighed for, at andre vil have et andet syn på dette, end mig.
Det kan dog videre skrives, at Kris bliver portrætteret af Hannah Einbinder, som er mest kendt for sin medvirken i komedieserien Hacks. Hannah Einbinder er virkelig fremragende til at spille en aspirerende instruktør og hendes portrættering af Krisses ofte lidt nervøse energi og store følsomhed, er bestemt også med til at gøre Kris, meget sympatisk. Hannah Einbinder er ligeledes vildt god til at portrættere en meget stor filmfan og jamen, hun er oveordnet virkelig god.
Virkelig god er også Gillian Anderson i rollen som skuespillerinden Billy. Gillian Anderson vil nok til evig tid, være mest kendt for rollen som Dana Scully i X Files og for nogle år siden, gjorde hun sig også bemærket i Netflix-serien Sex Education. I denne films tilfælde, er Gillian Anderson fremragende til at spille, en kvinde som er lidt en diva til tider, men dog samtidig også fungere som en hjælpende hånd til, at give Kris, forståelse for, hvad hun er i gang med.
Det skal også nævnes at Hannah Einbinder og Gillian Anderson, har en virkelig god kemi over for hinanden.
Camp Miasma, er også en meget flot film, rent film-teknisk og særligt kameraføren Eric Yue, har bidraget med noget meget flot og meget stemningsfuldt kameraføring.
Jeg vil dog skrive, at Camp Miasma, er en ret stor mundfuld af en film, hvor jeg ikke vidste meget på forhånd, andet end at jeg havde hørt det skulle være en vild film.
Det er det, på sin vis også, men den er også meget mere og mere end hvad jeg var 100 % klar på.
Det er ikke en film for alle, men jeg vil dog stadigvæk kalde det en rigtig god film, som er værd at se, hvis man er klar på den.
