The Sinner sæson 1 anmeldelse

René

René

af René Buchtrup

Originaltitel: The Sinner. Seriens skaber: Derek Simonds. Produktionsår: 2017

Hele sæson 1 kan i øjeblikket streames på Netflix

Ung mor på stranden med hendes mand og lille barn. Alt ånder fred og familieidyl. Et andet par hygger sig med høj musik, gramseri og snaveri.

Ud af det blå stormer den unge mor frem, dræber den unge mand med syv knivstik, og alle står, ligesom sit publikum til serien, paralyseret tilbage med et stort måbende spørgsmål tilbage: hvorfor?

Første sæson af The Sinner er 8 afsnit på ca. 45 minutter pr afsnit. Den er skarpt skåret og den spilder bestemt ikke tiden. Den er konstant underholdende og konstant nervepirrende.

Den unge mor, Cora Tanetti, som på et splitsekund bryder sammen, og går fra fra skrøbelig mor til psykopatisk morder, spilles sublimt af Jessica Biel. Skuespilleren, som måske mest er kendt for letbenede komedier og at være sanger, Justin Timberlakes hustru, er helt perfekt castet som skrøbelig og hemmelighedsfuld kvinde med en blakket fortid.

I afsnit 1 er vi vidne til det uforklarlige mord. I seriens resterende 7 afsnit lægges der, via politibetjenten Hary Ambroses (Bill Pullman) detektiviarbejde, og ikke mindst, Coras flahbacks, flere brikker i detstore, moderiske puslespil.

Ambrose har slet ikke styr på privaten, men på jobbet som efterforsker går han all in. Han kommer (måske alt for) tæt på Cora Tanetti i samtalerne med hende i fængslet. Men han er den eneste der, fra start, undrer sig over hvorfor denne unge kvinde, uden nogen som helst kriminel fortid, skulle kunne myrde nogen uden, nogen grund.

Samtidig med at Cora sidder fængslet, starter hendes ægtemand Mason (Christopher Abbott) sin egen lille efterforskning. For selvom han er chokeret og tager afstand fra hans kones handlinger, kan han heller ikke forlige sig med hendes forvandling fra cosy housewife til stone cold killer.

Vi får, via flashbacks, et skræmmende billede af, hvilket liv Cora havde som barn. Lige så langsomt får vi, som seere, fortalt den ubehagelige historie om hendes dødsyge lillesøster og hendes strenge, kristne mor, som er afgørende for Cora videre skæbne.

The Sinner er bestemt ikke for sarte sjæle.

Det store mordmysterie er i centrum, i den ekstremt intense thrillerserie, som fans af de psykologiske gys og thrillers vil falde pladask for. Det er i den grad en binge worthy serie (man kan umuligt nøjes med at se et afsnit af gangen).

The Sinners første sæson er den uden tvivl én af de mest anbefalelsesværdige serier lige nu.

The Sinner sæson 1 får 5 ud af 6: 🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.