Orignaltitel: The Phoenician Scheme
Instruktør: Wes Anderson
År: 2025
Genre: Drama, komedie
Kan købes på 4k ultra blu-ray
Der er ingen tvivl om, at Wes Anderson kan lave smukke billeder. The Phoenician Scheme ligner endnu engang en kunstudstilling forklædt som film, hvor hver eneste frame er så pænt arrangeret, at man næsten kan høre instruktøren stå bag kameraet og rette på en ske i baggrunden, så den ligger helt præcist i den rigtige vinkel. Og ja – i 4K Ultra HD ser det selvfølgelig guddommeligt ud. Farverne popper, detaljerne er krystalklare, og scenografien er så nøje konstrueret, at man nærmest føler sig som indlogeret i et dukkehus på steroider.
Problemet? Alt andet.
Historien er lige så flad som et Wes Anderson-karakters ansigtsudtryk. Vi får en rammefortælling, nogle absurde indslag og en masse små snørklede replikker, der skal lyde skæve og kloge, men mest af alt føles som manuskriptøvelser i overskruet “quirk”. Plottet har hverken puls eller konsekvens – det står stille, mens vi beundrer kulisserne. Og så hjælper det altså ikke, at karaktererne føles som stive figurer, der er sat til at levere døde punchlines med stive ansigter.
Og så er der de famøse cameos. Som altid har Anderson inviteret halvdelen af Hollywoods rolleliste ind til at spille små roller uden egentlig funktion. Man kan næsten høre ham sige: “Se, jeg har fået [indsæt valgfri superstjerne] til at stå i baggrunden og læse et brev op.” Og publikum? Jo, vi nikker og smiler genkendende. Men efter ti minutter begynder det at ligne netop dét, det er: krampagtige forsøg på at give betydning til roller, der egentlig er fuldstændig ligegyldige. Det er pynt for pyntens skyld – som konfetti i en tom sal.
Humoren?
Tja. Den er der vel. Den sædvanlige tørre, akavede leveringsstil, hvor ingen rigtig reagerer på noget, og man sidder tilbage og tænker: “Var det en joke, eller har alle bare social angst?” Jeg skal være ærlig: jeg lo ikke. Jeg trak måske lidt på smilebåndet, men mest fordi jeg blev mindet om, at det nok var meningen, at jeg skulle grine.
Jeg ville virkelig gerne elske Wes Anderson. Jeg ville gerne være en af dem, der falder i svime over hver eneste lille detalje, og som synes, at hans humor er genial og hans historier poetiske. Men efter The Phoenician Scheme må jeg bare konstatere, at han ikke er min kop te. Han er en fremragende billedkunstner, men en halvkedelig historiefortæller – og i sidste ende kan selv 4K ikke skjule det.
The Phoenician Scheme får 2/6 hamre:
🔨 🔨
Billed – og lydkvalitet:
Når det så er sagt: 4k-udgivelsen er, rent teknisk, imponerende. Billedet er en fryd, og lyden er velafbalanceret og knivskarp. Så hvis man bare vil sidde og nyde et visuelt overdådigt, symmetrisk postkort i bevægelse, så er dette release pengene værd. Men hvis man, som jeg, også forventer en historie, man kan leve sig ind i – eller karakterer, der rører én – så er det altså lidt ligesom at spise en kage, der ser smuk ud på ydersiden, men smager af pap.
Jeg kan heller ikke sige noget om lydsporet som er Dolby Atmos og som gør hvad det skal på alle barometre. Det er heller ikke en film med store eksplosioner eller udfordrende skift fra højtaler til højtaler, men dialogen er sprød og går klart igennem centerhøjtaleren, og Andersons nøje udvalgte og finurlige musik lyder ligeså fint og afbalanceret i stereo-højtalerne.
Tak til SF Studios
