Train To Busan anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

Superunderholdende zombie-film får denne anmelder helt op at ringe!

Anmeldt af Andreas Nørgaard

Jeg stiftede bekendtskab med den sydkoreanske film Train To Busan ifm. Cannes festivalen sidste sommer.

Jeg er ikke specielt begejstret for zombiefilm, men til gengæld er jeg bidt af en gal koreaner (heldigvis ikke helt så bogstaveligt som i filmen – se det var da et meget sjovt ordspil, omend det var lidt søgt 😉 )
Jeg lod hypen og min kærlighed og beundring til sydkoreansk filmmagi bestemme for mig.

Handlingen er såre simpel; Far og datter skal med toget til Busan, en virus bryder ud i landet, og smittebærere kommer ombord på toget…. Derfra kører det bare derudaf i et hæsblæsende tempo.
Zombierne er nogle aggressive sataner, og der er virkelig tænkt godt i effekter. Jagt, angreb, drab og genopstandelse er fabelagtigt veleksekveret, og det er så livagtigt at se på.

De desperate mennesker, der er fanget i toget, må tænke alternativt og kreativt i deres kamp mod zombierne. Det kommer der nogle ret underfundige og fede idéer ud af. Noget så simpelt som et par aviser, en mobiltelefon, et baseballbat og en hattehylde bliver effektive våben mod de frådende zombier…

Ovenstående ku’ lyde som et stykke med Olsen Banden, men nej, det er brutalt, morderisk og farligt, og det er hverken hyggeligt, folkeligt eller sjovt. Der er jo egentlig ikke noget sjovt ved at se mennesker, der skriger af angst og smerte, blive flået i stykker og ædt!
Hvad denne film har i forhold til andre i genren, er de meget emotionelle elementer, der uden at være over-the-top, bare rammer plet – det er jo ikke Susanne Bier, vel 🙂

Jeg sad med bæ-mund og klump i halsen flere gange, og må jo nok erkende, at der vist liiiige kom en tåre eller to på et tidspunkt undervejs…..til en zombiefilm!! EN ZOMBIEFILM, hvad giver i mig?!!
Jeg vil anbefale jer alle at se denne vildt seje sydkoreaner, hvis i har brug for et los i røven en dag – den leverer varen til fulde!
Det giver gode karakterer, hvis man kan fange mig udenfor min comfortzone, og holde mig klinet til skærmen i samfulde to timer filmen varer.
Det giver faktisk topkarakter!

Train To Busan får:
6 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨🔨🔨🔨

…..en anmeldelse af en zombiefilm, hvor Susanne Bier bli’r nævnt (endda to gange), det er vel aldrig sket før? Der kan man bare se 🙂

(Filmen kan lejes på SF Anytime)

streammag,2017-10-22T08:00:00Z,imdb=tt5700672,fa

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.