The Shape Of Water anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Guillermo Del Toro disker op med hans bedste film til dato om en romance mellem havmonster og stum pige. Et overflødighedshorn af kærlighed blæser én bagover i biografsædet. 

Kan bl.a. streames på Blockbuster

Lad mig straks slå fast at “The Shape Of Water” er en mest uoriginale originale film jeg længe har set.

Uoriginal fordi den læner sig voldsomt op af film som “Skønheden Og Udyret”, og “E.T”. Bare for at nævne et par stykker.

Original fordi den med et stort hjerte og fortællerlyst gør hele dens univers levende og magisk.

Den mexicanske instruktør Guillermo del Toro har ikke lagt skjul på at inspirationen til filmen kommer fra sci-fi-filmen “Uhyret Fra Den Sorte Lagune” fra 1954, om en havmand og en ung kvinde. En film lidt ligesom King Kong. Ja, bare med en spruttende gællemand fra havet, istedet for en stor, larmende abe, selvfølgelig.

Romancen mellem hovedpersonen Elisa (eminent spillet af Sally Hawkins) finder sted på et forskningscenter. Året er 1963 og den kolde krig truer. Her arbejder hun som rengøringskone. Her hun møder det gådefulde væsen, som først virker skræmmende. Men senere går det op for hende, at det er et intelligent væsen, der ligesom hende, har følelser og de knytter hurtigt et særligt bånd, som langsomt udvikler sig til mere.

Hun ser ingen anden udvej end at befri havvæsenet fra fangenskab, og hun får brug for al den hjælp hun overhovedet kan få. Hun bliver assisteret af den hurtigtsnakkende veninde og rengøringskollega, Zelda (Octavia Spencer) den homoseksuelle ven, naboen  Giles (Richard Jensins) og forskningscentrets Dr. Hoffstetler (Michael Stuhlbarg). Imens fortvivles sikkerhedschefen Strikland (Michael Shannon) som desperat og fortvivlende ender som en slags Terminator for at få havvæsenet tilbage til forskningscenteret. Det væsen er nemlig udset til at være  Amerikas hemmelige våben i den kolde krig mod det sovjetiske styre.

Den genkendelige fortælling om monstret og pigen der forelsker og deres kamp mod autoriteterne, er set så mange gange før. Alligevel har jeg sjældent været vidne til så underholdende og medrivende en film, som er båret af så meget kærlighed til hele dens univers.

Med undtagelse af Michael Shannons Strikland, er samtlige hoved og bi – roller i “The Shape Of Water”, alle varme og skønne karakterer, man straks falder for. Danske Dan Laustens’ svævende og drømmende billeder giver filmen et poetisk strejf. Manuskriptet er skarpt, vittigt og herligt lommefilosofisk.

Alt spiller til perfektion i en film, der ligesom “The Artist” fra 2011 giver et stort, anerkendende skulderklap til en svunden (Hollywood)tid.  Filmen har så megen fortællerlyst, overskud og varme, så da jeg så filmen i biografen, overgav jeg mig fuldt ud, og med et smil over hele femøren, følte jeg mig nærmest selv om en del af dens magiske univers.

Hvor tit sker det lige?

Sådan en filmoplevelse skal ingen da snyde sig selv for!

The Shape Of Water får 5 ud af 6 hamre:

 

 

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: