Training Day

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Training Day

Instruktør: Antoine Fuqua

År: 2001

Genre: Drama, action

Kan streames på HBO Max

Jeg kan ret tydeligt huske første gang jeg så Training Day.

Jeg var 16-17 år og gik på HF. Jeg var ung, dum og ligeglad med det hele. Ja, lige undtagen at drikke øl i weekenden. Men film var jeg nu også ret så begejstret for.

Om jeg lånte den på VHS (uddødt format,- spørg en onkel hvad det er) eller det simpelthen var på det smarte, nye format DVD, husker jeg ikke helt. Men, filmen gjorde indtryk.

Derfor var det med en lille form for æresfrygt, at jeg så den med min familie forleden dag. Kunne den leve op til de forventninger jeg havde til den? Var det blot en smartenheimer-gangsterflick, som snildt kunne gå i glemmebogen, eller var en nyklassiker, der bare ventede på at blive genset?

I Training Day starter vi med en nervøs og spændt “rookie”, som vågner inden vækkeuret ringer. Han hedder Jake Hoyt, er uddannet politimand og skal på patrulje med den garvede og rå leder af L.A.’s elitestyrke indenfor narkoafdelingen, Alonzo Harris. Det bliver en første dag på arbejde han aldrig glemmer.

For der går ikke lang tid, før den noget uortodokse Harris, der med al hans streetsmarte attitude, blender så meget ind i landskabet, så den unge Hoyt undrer sig. Og dette er selvfølgelig med god grund. For der går ikke lang tid før han får truet Hoyt til at ryge sig skæv og får ham til at hjælpe med at true dealere og teenagere med pistoler.

Muligvis har den uerfarne Hoyt et moralsk kompas, der ved hvad det rigtige og forkerte er. Spørgsmålet er bare om han kan skelne, når han har en leder, der konstant gradbøjer reglerne.

Training Day er filmens instruktør, Antoine Fuqua, gennembrudsfilm. Den står stadig som hans bedste til dato. Han har fået etableret sig en karriere hvor hans varemærke er slagkraftige og svulstige actionfilm (også flere med Denzel, som f.eks The Eqalizer-filmene), som aldrig rigtig bliver farlige og som ikke tør dykke ned i de alvorlige emner. Kort sagt, fede men letbenede film. I Training Day er der han dykker dybest.

Om det er David Ayers opfindsomme og sprudlende manuskript, eller de enestående skuespilpræstationer, kan man diskutere. Det er i bund og grund nok begge ting. For det hele virker troværdigt. Også selv med russiske gangstere fra Las Vegas, som søger hævn på grummeste vis.

Men altid seværdige Denzel er simpelthen suveræn som den utilregnelige Harris, der agerer og opfører sig som en lille konge, hvor end han kommer hen i sin fede øse. Han er både charmerende og smooth, men kan på et splitsekund vende til at være det modsatte, hvis det ikke går hans vej.

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent (bedst set i Finchers Seven). Ethan Hawke er ligeså fremragende som den splittede nybegynder, som bare gerne vil “lege med med de store drenge”.

Filmens soundtrack emmer af 00’er-hiphop, med blandet andre Dr. Dre og Snoop Dogg på tracklisten. Sjovt nok er begge med i filmen, i rollerne som dealer i en kørestol og korrupt strisser, og giver en form for deja vu, når de optræder i andre og uvante roller.

Training Day er en både en underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer, og som pirker ved din etik. Antoine Fuqua skærer lige til benet, og på fremragende vis kommer vi ikke blot tæt – men HELT ind i bande-miljøet som udenforstående passager.

Training Day får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Saw X Konkurrence

Vind 2 biografbilletter til SAW X – den tiende Saw-film, som fortæller det hidtil ufortalte kapitel om morderen Jigsaw!

Retribution

Endnu en film med en mand med “A Very Particular Set of Skills”?
Næh, her er han bare kedelig og almindelig bankmand, og Retribution med Liam Neeson bag rettet, er bare ligegyldig og hurtig glemt.

De 8 Bjerge

“De 8 Bjerge” var virkelig en film, der formåede at trække mig følelsesmæssigt med ind på en måde, som jeg sjældent synes jeg oplever i moderne filmkuns

Christoffer anbefaler film om alderdom

Det skyldes altså ikke, at jeg for et par uger siden fyldte 30, og nu tror jeg har set døden i øjnene, at jeg har besluttet mig for at skrive denne lille liste om film om alderdommen

You Are So Not Invited to My Bat Mitzvah

Nicolai har denne gang anmeldt en ungdomsfilm om hvad det vil sige at træde ind i de voksnes rækker som ung jøde og hvor svært det kan være, når man har problemer med sin bedste veninde.