Triple Frontier anmeldelse

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

af Andreas Nørgaard

Intelligent og medrivende actiondrama, der byder på simpel historie og fed action

Filmen kan streames på Netflix fra d. 13. marts 2019

Vi møder i filmens første kvarters tid vores fem hovedkarakterer.
De er tidligere amerikanske Special Forces, og lever nu et nogenlunde almindeligt liv. Ejendomsmægler, foredragsholder og MMA-kæmper, er nogle af de beskæftigelser de har hver især…
Nogle har sågar stiftet familie.
Fælles for dem alle er, at de savner spændingen og sammenholdet fra deres missioner sammen.
De synes ligeledes de er blevet groft underbetalt for at sætte livet på spil i landets tjeneste..
De bli’r af deres tidligere leder tilbudt et job i Sydamerika, som går ud på at slå en narkobaron ihjel, og stjæle hans mange(!!!) penge.
Quick in and out job…
Den del går såmænd fint nok, men turen hjemad igennem bjergene med alle pengene på slæb – 250 mio. fylder en del – det er derimod noget mere udfordrende.
Filmens tema skifter fra heist til survival, og det skifte klarer den fint.

Jeg synes det er en god film, men jeg har lidt svært ved handlingen.
Det er som om der mangler nogle led hist og her, der kan binde historien sammen.
Vi kommer flere gange lige rigeligt hurtigt fra a til b, og det forvirrer en smule.
Til gengæld er skuespillet i top – med undtagelse af Garret Hedlund som irriterer mig med sit overspil, og dumme machokommentarer.
Selveste Ben Affleck fører an, og er virkelig god som den nyskilte, lettere depri familiefar.
Oscar Isaac og Pedro Pascal er altid gode, og Charlie Hunnam er sgu også sej nok, når han mumler replikkerne ud flasher overarme.
Manuskriptet er skrevet af Mark Boal, hvis cv. bl.a. tæller Hurt Locker, In The Valley Of Elah og Zero Dark Thirty, så der er styr på håndværket.
Han har også co-produceret filmen, og det endda sammen med ingen ringere end Kathryn Bigelow.
Hun skulle faktisk have instrueret, men måtte springe fra.

Filmens soundtrack er fyldt med fed musik. Der er alt lige fra Creedence Clearwater til Metallica, og det giver en fed stemning til de scener de skal understøtte.
Stærke, svedige machomænd, der gør klar til angreb, til tonerne af Metallicas For Whom The Bell Tolls, det holder sgu.

En ganske fin film, omend den måske er lidt forglemmelig i længden.

Trriple Frontier får 4 ud af 6 hamre:            🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Secret Agent

The Secret Agent er måske ikke helt på knivskarpe niveau som I’m Still Here, og så trækker dens lange spilletid ned. Men, den er stadig en spændende, fascinerende og en politisk modig film.
René Buchtrup anmelder

Årets Film 2025 (Andreas Top 10)

Et stærkt filmår, der har formået at hive mig rundt ved nakkehårene. Jeg ender altid med at skele mest til mørket og dramaet, og det er også tilfældet denne gang. Listen gemmer dog også på opløftende filmoplevelser, her og der.

The Wrecking Crew

🔥 The Reckoning Crew er alt det, buddyfilm ikke må være i 2026 – og derfor virker den. R-rated, blodig, grov og helt ligeglad. Bautista + Momoa = perfekt timing. René Buchtrup hyggede sig hele vejen. 🍿💥

Miller’s Crossing

Der er Coen-brødre-film, man forelsker sig i med det samme, og så er der dem, der langsomt sniger sig ind på én, sætter sig fast og nægter at slippe igen. Miller’s Crossing hører for mit vedkommende klart til den sidste kategori.

Jarhead (4k UHD)

Jarhead er ikke en krigsfilm om heltemod – men om ventetid, tomhed og alt det, krigen efterlader i hovedet. Et gensyn viser, at Sam Mendes’ film stadig rammer hårdt. Og i 4K ser Roger Deakins’ billeder bedre ud end nogensinde.
René Buchtrup anmelder

One Battle After Another (4K UHD)

Leo emmer af The Dude-vibes, Sean Penn er klam og slesk og kvinderne sparker for hårdt røv!
René er tilbage med en 4k-anmeldelse og denne gang er det mesterværket One Battle After Another der bli’r vendt og drejet…

28 Years Later: The Bone Temple

🩸 28 Years Later: The Bone Temple handler mindre om de inficerede – og mere om dem, der lever med konsekvenserne. Ralph Fiennes leverer filmens stærkeste præstation i en fortsættelse, der tør være stille, mørk og menneskelig.
René Buchtrup anmelder

The Rip

The Rip er ikke en dårlig film – den er værre. Den er bevidst middelmådig. Designet til at blive set halvt, gentaget for dem, der scroller, og glemt igen. Netflix-action i sin mest frustrerende form.
René Buchtrup anmelder