Triple Frontier anmeldelse

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

af Andreas Nørgaard

Intelligent og medrivende actiondrama, der byder på simpel historie og fed action

Filmen kan streames på Netflix fra d. 13. marts 2019

Vi møder i filmens første kvarters tid vores fem hovedkarakterer.
De er tidligere amerikanske Special Forces, og lever nu et nogenlunde almindeligt liv. Ejendomsmægler, foredragsholder og MMA-kæmper, er nogle af de beskæftigelser de har hver især…
Nogle har sågar stiftet familie.
Fælles for dem alle er, at de savner spændingen og sammenholdet fra deres missioner sammen.
De synes ligeledes de er blevet groft underbetalt for at sætte livet på spil i landets tjeneste..
De bli’r af deres tidligere leder tilbudt et job i Sydamerika, som går ud på at slå en narkobaron ihjel, og stjæle hans mange(!!!) penge.
Quick in and out job…
Den del går såmænd fint nok, men turen hjemad igennem bjergene med alle pengene på slæb – 250 mio. fylder en del – det er derimod noget mere udfordrende.
Filmens tema skifter fra heist til survival, og det skifte klarer den fint.

Jeg synes det er en god film, men jeg har lidt svært ved handlingen.
Det er som om der mangler nogle led hist og her, der kan binde historien sammen.
Vi kommer flere gange lige rigeligt hurtigt fra a til b, og det forvirrer en smule.
Til gengæld er skuespillet i top – med undtagelse af Garret Hedlund som irriterer mig med sit overspil, og dumme machokommentarer.
Selveste Ben Affleck fører an, og er virkelig god som den nyskilte, lettere depri familiefar.
Oscar Isaac og Pedro Pascal er altid gode, og Charlie Hunnam er sgu også sej nok, når han mumler replikkerne ud flasher overarme.
Manuskriptet er skrevet af Mark Boal, hvis cv. bl.a. tæller Hurt Locker, In The Valley Of Elah og Zero Dark Thirty, så der er styr på håndværket.
Han har også co-produceret filmen, og det endda sammen med ingen ringere end Kathryn Bigelow.
Hun skulle faktisk have instrueret, men måtte springe fra.

Filmens soundtrack er fyldt med fed musik. Der er alt lige fra Creedence Clearwater til Metallica, og det giver en fed stemning til de scener de skal understøtte.
Stærke, svedige machomænd, der gør klar til angreb, til tonerne af Metallicas For Whom The Bell Tolls, det holder sgu.

En ganske fin film, omend den måske er lidt forglemmelig i længden.

Trriple Frontier får 4 ud af 6 hamre:            🔨🔨🔨🔨

Seneste

Twisters

Nicolai har denne gang anmeldt den nye Twister-film, Twisters, som prøver at opgradere 90’er-klassikeren om adrenalinjunkier som jæger tornadoer. Lykkedes opgraderingen? Ikke helt, men dele af filmen redder den fra at blive en total katastrofe.

Gondola

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 gondolfører i en gregoriansk landsby, som bliver forelsket.

Det er en film uden nogen sagte ord og det er slet og ret, en af årets største filmiske fornøjelser, som er helt perfekt at opleve i biografen, i disse grå tider!

Godzilla x Kong: The New Empire (4k uhd)

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og René Buchtrup anmelder den her til hjemmebiografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Stand By Me

“So darling, darling stand by me”. Ja, teksten kender i jo godt, men hva’ med 80’er-filmen den nu stammer fra. Hvordan er den ved et gensyn her i 2024? Se med her hvor René fra Moviemaniac anmelder 4k-film igen.

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.