Triple Frontier anmeldelse

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

af Andreas Nørgaard

Intelligent og medrivende actiondrama, der byder på simpel historie og fed action

Filmen kan streames på Netflix fra d. 13. marts 2019

Vi møder i filmens første kvarters tid vores fem hovedkarakterer.
De er tidligere amerikanske Special Forces, og lever nu et nogenlunde almindeligt liv. Ejendomsmægler, foredragsholder og MMA-kæmper, er nogle af de beskæftigelser de har hver især…
Nogle har sågar stiftet familie.
Fælles for dem alle er, at de savner spændingen og sammenholdet fra deres missioner sammen.
De synes ligeledes de er blevet groft underbetalt for at sætte livet på spil i landets tjeneste..
De bli’r af deres tidligere leder tilbudt et job i Sydamerika, som går ud på at slå en narkobaron ihjel, og stjæle hans mange(!!!) penge.
Quick in and out job…
Den del går såmænd fint nok, men turen hjemad igennem bjergene med alle pengene på slæb – 250 mio. fylder en del – det er derimod noget mere udfordrende.
Filmens tema skifter fra heist til survival, og det skifte klarer den fint.

Jeg synes det er en god film, men jeg har lidt svært ved handlingen.
Det er som om der mangler nogle led hist og her, der kan binde historien sammen.
Vi kommer flere gange lige rigeligt hurtigt fra a til b, og det forvirrer en smule.
Til gengæld er skuespillet i top – med undtagelse af Garret Hedlund som irriterer mig med sit overspil, og dumme machokommentarer.
Selveste Ben Affleck fører an, og er virkelig god som den nyskilte, lettere depri familiefar.
Oscar Isaac og Pedro Pascal er altid gode, og Charlie Hunnam er sgu også sej nok, når han mumler replikkerne ud flasher overarme.
Manuskriptet er skrevet af Mark Boal, hvis cv. bl.a. tæller Hurt Locker, In The Valley Of Elah og Zero Dark Thirty, så der er styr på håndværket.
Han har også co-produceret filmen, og det endda sammen med ingen ringere end Kathryn Bigelow.
Hun skulle faktisk have instrueret, men måtte springe fra.

Filmens soundtrack er fyldt med fed musik. Der er alt lige fra Creedence Clearwater til Metallica, og det giver en fed stemning til de scener de skal understøtte.
Stærke, svedige machomænd, der gør klar til angreb, til tonerne af Metallicas For Whom The Bell Tolls, det holder sgu.

En ganske fin film, omend den måske er lidt forglemmelig i længden.

Trriple Frontier får 4 ud af 6 hamre:            🔨🔨🔨🔨

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.