Instruktør: Januel P. Mercado/ Joel Crawford
År: 2026
Genre: Animation
Biografpremiere: 08/10
Venskaber og minder om det, er og kan være noget af et mest værdifulde i ens liv.
Dette er der lavet mange film om i tidens løb, og nu er der sørme også lavet en animationsfilm om det.
Den hedder Forgotten Island (eller Den glemte ø) og er et gigantisk eventyr.
Den handler om Jo der engang i skole (en dag hvor børnene skal fortælle om deres families historie), fortæller om øen Nakali, og dens væsener. Dette får ingen ros for hverken klassens andre elever eller læren. Lige bortset fra Rasissa som bliver meget draget af Jo’s fortælling, og meget hurtigt bliver de 2 bedste veninder.
Pludseligt (eller da Raissa står til at skulle et universitet i USA), står Raissa og Jo dog til at blive splittet af. Der beslutter Raissa og Jo sig dog for lige at tage en ekstra sjov aften, hvor det dog så ender med at de pludselig havner i Nakali.
12 timer senere er Raissa og Jo så vågen og husker intet, samtidig med at de heller ikke har den amulet det skal bruge, for at få Raissa tilbage til sit fly.
Ja, jeg behøver nok ikke nævne så meget om, hvad de resterende films mission går ud på.
Det kan dog nævnes at filmen er instrueret af Joel Crawford og Januel P. Mercado som også var med til at skrive filmens manuskript.
Det kan også skrives at denne animationsfilm er unik på dét punkt, at det er animationsfilm som er inspireret af filippinsk kultur, som et større Hollywood-studie har stået bag (som så er Dreamworks).
Det kan også skrives, at filmen vist skal forestille sig at foregå i 90’erne, potentielt nok 1999, baseret på filmens soundtrack som er forholdsvis meget 90’er og 80’er-inspireret.
Og så kan det nævnes, at filmen har det som jeg vil vælge at kalde Red Bull-energi.
Her ment, at filmen er virkelig hyper energisk fra start til slut og først virker til at have noget der kan minde om en pause, tæt på slutningen eller filmens sidste slutning (mere om det, lidt senere).
Filmens Red Bull-energi, passer på sin vis meget godt med Jo-karakteren som er meget oppe at kører og som ikke rigtig har noget filter, men bare vil holde eventyret og det gode humør kørende.
Det kan også nævnes at Jo & Raissa i Nakali får en følgesvend som, ikke er en vareulv men snarer en varehund, i form af Raww. Raww er bestemt også hyper energisk og forsøger både at hjælpe Jo & Raissa med at finde det de skal bruge, samtidig med at han dog forsøger at holde festen (som Jo og Raissa ikke kan huske) kørende, rent stemningsmæssigt ment.
Fortæller Forgotten Island, dog en god historie om venskab?
Jo, det synes jeg at den gør, i meget høj grad endda.
Filmen kan på sin vis siges at portrættere en slags venskaber som man holder meget fast i, gennem ens barndom og ungdom, men som pludselig kan forsvinde, fordi man skal hver sine veje i livet.
Til trods for filmens enorme energi og ofte ret skøre humor, tager den dog også venskabet seriøst, hvilket særligt vises i filmens 3. akt. Denne del fungere særligt også, fordi man til at starte med, ser hvor tætte og støttende Jo & Raissa er over for hinanden.
Rent animationsmæssigt, er Forgotten Island, virkelig noget for sig.
Fordi den har nemlig også (det jeg kalder for) Red Bull-energi. Filmen udnytter virkelig computeranimationens forskellige stilarter og viser nærmest 20,30 af dem, gennem hele filmen. Sommetider, følte jeg at animationen ændre sig 3,4 gange, blot i løbet af et minut!
Dette kan måske være udfordrende at være vidne til, hvis man ikke er klar på det. Men jeg vænnede mig hurtigt til det.
Det kan også skrives, at stemmeskuespillet til denne film, bestemt også fungere mere end fremragende og ligeledes passer perfekt til filmens småskøre univers.
Jeg vil dog også skrive dette:
Denne film varer 109 minutter (inklusiv rulletekster) og jeg synes den havde forholdsvis mange slutninger. Her ment, at lige da jeg troede at filmen havde nået en slutning eller noget der kunne ende historien (på den ene eller anden måde), så skete der lige pludselig noget, som gjorde at filmen måtte fortsætte 5 minutter mere.
Sådan følte jeg at en god del af filmens 3. akt var, og jeg følte nærmest at instruktørerne og manuskriptforfatterne ikke anede hvilken slutning de skulle vælge, og i stedet bare brugte dem alle sammen på én gang.
Det er ikke fordi tempoet sænkes på grund af det (måske med undtagelse af ét af slutscenarierne), men jeg synes måske godt, at dette kunne være håndteret bedre, så filmen dermed var strammere fortalt.
Men, Forgotten Island, ender dog alligevel med at være en animationsfilm der skiller sig ud i år.
Ikke kun på grund af den filippinske tematikker, men så sandelig også i forhold til hvor ekstremt energisk og ekstremt varieret og farverig, dens animation er.
Det hjælper også, at filmen bestemt hele tiden, har hjertet på rette sted og bestemt også fortæller en meget rørende, menneskelig og (i dens bedste stunder) kompleks historie om venskab.
Havde filmen dog haft bedre styr på, hvordan den ville slutte, havde den været helt perfekt.
Men, den er dog stadigvæk meget anbefalingsværdig.
