Instruktør: David Ayer
År: 2026
Genre: Action
Det danske rockband Shu-Bi-Dua, lavede engang en sang med dette omkvæd:
”Du ka’ få kvinder og kager og jordbær for sjov/Men der er intet så skønt som en vuffeli-vov”.
Nu tænker jeg ikke, at amerikanske David Ayer nogensinde har hørt en Shu-Bi-Dua sang i sit liv, men hans seneste film, handler ikke desto mindre om en mand og sin hund.
Heart of the Beast handler om den tidligere og pensionerede chefsergent James, som lever alene ude i vildmarken, sammen med sin tjenestehund Odin. Ja, det er egentlig grundlæggende hvad denne film går ud på.
Det kan dog skrives at, på et tidspunkt styrter James med et fly og bliver hårdt såret. James kommer dog på benene igen (og finder også Odin) og derefter får de så et konkret mål at gå efter. Målet er, at komme ud af vildmarken og finde noget hjælp.
Naturligvis medfører dette op til flere udfordringer.
Det kan skrives at filmens manuskript er skrevet af Cameron Alexander som med denne film, har skrevet sit første manus til en spillefilm.
Heart of the Beast, har 3 menneskelige skuespillere i filmen, hvor den der får mest spilletid er Brad Pitt. J.K. Simmons har også en rolle som en unavngivelig pensioneret guldgraver som James kortvarigt møder og har en hyggelig stund med.
Men, ellers er det bare Brad Pitt og Uber d.2, som vist er hunden der spiller Odin.
Dette gør Heart of the Beast til en virkelig intim film, da det vitterligt kun er Brad Pitt og en hund, man ser i filmen og det gør også at det ikke er en særlig repliktung film.
Dette er fordi, James (med undtagelse af guldgraveren) kun har én at snakke med og det er ikke fordi, der er tale om særlig dybe og lange samtaler.
Men fungerer dette og udgør det en god film?
I det store hele, faktisk ja.
Det kan også skrives, at i-og-med at både James og Odin er krigsveteraner, så er der også lidt fokus på PTSD. Men i dens kerne, handler denne film dog om oplevelse ude i den vilde natur og hvor vigtigt det er at have en ven eller bare en kontakt som selskab.
Det kan også skrives, at filmen vist skal forestille sig at foregå et sted i Alaska (uden at dette dog nævnes), men filmen er dog primært optaget i New Zealand.
Jeg vil dog skrive at, det rent visuelt er en ret smuk film, i forhold til skildringen af naturen og dens både smukke og barske sider. Dette skal skam også forstås som cadeau til Mauro Fiore som har bidraget med noget virkelig flot kameraføring.
Jeg vil også skrive, at jeg vil tro at optagelserne til denne film måtte have været intense, da meget af det der opleves (i forhold til når James enten bliver såret eller oplever noget livsfarligt), føles meget ægte.
Nu hvor det kun er 2 man følger i filmen, kunne det måske godt tænkes at blive lidt kedeligt eller ensformigt i længden?
Det synes jeg dog personligt ikke sker og dette er faktisk særligt været Brad Pitt og Uber d.2 (som er Odin). Brad Pitt formår, atportrættere James med meget stor ro, men også med en troværdig frygt og sårbarhed, når James enten er såret eller frygter for Odins tilstand.
Det skal selvfølgelig skrives, at Brad Pitt har fuldstændig perfekt kemi med hunden som er Odin og faktisk så perfekt, så det virker som om, at Brad Pitt altid har været sammen med denne hund.
Jeg vil også skrive, at Uber d.2’s præsentation, er virkelig god. Nu skal det selvfølgelig skrives, at hunden mest skal reagere på sine omgivelser (og Brad Pitt), og bevæge sig og gøre det som ejeren beder hunden om. Men Uber d.2’s præsentation som Odin føles virkelig oprigtig og dette synes jeg afgjort, var dybt rørende at bevidne.
I forhold til at kalde dette for en actionfilm, så kan det måske diskuteres hvilken slags action man er vidne til.
Der er PTSD-flashbacks til krig, men disse er meget få og de er alle meget korte (som i, at de kun varer sekunder). Jeg vil derfor tro, at det ”action” der måtte være, må være de udfordringer som James og Odin møder, her også ment i forhold til fjendtlige dyr.
Disse udfordringer skildres skam som alvorlige og aldrig som værende lette, men i filmens kerne handler den dog om venskabet mellem James og Odin.
Det skal dog også skrives, at de andre dyr man ser i filmen, er lavet med computereffekter (eller CGI, som det også kaldes). Jeg synes dog at de er sluppet ganske fint afsted med det.
Jeg vil dog måske skrive, at filmens underlægningsmusik af James Michael Fry, er ikke dårligt, men dog ret anonymt i det lange løb. Til gengæld er filmens lyddesign dog virkelig vel fungerede og meget detaljeret, i alle dens naturlyde.
Jeg vil også skrive, at jeg måske havde ønsket at filmens allerførste scene, havde været noget andet end hvad den er.
Nu vil jeg ikke spoile hvorfor, men skulle man se filmen, ville man måske se hvorfor.
Men helt oveordnet, vil jeg skrive, at jeg intet havde forventet af Heart of the Beast og derfor blev jeg også meget overrasket over, hvor dybt rørende og medrivende den er.
Alt i alt, en af 2026’s ret så positive overraskelser.
