Transformers: The Last Knight anmeldelse

René

René

af René Buchtrup

Den femte Transformers-film: The Last Knight, er uden tvivl den mest elendige film jeg har set i år 2017. Michael Bay skriger på tidlig pension med dette makværk!

Jeg er egentlig én af de mennesker der mener, at hvis man ikke har noget pænt at sige, så skal man slet ikke sige noget…

 Normalt vil jeg sige ja. Men når jeg kan give folk et råd, om hvordan de kan spare både penge og tid, så gør jeg det med meget STOR glæde.

Transformers: The Last Knight er den største tidsrøver jeg længe har spenderet tid på.

Det føltes som en overfald af min tid (og ja, mine dyrebare penge) og ingen af delene får jeg aldrig igen. Jeg er for evigt traumatiseret.

Okay. Jeg har hermed konstateret at det var sååååå hårdt at komme igennem de to og en halv time, Transformers 5 varede. Men hvorfor var det så hårdt vil i sikkert spørge?

 Jo. Først og fremmest fordi Michael Bay (instruktør på filmen) skider på alt hvad der hedder plot, handling og karakterer. Ikke fordi han er kendt for at være specielt dygtig i sine andre film, men specielt i denne, føles det som om han er bedøvende ligeglad: Han vil bare gerne se robot-smadder på det store lærred! Og gerne hvis det er over LANG tid.

 Og vil i høre om plottet? I grove træk kan det forklares således:

Mennesker og transformers er i krig med hinanden. Optimus Prime er væk. Nøglen til at redde vores planet ligger begravet i fortidens hemmeligheder. Helt tilbage fra sagnet om King Arthur og ridderne af det runde bord. Da skrot-handleren og frihedskæmperen, Cade Yeager (Mark Wahlberg), behandler en døende robot, får han overrakt en mystisk madaljon, der fortæller at han er særligt udvalgt til at løfte arven fra King Arthur og skal være med til at vinde slaget i krigen. Han får følgeskab af Oxford-professoren ,Vivian (Laura Haddock) og rigmanden, Edmund Burton (Anthony Hopkins i hans mest fjollede rolle nogensinde). Nu er det op til denne trio at finde Optimus Prime og vinde slaget om jorden.

 Fjollet? Tjek. Dumt? Yes. Åndsvagt? Oh yes!

Egentlig er det også ligemeget, så længe fortællerlysten er der, med et glimt i øjet og med et blik på karakterne og deres udvikling i historien. Der fungerer da glimrende i bl.a drengerøvs-universet Fast And The Furious, som har spyttet 8 (!) film ud sammenlagt.

Men Michael Bay interesserer sig ikke i noget af dette: Han vil bare have slow-motion action-sekvenser af computer animerede robotter der slås, cheasy one-liners spyttet ud i stride strømme og overspillet skuespil fra (ellers) gode skuespillere.

Jeg må indrømme at jeg kiggede væk fra lærredet flere gange, gloede på min mobil og endte med at blive gammelmands-sur og grumpy den sidste halve time af filmen. For det føles som en store fuckfinger stukket langt ned i halsen på alle der forventer en smule af en film med et budget på 217 millioner dollars, alle dem der har betalt en penge for en dyr biograf-billet og alle dem der håber på en fest på det store lærred.

Jo, der var skam fest på det store lærred da jeg var inde og se den seneste Transformers-film… Den var dog KUN for Michael Bay og hans animerede robotter.

 Tænk at den korteste spillefilm i rækken af Transformers-film, kan føles som den længste..

Transformers: The Last Knight får 1 sølle hammer ud af 6 mulige:   

 

Transformers: The Last Knight kan bl.a. streames på Plejmo og Viaplay. Men hvis du kan undgå det, så la’ vær’ 🙂 

Seneste

Margrete den Første

Instruktør Charlotte Sieling kæmper en ulige kamp for sit storværk, og det er svært at laste hende for at det ikke helt fungerer.
Er Danmark for småt et land til at sådanne film kan fremstå troværdige, og ikke bare som kostumedrama?

Dune

Denis Villeneuve formår ikke at skabe en episk og magiske filmoplevelse, men imponerer stadig med en billedside, som får andre blockbustere til at blegne.
For selvom Dune klarer skærene, er den ikke blevet til det mesterværk, man kunne have håbet på.

Cruella

I denne origin story får vi et indblik i de begivenheder, der skabte den ikoniske Disney skurk, Cruella de Vil. Desværre spænder filmen ben for sig selv, hver gang den er ved at komme op i gear.

Filmfestival i Odense.

Nicolai var et smut på Odense Filmfestival, og det er der kommet dette skriv ud af.
Barn- og ungdommens gode minder viste sig stadig at sidde i hjertet – gode film fornægter sig ikke.

Black Widow

Natasha Romanoffs solofilm, Black Widow, skriger ikke af originalitet, men til gengæld er actionscenerne i top, humoren vidunderlig tør og samspillet mellem Johansson og co. er ekstremt velfungerende.

Hannibal & Jerry

Nicolai har denne gang anmeldt en af de sidste 25 års allerbedste danske familiefilm og hans anmeldelse vidner på alle måder om, at Hannibal & Jerry afgjort varmer lige så meget om hjertet, som den måtte have gjort i 1997.

Quo vadis Aida?

Rystende mesterværk af Jasmila Zbanic.
Den er virkelig grum, men alle bør se den.
Den fortæller et stykke historie vi ikke skal være stolte af, men som vi er nødt til at se i øjnene.
Når et helt verdenssamfund ser mere eller mindre passivt til, så sker katastrofen. De civile betaler den største pris, og dem med magten vasker deres beskidte hænder, og glemmer deres tomme løfter.

Paw Patrol: The Movie

Den nyeste film i Paw Patrol-universet er lidt af en perle.
Skaberne har skyllet alt det helt tumpede og barnagtige ud med badevandet, og har skabt en stærk actionfilm, der henvender sig til små og store børn, samt deres forældre.
Hvem skulle have troet, at man ville blive trakteret med tænksom underholdning og fed action?