The Shape Of Water anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Guillermo Del Toro disker op med hans bedste film til dato om en romance mellem havmonster og stum pige. Et overflødighedshorn af kærlighed blæser én bagover i biografsædet. 

Kan bl.a. streames på Blockbuster

Lad mig straks slå fast at “The Shape Of Water” er en mest uoriginale originale film jeg længe har set.

Uoriginal fordi den læner sig voldsomt op af film som “Skønheden Og Udyret”, og “E.T”. Bare for at nævne et par stykker.

Original fordi den med et stort hjerte og fortællerlyst gør hele dens univers levende og magisk.

Den mexicanske instruktør Guillermo del Toro har ikke lagt skjul på at inspirationen til filmen kommer fra sci-fi-filmen “Uhyret Fra Den Sorte Lagune” fra 1954, om en havmand og en ung kvinde. En film lidt ligesom King Kong. Ja, bare med en spruttende gællemand fra havet, istedet for en stor, larmende abe, selvfølgelig.

Romancen mellem hovedpersonen Elisa (eminent spillet af Sally Hawkins) finder sted på et forskningscenter. Året er 1963 og den kolde krig truer. Her arbejder hun som rengøringskone. Her hun møder det gådefulde væsen, som først virker skræmmende. Men senere går det op for hende, at det er et intelligent væsen, der ligesom hende, har følelser og de knytter hurtigt et særligt bånd, som langsomt udvikler sig til mere.

Hun ser ingen anden udvej end at befri havvæsenet fra fangenskab, og hun får brug for al den hjælp hun overhovedet kan få. Hun bliver assisteret af den hurtigtsnakkende veninde og rengøringskollega, Zelda (Octavia Spencer) den homoseksuelle ven, naboen  Giles (Richard Jensins) og forskningscentrets Dr. Hoffstetler (Michael Stuhlbarg). Imens fortvivles sikkerhedschefen Strikland (Michael Shannon) som desperat og fortvivlende ender som en slags Terminator for at få havvæsenet tilbage til forskningscenteret. Det væsen er nemlig udset til at være  Amerikas hemmelige våben i den kolde krig mod det sovjetiske styre.

Den genkendelige fortælling om monstret og pigen der forelsker og deres kamp mod autoriteterne, er set så mange gange før. Alligevel har jeg sjældent været vidne til så underholdende og medrivende en film, som er båret af så meget kærlighed til hele dens univers.

Med undtagelse af Michael Shannons Strikland, er samtlige hoved og bi – roller i “The Shape Of Water”, alle varme og skønne karakterer, man straks falder for. Danske Dan Laustens’ svævende og drømmende billeder giver filmen et poetisk strejf. Manuskriptet er skarpt, vittigt og herligt lommefilosofisk.

Alt spiller til perfektion i en film, der ligesom “The Artist” fra 2011 giver et stort, anerkendende skulderklap til en svunden (Hollywood)tid.  Filmen har så megen fortællerlyst, overskud og varme, så da jeg så filmen i biografen, overgav jeg mig fuldt ud, og med et smil over hele femøren, følte jeg mig nærmest selv om en del af dens magiske univers.

Hvor tit sker det lige?

Sådan en filmoplevelse skal ingen da snyde sig selv for!

The Shape Of Water får 5 ud af 6 hamre:

 

 

Seneste

De 8 Bjerge

“De 8 Bjerge” var virkelig en film, der formåede at trække mig følelsesmæssigt med ind på en måde, som jeg sjældent synes jeg oplever i moderne filmkuns

Christoffer anbefaler film om alderdom

Det skyldes altså ikke, at jeg for et par uger siden fyldte 30, og nu tror jeg har set døden i øjnene, at jeg har besluttet mig for at skrive denne lille liste om film om alderdommen

You Are So Not Invited to My Bat Mitzvah

Nicolai har denne gang anmeldt en ungdomsfilm om hvad det vil sige at træde ind i de voksnes rækker som ung jøde og hvor svært det kan være, når man har problemer med sin bedste veninde.

Liar Liar

Nicolai har denne gang anmeldt en af Jim Carreys gamle klassikere, i form af Liar Liar og helt uden at lyve kan det nævnes, at selvom der er enkelte scener som måske ikke holder perfekt ved gensyn, så er der dog tale om en herlig komedie, med Jim Carrey for fuld hammer