They Shall Not Grow Old (blu-ray anmeldelse)

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: They Shall Never Grow Old. Instruktør: Peter Jackson. Produktionsår: 2018. Genre: Dokumentar. Kan købes fra d. 5. dec. 2019 på dvd og blu-ray

af René Buchtrup

Vi har set det så mange gange før. Dokumentarfilm som handler om årene 1914-1918.

Vi snakker selvfølgelig her om 1. verdenskrig.

I Peter Jacksons særlige og personlige film “They Shall Not Grow Old”, ser vi sort/hvide billeder og filmklip med britiske soldater der hverves fra 19-års alderen (nogle blev allerede rekruteret da de var 15-16 år). Alle gik stolte ind i hæren, for at forsvare fædrelandet mod fjenden, tyskerne.

Efter tyve minutter, hvor alt på lærredet ind til videre har været i formatet 4:3 og i grynet sort/hvide billeder, bliver lærredet pludselig til filmformatet 16:9 bredformat og der alt bliver farvelagt. Med ét er filmen som forvandlet, billederne kommer for alvor til live og et splitsekund føles det som at træde ind i billedet, dér hvor de britiske tropper er ankommet til Belgien, klar til at gå i krig med de tyske fjender.

På imponerende vis har Peter Jackson og hans filmhold gjort billederne så levende, at man måber. At de oven i købet har fået skuespillere til at lægge stemmer til gamle optagelser (efter mundaflæsning), samt lavet lydeffekter til, så man får alvor mærker stemningen fra krigen. Stemningen af soldater i skyttegravene der joker, råber og snakker alvorligt til hinanden, bomber der springer på de åbne sletter og lyden af geværer der lades.

3D-effekten giver på magisk vis filmen en ekstra dimension og det føles ofte som man er blevet suget ned i disse skyttegrave, med soldaterne, dér hvor kammerateriet blomstrede, hvor tapre mænd mistede livet og hvor hvert et sekund kunne være ens sidste.

Filmen følger kronologisk de britiske soldaters hverven i militæret, rejsen til Belgien, de mange dødensfarlige slag mod fjenden og turen hjem igen.

Imens billeder og filmklip rent visuelt er betagende, får vi imens serveret lydoptagelser af gamle sodaters fortællinger om krigen og hvad den gjorde ved dem. Som en slags fortællerstemme gennem hele filmen.

Dette gør fortællingen om de britiske tropper stærk, men samtidig også en smule fjern. For vi ser aldrig disse mænd. Vi hører kun deres beretninger. Og vi hører mange forskellige mænds fortællinger. Rigtig mange.

Så selvom det giver et rigtig godt billede af hvad det ville sige at være ung, usikker og alligevel og kastet ud i krigens rædseler for fædrelandet, så føles det allerede halvejs gennem filmen anonymt og for stillestående.

Vi sidder som publikum og føler os tættere på soldater i 1. verdenskrig, mere end nogensinde før, men samtidig med en følelse af at den personlige historie mangler. At det hele er en smule for distanceret.

Men den lille genistreg Peter Jackson har kreeret med sin vidunderhold af filmtroldmænd og den måde de har givet de sort/hvide billeder/filmklip farver og liv på en måde aldrig set før, skal han have meget ros for.

Jacksons bedstefar døde som soldat i 1. verdenskrig og derfor er dette en personlig fortælling for ham. En film til ære for ham og hans faldne kammerater. “They Shall Not Grow Old” er en fascinerende og imponerende teknisk bedrift der ikke er set mage før. En bedrift som hans bedstefar ville være stolt over.

Ekstra Materiale: Det eneste ekstraguf på blu-ray skiven, er den korte dokumentar bag dokumentarfilmen, The Making of They Shall Not Grow Old, hvor instruktør, Peter Jackson, guider os igennem processen med at lave filmen. Selvom det er interessant, bliver det lettere overfladisk bekendskab med “skabelsen” da det hele kun varer 29 minutter. Fine intentioner, men alt for lidt tid til at dykke ned i det spændende univers, Jackson, åbner op for.

They Shall Not Grow Old får 4/6: 🔨🔨🔨🔨

Ekstra Materiale: 2/6: 🔨🔨

Tak til Pr Nordic

Seneste

The Shawshank Redemption

Andreas har genset The Shawshank Redemption.

En rigtig god film, der dog både er overvurderet og relativt ufarlig. Du får ikke ar på sjælen af at se den, men du er godt underholdt alligevel.

God fornøjelse

We Live in Time

Nicolai har denne gang set et decideret mesterværk af en kærlighedshistorie om 2 mennesker der pludseligt mødes og dernæst både møder stor kærlighed og sorg og glæde.

The Apprentice

Nicolai har denne gang anmeldt en film om ingen ringere end Donald Trump og hans rejse mod storhed.

Og i forhold til en film om en mand, der går fra at besidde lidt, til at besidde meget, så er der tale om en meget underholdene og meget interessant film om en meget kontroversiel person.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Anchorman

Anchorman er muligvis meget plat, men der er faktisk en mening med galskaben.
Filmen har tyve års jubilæum og kan nu købes på 4k UHD blu-ray.
René Buchtrup anmelder den lige HER:

The Wild Robot

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om en robot i vildmarken, som skal lære hvad det vil sige, at opfostre et barn og skabe venskab med vilddyr. Det er en virkelig fremragende, morsom, rørende og virkelig underholdende film, som alle og enhver (uanset aldersgrupper), bør kunne få noget ud af

Beetlejuice (4k UHD)

Nicolai har anmeldt 80’er-klassikeren, Beetlejuice, i anledningen af dens udgivelse på 4k ultra blu-ray. Og skulle man være i tvivl, om Beetlejuice holder endnu, så behøver man ej at tvivle, fordi Beetlejuice, er bestemt forsat en super underholdende og super sjov gyserkomedie.