Originaltitel: The Silencing
Instruktør: Robin Pront
Produktionsår: 2020
Genre: Thriller
Set på: Viaplay
Det er ikke længere nogen sjældenhed at se Nikolaj Coster-Waldau i udenlandske produktioner, ikke mindst efter at han blev verdenskendt som Jaime Lannister i Game of Thrones. I den amerikanske thriller The Silencing har han ovenikøbet den altdominerende hovedrolle som jægeren Rayburn. Rayburn lever et tilbagetrukket liv i sin skovhytte, efter at hans datter for år tilbage forsvandt på mystisk vis. Han lever for sig selv, og bruger det meste af sin tid på at våge over naturreservatet han bor på, et reservat han har opkaldt efter sin datter. Eks-konen er gravid med en lokal betjent, og hun ser gerne at Rayburn skriver under på deres forsvundne datters dødsattest, så de kan komme videre med deres liv. Noget Rayburn ikke er så villig til.
Samtidig leder byens ordenshåndhæver sherif Gustafson (Annabelle Wallis) efter en morder, en morder som har slået en pige ihjel med spyd, som et andet jagtoffer. En dag opdager Rayburn så, via de kameraer han overvåger skoven med, en pige som bliver jagtet af en kamufleret skikkelse. Rayburn sætter efter, hvilket bliver startskuddet til en rigtig katten efter musen-jagt mellem ham og den mystiske menneskejæger, som muligvis også har noget at gøre med hans datters forsvinden.
The Silencing er en solid og spændende thriller med en ganske fin historie. Man er langt hen af vejen godt underholdt af jagten på den mystiske jæger, som i øvrigt benytter sig af en ældgammel og vild spydkaster kaldet en atlatl. En fin detalje, som også er vigtig for historien. Der er desuden, efter alle genrens regler, nogle udmærkede twists undervejs.
Nikolaj Coster-Waldau gør det udmærket som den sorgfyldte far, der selvfølgelig også tyer til flasken. Han balancerer dog på klicheernes afgrund med hans klirrende whiskey-flasker, og hans forpinte udtryk i ansigtet. Der er også en central handling (som ikke skal spoiles her) af sherif Gustafson, som virker noget ulogisk, og ude af takt med hendes karakter. Den driver historien frem, men trækker helhedsindtrykket ned.
Overordnet set fungerer filmen dog godt. Det er ikke en thriller som på nogen måde går over i historien, men mindre kan også gøre det. Så hvis man har hang til dystre mordgåder og menneskejagt, kan The Silencing snildt anbefales.
