The Shape Of Water anmeldelse

René

René

af René Buchtrup

Guillermo Del Toro disker op med hans bedste film til dato om en romance mellem havmonster og stum pige. Et overflødighedshorn af kærlighed blæser én bagover i biografsædet. 

Kan bl.a. streames på Blockbuster

Lad mig straks slå fast at “The Shape Of Water” er en mest uoriginale originale film jeg længe har set.

Uoriginal fordi den læner sig voldsomt op af film som “Skønheden Og Udyret”, og “E.T”. Bare for at nævne et par stykker.

Original fordi den med et stort hjerte og fortællerlyst gør hele dens univers levende og magisk.

Den mexicanske instruktør Guillermo del Toro har ikke lagt skjul på at inspirationen til filmen kommer fra sci-fi-filmen “Uhyret Fra Den Sorte Lagune” fra 1954, om en havmand og en ung kvinde. En film lidt ligesom King Kong. Ja, bare med en spruttende gællemand fra havet, istedet for en stor, larmende abe, selvfølgelig.

Romancen mellem hovedpersonen Elisa (eminent spillet af Sally Hawkins) finder sted på et forskningscenter. Året er 1963 og den kolde krig truer. Her arbejder hun som rengøringskone. Her hun møder det gådefulde væsen, som først virker skræmmende. Men senere går det op for hende, at det er et intelligent væsen, der ligesom hende, har følelser og de knytter hurtigt et særligt bånd, som langsomt udvikler sig til mere.

Hun ser ingen anden udvej end at befri havvæsenet fra fangenskab, og hun får brug for al den hjælp hun overhovedet kan få. Hun bliver assisteret af den hurtigtsnakkende veninde og rengøringskollega, Zelda (Octavia Spencer) den homoseksuelle ven, naboen  Giles (Richard Jensins) og forskningscentrets Dr. Hoffstetler (Michael Stuhlbarg). Imens fortvivles sikkerhedschefen Strikland (Michael Shannon) som desperat og fortvivlende ender som en slags Terminator for at få havvæsenet tilbage til forskningscenteret. Det væsen er nemlig udset til at være  Amerikas hemmelige våben i den kolde krig mod det sovjetiske styre.

Den genkendelige fortælling om monstret og pigen der forelsker og deres kamp mod autoriteterne, er set så mange gange før. Alligevel har jeg sjældent været vidne til så underholdende og medrivende en film, som er båret af så meget kærlighed til hele dens univers.

Med undtagelse af Michael Shannons Strikland, er samtlige hoved og bi – roller i “The Shape Of Water”, alle varme og skønne karakterer, man straks falder for. Danske Dan Laustens’ svævende og drømmende billeder giver filmen et poetisk strejf. Manuskriptet er skarpt, vittigt og herligt lommefilosofisk.

Alt spiller til perfektion i en film, der ligesom “The Artist” fra 2011 giver et stort, anerkendende skulderklap til en svunden (Hollywood)tid.  Filmen har så megen fortællerlyst, overskud og varme, så da jeg så filmen i biografen, overgav jeg mig fuldt ud, og med et smil over hele femøren, følte jeg mig nærmest selv om en del af dens magiske univers.

Hvor tit sker det lige?

Sådan en filmoplevelse skal ingen da snyde sig selv for!

The Shape Of Water får 5 ud af 6 hamre:

 

 

Seneste

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!

Cha Cha Real Smooth

Nicolai har denne gang anmeldt et hjertevarmt og smukt drama om vigtigheden ved at være der for andre og skabe lys og glæde i en hverdag som måske ikke har særlig meget af det.

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 3

Afslutningen på listen over de bedste gangsterfilm nogensinde. 7 eminente og stærke værker, der hæver sig over de resterende på listen. Det er bestemt ikke uden grund af både Francis Ford Coppola og Martin Scorsese begge har to film i toppen..

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 2

Anden del af Andreas’ og Renés ultimative gangsterliste, går et par spadestik dybere og viser flere desperate mænd i nogle desperate situationer…