Tre oversete film du kan streame lige nu

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Detachment (2011)

Instruktør: Tony Kaye
Genre: Drama
Filmen kan bl.a. streames på: Apple TV

Tony Kaye er bredt (aner)kendt for American History X.

Det er filmen der stadig sætter ham på landkortet, her 25 år efter. Han prøver dog selv ihærdigt at distancere sig fra den, da han synes den er for langt væk fra hans vision. Han er skuffet over det meste ved filmen…?!

Resten af hans begrænsede filmografi er relativt ukendt for de fleste.

En skam med tanke på den her ganske fremragende film.

Detachment er barsk og tankevækkende, men den er virkelig værd at se.

Adrien Brody spiller lærervikar på en belastet skole. Han prøver ihærdigt på ikke at danne noget der minder om relationer med nogen. Et barndomstraume gør nærhed og intimitet svært for ham, men tre forskellige kvinder vækker nogle gemte og glemte følelser i ham.

Detachment er et meget overset, men absolut fremragende stykke drama om tragiske menneskeskæbner, spirende relationer, et potpourri af livets triste øjeblikke.

Tank lidt op med overskud inden du ser den, så får du en filmoplevelse, der bliver siddende i kroppen længe efter.

Blackfish (2013)

Instruktør: Gabriela Cowperthwaite
Genre: Dokumentar
Filmen kan bl.a. streames på: Netflix og TV2 Play

Menneskets rovdrift på natur og dyr skildres bedre end nogensinde før, her i Blackfish.

Dyr hører til i naturen, og ikke spærret inde i en indhegning, eller som her, i et forstørret badebassin.

Ikke desto mindre viser filmen, hvordan spækhuggere indfanges uden hensyn til de intelligente dyrs ve og vel.

Spækhuggere angriber aldrig mennesker i den fri natur, men filmens omdrejningspunkt, hanhvalen Tilikum, har slået tre mennesker ihjel i dens tid i fangeskab – i Sea World, Orlando.

Filmen viser meget effektivt, hvorfor vi ikke skal indfange de store dyr, og holde dem fanget for fornøjelsens skyld. Konsekvenserne kan være fatale, og dyrenes følelser er totalt oversete. Tilikum bliver mere og mere blottet for alt det der gør spækhuggere til så fantastiske dyr, og ender op som et sygt og forstyrret produkt af menneskets grådighed. Til stor fare for mennesker og andre hvaler i fangeskab.

Blackfish er rystende, den er ubehagelig, og den er direkte og ærlig.

Også er den heldigvis blottet for alt klichéfyldt og sentimentalt pladder. Den holder sig for fin til at blive hellig og unødvendigt fordømmende, men budskabet er soleklart:

Dyr hører til i naturen, og ingen andre steder, punktum.

The Painted Bird (2019)

Instruktør: Václav Marhoul
Genre: Krigsfilm
Filmen kan bl.a. streames på: Filmstriben.dk

The Painted Bird er den type film, der bliver siddende i kroppen længe efter den er set.

Menneskers ondskab er skildret fra en næsten smuk og poetisk vinkel.

Der er selvfølgelig intet smukt ved gement ondskab, men den sort/hvide billedside, og de få, men centrale scener, hvor enkelte personers helt basale godhed skinner klart  i mørket – dét vil jeg mene er som visuel poesi.

De mange modbydelige, og decideret ulækre scener der udspiller sig, gør det ellers til tider svært at se på.

Hovedperson i The Painted Bird, er en ung jødisk dreng, der bliver sendt på landet, af sine forældre, for at beskytte ham mod nazisternes grusomheder på Østfronten. Han skal bo hos sin tante, men den mulighed forsvinder i takt med den hurtige tyske fremrykning og tiltagende grusomheder mod civilbefolkningen.

Herefter følger vi drengens kamp for overlevelse, i en verden, hvor de fleste voksne han møder, groft udnytter han blot er et naivt barn.

Filmen er et vidnesbyrd på drengens insisteren på at bevare sin forstand og samvittighed, midt i det helvede han befinder sig i. Meget lig Elem Klimov’s, Gå og Se.

Jeg vil anbefale den på det varmeste.

Til trods for mørket og ondskaben, så er det virkelig en fantastisk god film, der har noget vigtigt på spil.

Seneste

The Warriors (4K UHD)

En rå, pulserende og ikonisk rejse gennem nattens New York – The Warriors er tilbage i sin bedste form i et flot 4K-transfer.
René Buchtrup anmelder!

Rejseholdet – Det Første Mord

Hvis du savner en dansk krimi, der både er flot, spændende og velspillet, så er “Rejseholdet – Det Første Mord” præcis det. Christopher Boe rammer tonen perfekt — og skuespillerne løfter det hele.
René Buchtrup anmelder…

24 Hour Party People

Rent visuelt er filmen præget af en grim-skøn digital æstetik, som jeg i starten fandt en smule voldsom, men som hurtigt viste sig at være et perfekt match til det univers, den skildrer.

Jay Kelly

Noah Baumbachs nye film ramte René Buchtrup hårdere, end han havde forventet. Clooney og Sandler er rørende stærke som to mænd, der indser konsekvenserne af deres fravalg – og hvad ægte venskab egentlig betyder. En stille, smuk og dybt menneskelig film, der bliver hos én længe efter.

The Conjuring: De Sidste Ritualer

Den fjerde og sidste(?) Conjuring-film leverer forudsigeligt gys, som skrevet ud efter “gysermanualen”. Men, den vinder stort på det hjerte den har med sig til sine karakterer.
The Conjuring: De Sidste Ritualer bliver anmeldt af René Buchtrup på 4k

The Toxic Avenger

“The Toxic Avenger” er et splattet, kitschet og utrolig underholdende B-film-kaos. Dinklage og Bacon er fantastiske, og filmen ser chokerende god ud for sit lille budget!
René Buchtrup anmelder…

Frankenstein

Klassisk og stemningsfuld:
Guillermo del Toro giver Frankenstein nyt liv – og det er både smukt, sørgeligt og uendeligt fascinerende.
Underholdende fra start til slut, båret af storslået skuespil og Dan Laustsens magiske billeder.
René Buchtrup anmelder!

Bugonia

Yorgos Lanthimos er tilbage – og det er skørt, sort og genialt!
Bugonia er absurd komedie, gakket drama, gyser og sci-fi i ét – og alligevel føles det helt naturligt.
René Buchtrup anmelder!