True Detective Sæson 3 anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

3. sæson vender tilbage til det gode udgangspunkt med bundsolidt skuespil, en makaber sag og den helt særlige TD-stemning.

Anmeldelsen er baseret på de første 3 afsnit. De første to afsnit kan streames fra den d. 14 januar på HBO Nordic.

Universet fra sæson 1 med et meget karismatisk makkerpar Cohle og Hart og deres jagt på en yderst makaber seriemorder, står stadig øverst på skamlen over de allerbedste sæsoner nogensinde af en tv-serie.

Det var en perfekt cocktail af mødet mellem et meget umage makkerpar, mystik, sort humor og en helt særlig stemning.

Denne særlige stemning vender vi tilbage til lige om lidt.

For efter en gevaldig skuffende omgang med sæson 2, er hovedforfatteren Nic Pizzolatto, tilbage med en længe ventet tredje sæson.

De mange trailere som har floreret på nettet de seneste par måneder, har antydet et tilbagevenden til den dystre, dragende og mystiske stemning, som også prægede den første sæson.

Heldigvis er den store stemningsparaply også foldet ud over sæson. 3.

Hovedpersonen i denne omgang er politibetjenten Wayne Hays (spillet af oscar-vinderen Mahershala Ali) der i 1980 skal opklare en ny sag om to forsvundne børn. Et søskendepar som ellers bare skulle cykle en tur på legepladsen, men som aldrig vendte hjem.

Vi skal som seere med Hays frem til både 1990 (i en intern politi-afhøring) og 2015 (under interview med rapporter) for at komme tilbage til hvad der egentlig skete tilbage med sagen tilbage i start-firserne.

“I’ll remember the moon and Steve McQueen died” mindes Hays der sammen med sin politimakker Roland West (Stephen Dorff) bliver kaldt ud til søskendeparrets hjem for at tage hul på sagen.

Et hukommelsestab har dog gjort at Hays ikke husker alt fra sagen og lige så langsomt lægges der flere brikker i det dunkle puslespil jo flere afsnit vi ser.

Hvor anden sæson af True Detective var simpel og på grænsen til det action-fordummende, er tredje mere True Detective-ish. Eller dvs, mere som den første sæson af serien, som havde det særlige touch der gjorde True Detective så mesterlig.

Uden at afsløre for meget kan jeg fortælle at serien heldigvis tager ikke skynder sig afsted, men ligesom den populære første sæson tager den sig tid til langsomt at lukke op for det uklare, udefinerbare og dunkle univers, hvor alle er potentielle kidnappere og mordere. For som Hays snakker om i første afsnit med sin makker, West, så kan de ikke stole på nogen (“Everybodys lying. Period.”).

Skuespillet er upåklageligt og ingen overspiller (Vince Vauhn…host host…anden sæson…host host..) og selvom vi ikke får et så fabelagtig makkerpar som med Matthew McConaughey og Woody Harrelson, så gør Ali og Dorff det stadig sublimt i rollerne som the state police detectives of Missouri som for alvor kommer på prøve. På på jobbet, men også i privaten.

Det er ubehagelig velkendt og (nærmest) hyggeligt at træde ind i det go’e gamle True Detective-univers igen, som denne anmelder i den grad byder velkommen.

Efter tre bundsolide afsnit har jeg høje forventninger til de kommmende fem.

Men der skal et mirakel til hvis den skal op på siden af første sæsons tårnhøje niveau.

True Detective Sæson 3 får 4 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨🔨

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: