Transformers: The Last Knight anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Den femte Transformers-film: The Last Knight, er uden tvivl den mest elendige film jeg har set i år 2017. Michael Bay skriger på tidlig pension med dette makværk!

Jeg er egentlig én af de mennesker der mener, at hvis man ikke har noget pænt at sige, så skal man slet ikke sige noget…

 Normalt vil jeg sige ja. Men når jeg kan give folk et råd, om hvordan de kan spare både penge og tid, så gør jeg det med meget STOR glæde.

Transformers: The Last Knight er den største tidsrøver jeg længe har spenderet tid på.

Det føltes som en overfald af min tid (og ja, mine dyrebare penge) og ingen af delene får jeg aldrig igen. Jeg er for evigt traumatiseret.

Okay. Jeg har hermed konstateret at det var sååååå hårdt at komme igennem de to og en halv time, Transformers 5 varede. Men hvorfor var det så hårdt vil i sikkert spørge?

 Jo. Først og fremmest fordi Michael Bay (instruktør på filmen) skider på alt hvad der hedder plot, handling og karakterer. Ikke fordi han er kendt for at være specielt dygtig i sine andre film, men specielt i denne, føles det som om han er bedøvende ligeglad: Han vil bare gerne se robot-smadder på det store lærred! Og gerne hvis det er over LANG tid.

 Og vil i høre om plottet? I grove træk kan det forklares således:

Mennesker og transformers er i krig med hinanden. Optimus Prime er væk. Nøglen til at redde vores planet ligger begravet i fortidens hemmeligheder. Helt tilbage fra sagnet om King Arthur og ridderne af det runde bord. Da skrot-handleren og frihedskæmperen, Cade Yeager (Mark Wahlberg), behandler en døende robot, får han overrakt en mystisk madaljon, der fortæller at han er særligt udvalgt til at løfte arven fra King Arthur og skal være med til at vinde slaget i krigen. Han får følgeskab af Oxford-professoren ,Vivian (Laura Haddock) og rigmanden, Edmund Burton (Anthony Hopkins i hans mest fjollede rolle nogensinde). Nu er det op til denne trio at finde Optimus Prime og vinde slaget om jorden.

 Fjollet? Tjek. Dumt? Yes. Åndsvagt? Oh yes!

Egentlig er det også ligemeget, så længe fortællerlysten er der, med et glimt i øjet og med et blik på karakterne og deres udvikling i historien. Der fungerer da glimrende i bl.a drengerøvs-universet Fast And The Furious, som har spyttet 8 (!) film ud sammenlagt.

Men Michael Bay interesserer sig ikke i noget af dette: Han vil bare have slow-motion action-sekvenser af computer animerede robotter der slås, cheasy one-liners spyttet ud i stride strømme og overspillet skuespil fra (ellers) gode skuespillere.

Jeg må indrømme at jeg kiggede væk fra lærredet flere gange, gloede på min mobil og endte med at blive gammelmands-sur og grumpy den sidste halve time af filmen. For det føles som en store fuckfinger stukket langt ned i halsen på alle der forventer en smule af en film med et budget på 217 millioner dollars, alle dem der har betalt en penge for en dyr biograf-billet og alle dem der håber på en fest på det store lærred.

Jo, der var skam fest på det store lærred da jeg var inde og se den seneste Transformers-film… Den var dog KUN for Michael Bay og hans animerede robotter.

 Tænk at den korteste spillefilm i rækken af Transformers-film, kan føles som den længste..

Transformers: The Last Knight får 1 sølle hammer ud af 6 mulige:   

 

Transformers: The Last Knight kan bl.a. streames på Plejmo og Viaplay. Men hvis du kan undgå det, så la’ vær’ 🙂 

Seneste

The Wrecking Crew

🔥 The Reckoning Crew er alt det, buddyfilm ikke må være i 2026 – og derfor virker den. R-rated, blodig, grov og helt ligeglad. Bautista + Momoa = perfekt timing. René Buchtrup hyggede sig hele vejen. 🍿💥

Miller’s Crossing

Der er Coen-brødre-film, man forelsker sig i med det samme, og så er der dem, der langsomt sniger sig ind på én, sætter sig fast og nægter at slippe igen. Miller’s Crossing hører for mit vedkommende klart til den sidste kategori.

Jarhead (4k UHD)

Jarhead er ikke en krigsfilm om heltemod – men om ventetid, tomhed og alt det, krigen efterlader i hovedet. Et gensyn viser, at Sam Mendes’ film stadig rammer hårdt. Og i 4K ser Roger Deakins’ billeder bedre ud end nogensinde.
René Buchtrup anmelder

One Battle After Another (4K UHD)

Leo emmer af The Dude-vibes, Sean Penn er klam og slesk og kvinderne sparker for hårdt røv!
René er tilbage med en 4k-anmeldelse og denne gang er det mesterværket One Battle After Another der bli’r vendt og drejet…

28 Years Later: The Bone Temple

🩸 28 Years Later: The Bone Temple handler mindre om de inficerede – og mere om dem, der lever med konsekvenserne. Ralph Fiennes leverer filmens stærkeste præstation i en fortsættelse, der tør være stille, mørk og menneskelig.
René Buchtrup anmelder

The Rip

The Rip er ikke en dårlig film – den er værre. Den er bevidst middelmådig. Designet til at blive set halvt, gentaget for dem, der scroller, og glemt igen. Netflix-action i sin mest frustrerende form.
René Buchtrup anmelder

The Housemaid

The Housemaid er filmen, jeg strittede imod – indtil jeg gav op.
Paul Feig kender sine genrer, sine klichéer og sine virkemidler.
Når man først overgiver sig, er man i rigtig godt selskab.
René Buchtrup anmelder

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder