Transformers: The Last Knight anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Den femte Transformers-film: The Last Knight, er uden tvivl den mest elendige film jeg har set i år 2017. Michael Bay skriger på tidlig pension med dette makværk!

Jeg er egentlig én af de mennesker der mener, at hvis man ikke har noget pænt at sige, så skal man slet ikke sige noget…

 Normalt vil jeg sige ja. Men når jeg kan give folk et råd, om hvordan de kan spare både penge og tid, så gør jeg det med meget STOR glæde.

Transformers: The Last Knight er den største tidsrøver jeg længe har spenderet tid på.

Det føltes som en overfald af min tid (og ja, mine dyrebare penge) og ingen af delene får jeg aldrig igen. Jeg er for evigt traumatiseret.

Okay. Jeg har hermed konstateret at det var sååååå hårdt at komme igennem de to og en halv time, Transformers 5 varede. Men hvorfor var det så hårdt vil i sikkert spørge?

 Jo. Først og fremmest fordi Michael Bay (instruktør på filmen) skider på alt hvad der hedder plot, handling og karakterer. Ikke fordi han er kendt for at være specielt dygtig i sine andre film, men specielt i denne, føles det som om han er bedøvende ligeglad: Han vil bare gerne se robot-smadder på det store lærred! Og gerne hvis det er over LANG tid.

 Og vil i høre om plottet? I grove træk kan det forklares således:

Mennesker og transformers er i krig med hinanden. Optimus Prime er væk. Nøglen til at redde vores planet ligger begravet i fortidens hemmeligheder. Helt tilbage fra sagnet om King Arthur og ridderne af det runde bord. Da skrot-handleren og frihedskæmperen, Cade Yeager (Mark Wahlberg), behandler en døende robot, får han overrakt en mystisk madaljon, der fortæller at han er særligt udvalgt til at løfte arven fra King Arthur og skal være med til at vinde slaget i krigen. Han får følgeskab af Oxford-professoren ,Vivian (Laura Haddock) og rigmanden, Edmund Burton (Anthony Hopkins i hans mest fjollede rolle nogensinde). Nu er det op til denne trio at finde Optimus Prime og vinde slaget om jorden.

 Fjollet? Tjek. Dumt? Yes. Åndsvagt? Oh yes!

Egentlig er det også ligemeget, så længe fortællerlysten er der, med et glimt i øjet og med et blik på karakterne og deres udvikling i historien. Der fungerer da glimrende i bl.a drengerøvs-universet Fast And The Furious, som har spyttet 8 (!) film ud sammenlagt.

Men Michael Bay interesserer sig ikke i noget af dette: Han vil bare have slow-motion action-sekvenser af computer animerede robotter der slås, cheasy one-liners spyttet ud i stride strømme og overspillet skuespil fra (ellers) gode skuespillere.

Jeg må indrømme at jeg kiggede væk fra lærredet flere gange, gloede på min mobil og endte med at blive gammelmands-sur og grumpy den sidste halve time af filmen. For det føles som en store fuckfinger stukket langt ned i halsen på alle der forventer en smule af en film med et budget på 217 millioner dollars, alle dem der har betalt en penge for en dyr biograf-billet og alle dem der håber på en fest på det store lærred.

Jo, der var skam fest på det store lærred da jeg var inde og se den seneste Transformers-film… Den var dog KUN for Michael Bay og hans animerede robotter.

 Tænk at den korteste spillefilm i rækken af Transformers-film, kan føles som den længste..

Transformers: The Last Knight får 1 sølle hammer ud af 6 mulige:   

 

Transformers: The Last Knight kan bl.a. streames på Plejmo og Viaplay. Men hvis du kan undgå det, så la’ vær’ 🙂 

Seneste

Moviemaniac Podcast – Holder Den Stadig? Nic Cage-klassikeren Con Air

✈️ NYT PODCASTAFSNIT ✈️
Andreas og jeg prøver et nyt koncept:
“Holder den stadig?”
Vi starter med den ultimative 90’er-actionbanger:
🔥 CON AIR 🔥
Nicolas Cage med puddelhår.
En frygtelig sydstatsaccent.
Et fly fyldt med superstjerner.
Og kaotisk action fra ende til anden 😄

Ustoppelig

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm der skildre kræft via en celles rejse i en 10-årig drengs krop, samtidig at den også handler om meget mere.
Ustoppelig er en særlig animationsfilm, i forhold til at skildre et meget følsomt emne, simultant med at det også er et energifyldt eventyr om venskab.

Mortal Kombat 2

Mortal Kombat 2 er lidt af et rod. Historien er tynd, karaktererne er flade, og filmen tager sig selv langt mere seriøst, end den egentlig har fortjent. Men samtidig er der også noget mærkeligt charmerende over dens totale mangel på selvkontrol.
René anmelder fra biografmørket

Dead Man’s Wire

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en sandfærdig kidnapning, som blev foretaget af en mand der følte sig uretfærdiggjort af systemet.
Dead Man’s Wire er ikke perfekt, men dog en ganske underholdende thriller, som til-og-med er dejlig kompleks.

28 Years Later: The Bone Temple (4K UHD)

🩸 28 Years Later: The Bone Temple på 4K: afdæmpet billede, men et Atmos-lydspor der virkelig løfter oplevelsen. En solid udgivelse til en mørk og eftertænksom toer.

Michael

Nicolai har denne gang anmeldt den meget imødesete biopic om Michael Jackson. Desværre er der tale om en ret overfladisk biopic, som fortæller lidt om pop-kongen, men ikke nok til, at man rigtig lærer ham at kende.

Hachiko: En ven for livet

En hund. En togstation. En historie der knuser hjertet og varmer det igen. 🐕❤️
René anmelder på blu-ray

Lee Cronin’s The Mummy

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en familie, der pludselig får deres datter & søster tilbage, efter hun bliver fundet i en mumiegrav.

The Mummy, vil måske lidt for meget med sin historie, men er dog samtidig en ret underholdende og voldsom gyserfilm, som er for dem med ikke alt for sarte sjæle