The Vast of Night (Amazon Prime anmeldelse)

The Vast of Night
Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: The Vast of Night 
Instruktør: Andrew Patterson  
Produktionsår: 2019
Genre: Sci-Fi
Kan streames på: Amazon Prime

af Jacob Faurholt

For nylig poppede der en ny film op på Amazon Prime med titlen The Vast of Night. Dens dragende artwork, historiebeskrivelse, og da jeg undersøgte nærmere, gode anmeldelser, overbeviste mig om at give den en chance. I folks beskrivelse af filmen, blev både kultserien The Twilight Zone samt Steven Spielberg’s sci-fi mesterværk Close Encounters of the Third Kind nævnt, og jeg kan med glæde meddele, at disse referencer ikke er helt ved siden af.

The Vast of Night finder sted i en lille by i 1950’ernes New Mexico. Her opdager den entusiastiske “switchboard operator” Fay og byens karismatiske radio DJ Everett, en mystisk frekvens / lyd, som afbryder deres radio- og telefonsignaler. Samtidig hører de rygter om et mystisk svævende objekt, og folk som gemmer sig i deres kældre. De beslutter sig for at afspille den mystiske lyd i deres radio, i håbet om, at nogen kan genkende den, og bliver hurtigt ringet op af en gammel militærmand, som kender til lyden. Dette vækker for alvor de to unges nysgerrighed, og lige så stille begynder et spændende mysterie at udfolde sig.     

Filmen er Andrew Patterson’s debutfilm, og ifølge IMDB, er han på mange måder et ubeskrevet blad. Derfor er det ikke mindre imponerende, at The Vast of Night er så helstøbt og original, som den er. Til trods for filmens tydelige filmhistoriske referencer, er den også helt sin egen, hvilket skyldes flere ting. For det første er dens 1950’er retro-billedside virkelig gennemført, og måden hvorpå kameraet følger skuespillerne, og nogle gange går sin egen vej, er enormt stemning-opbyggende. Og så skal det også nævnes, at der kun bliver brugt et minimum af special effects, hvilket er et stort plus. I stedet for udpenslende CGI, får fantasien lov at arbejde gennem den dialog-drevne historie, som ind imellem kan minde om et gammeldags radiospil. Det er intenst og fermt udført. 

Skuespillet (alle relativt ukendte ansigter) er også lige i skabet, og det er selvfølgelig en af grundene til, at denne form for historiefortælling kan fungere, så kun ros på den front. 

The Vast of Night kommer nok ikke til at ryste filmverdenens grundvold, men uanset hvad, er der tale om en lille original sci-fi-perle, som alle fans af genren, eller bare fans af spændende filmkunst burde unde sig. Det er helt rart, at der i vores tids film-landskab, er plads til en anderledes tænkende debutinstruktør som Andrew Patterson. En som både favner det velkendte – og elskelige ved klassisk sci-fi, men også formår at sætte sit eget præg på genren.              

The Vast of Night får: 5 / 6
🔨🔨🔨🔨🔨              

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!