Triple Frontier anmeldelse

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

af Andreas Nørgaard

Intelligent og medrivende actiondrama, der byder på simpel historie og fed action

Filmen kan streames på Netflix fra d. 13. marts 2019

Vi møder i filmens første kvarters tid vores fem hovedkarakterer.
De er tidligere amerikanske Special Forces, og lever nu et nogenlunde almindeligt liv. Ejendomsmægler, foredragsholder og MMA-kæmper, er nogle af de beskæftigelser de har hver især…
Nogle har sågar stiftet familie.
Fælles for dem alle er, at de savner spændingen og sammenholdet fra deres missioner sammen.
De synes ligeledes de er blevet groft underbetalt for at sætte livet på spil i landets tjeneste..
De bli’r af deres tidligere leder tilbudt et job i Sydamerika, som går ud på at slå en narkobaron ihjel, og stjæle hans mange(!!!) penge.
Quick in and out job…
Den del går såmænd fint nok, men turen hjemad igennem bjergene med alle pengene på slæb – 250 mio. fylder en del – det er derimod noget mere udfordrende.
Filmens tema skifter fra heist til survival, og det skifte klarer den fint.

Jeg synes det er en god film, men jeg har lidt svært ved handlingen.
Det er som om der mangler nogle led hist og her, der kan binde historien sammen.
Vi kommer flere gange lige rigeligt hurtigt fra a til b, og det forvirrer en smule.
Til gengæld er skuespillet i top – med undtagelse af Garret Hedlund som irriterer mig med sit overspil, og dumme machokommentarer.
Selveste Ben Affleck fører an, og er virkelig god som den nyskilte, lettere depri familiefar.
Oscar Isaac og Pedro Pascal er altid gode, og Charlie Hunnam er sgu også sej nok, når han mumler replikkerne ud flasher overarme.
Manuskriptet er skrevet af Mark Boal, hvis cv. bl.a. tæller Hurt Locker, In The Valley Of Elah og Zero Dark Thirty, så der er styr på håndværket.
Han har også co-produceret filmen, og det endda sammen med ingen ringere end Kathryn Bigelow.
Hun skulle faktisk have instrueret, men måtte springe fra.

Filmens soundtrack er fyldt med fed musik. Der er alt lige fra Creedence Clearwater til Metallica, og det giver en fed stemning til de scener de skal understøtte.
Stærke, svedige machomænd, der gør klar til angreb, til tonerne af Metallicas For Whom The Bell Tolls, det holder sgu.

En ganske fin film, omend den måske er lidt forglemmelig i længden.

Trriple Frontier får 4 ud af 6 hamre:            🔨🔨🔨🔨

Seneste

Vikingulven

Nicolai har denne gang anmeldt en norsk varulvegyser, som ikke er helt perfekt, men som dog fint kan fungere som gyserunderholdning i disse mørke tider.

Ugens Streaming Anbefaling: Amalie Skal Dø

Hun var et ungt menneske, som inspirerede mange med hendes livsmod og kampgejst.
Nu kan man se den fine og rørende dokumentar på TV2 Play, som handler om hendes kamp for livet.

Et hus af splinter

Nicolai har denne gang anmeldt en fornyeligt Oscar-nomineret dokumentarfilm, der tegner et både tragisk, hjerteknusende men dog også hjertevarm billede af livet på et Østukrainsk børnehjem, hvor der forsøges på at give børnene så godt en ophold og så god en fremtid, som muligt.

Wannsee-konferencen

Uhyggelig og meget stærk film om et kapitel i historien, som menneskeheden bør skamme sig over. Mennesker bliver reduceret til tal på et stykke papir, og skæbner regnet for ingenting.

Babylon

Nicolai har denne gang anmeldt og set et brag af en Hollywood-storfilm om 20’ernes Hollywood og hvad der skete, da stumfilm ændrede sig til talefilm.
Det er stort, det er vildt, der er morsomt, det er hjerteskærende, ja faktisk hele pakken og noget man bare MÅ se og opleve i en biograf!

The Banshees of Inisherin

Uden de helt store armbevægelser, formår lille, irsk film, om to gamle venner, at gøre stærkt indtryk. Colin Farrell er enestående som den rare, men kedelige Pádraic, som ikke kan forstå, hvorfor hans livsgamle ven har vendt ham ryggen. The Banshees of Inisherin er en fremragende filmoplevelse, og René Buchtrup anmelder den her…

Fukssvansen

Skæv og langt ude dansk komedie, der både er hamrende sjov, men desværre også meget undervurderet og overset.
Vi slår hermed et slag for endnu en dansk komedie, der har fortjent meget mere opmærksomhed end tilfældet er.

Underwater

Nicolai har denne gang anmeldt en undervandsgyser, som skønt et højt tempo og fint med spænding, dog også har mange gyser-klichéer og ikke meget originalitet.