Originaltitel: Captain Marvel 2: The Marvels
Instruktør: Nia DaCosta
År: 2023
Genre: Superhelte, action
Det er med en ambivalent følelse jeg sætter mig i biografsædet.
Jeg er klar med popcorn og cola i favnen til endnu en Marvel-film.
På den ene side glæder jeg mig til en omgang superhelte-ramasjang, som forhåbentlig underholder fra start til slut. På den anden side frygter jeg lidt, at Marvel har presset superhelte-citronen så meget, så der ikke rigtig kommer noget godt ud af resultatet. Det er jo trods alt. 33. gang(!!!) at de sender en film ud.
Det sluttede jo ellers så flot og rørende med Endgame, tilbage i 2019. Iron Man, Captain America og alle de andre takkede af. Det var lige som det skulle være.
Men Marvel forsatte alligevel med at spytte film ud. En metatræthed nærmede sig. Også selvom der var flere go’e i blandt, bl.a. Spider-man: No Way Home og den seneste Guardians-film.
Jeg kunne selvfølgelig også bare være blevet hjemme og surmule der med korslagte arme. Men sandheden er at jeg jo er Marvel-filmfan og ikke kan la’ vær’: jeg vil gerne se deres film. Jeg syntes jo selv at de ellers udskældte Thor: Love and Thunder, Ant-Man and the Wasp: Quantumania og Doctor Strange in the Multiverse of Madness var jævnt underholdende, selvom de alle balancerede mellem det overdrevent fjollede og det alt for komplicerede, når det drejede sig om deres plots.
For MCU (Marvel Cinematic Universe) har i deres Fase 5 valgt at fokusere MEGET på ormehuller, parallelverdener og tidsrejser.
Den nye Captain Marvel-film handler selvfølgelig om Carol Danvers (spillet af Brie Larson) som er superhelten Captain Marvel. Men den handler også om de to andre superhelte Monica Rambeau (spillet af Teyonah Parris) og Kamala “Ms. Marvel” Khan (spillet af Iman Vellani). De tre bliver på forunderlig vis (især for os som publikum) forbundet med hinanden hver gang de bruger deres kræfter og dernæst bytter de plads på tværs af de dimensioner de befinder sig i. I starten af filmen prøver de så at finde hoved og hale i dette mysterium, indtil de slår pjalterne sammen om en fælles modstander de skal bekæmpe.
Men helt inden dette er det egentlig Monica Rambeau, som er med Nick Fury (Samuel L. Jackson) på ekspedition i rummet og finder ud af at et ormehul er forbundet med alien-racen Kree’s planet, og her udvikler hun så kræfter, der binder så hende sammen med Khan og Danvers.
Og skurken i denne omgang (for hvem kan sige superheltefilm uden superskurk?!) er en bitter Kree’er der vil hævne sig på Captain Marvel, for noget hun gjorde for længe, længe siden.
Forvirret? Jamen, det kan jeg sagtens forstå at du allerede er.
For den nye Captain Marvel-film, som egentlig bare virker som en undskyldning for at to nye heltinder kan mødes med én af de “gamle i slænget”, og ryste op i hendes seriøse univers, virker kort sagt bare som et desperat forsøg fra Marvels side om at gøre noget nyt, uden egentlig at gøre det.
Den er fyldt med ligegyldige og småkedelige actionscener (igen har Marvel et budget på over 200 millioner dollars) brugt på forglemmeligt CGI, som ikke gør det store indtryk. Plottet er forvirrende og kringlet og det gør det bestemt ikke nemmere at man skal have set Ms. Marvel-serien, for egentlig at kunne forstå hvad der sker i filmen.
Én ting er at skulle se filmene, for at forstå halvdelen af den næste (Marvel)film. Sådan var det i de “go’e gamle Avengers-dage”. Men at man nu også i Fase 5 skal have set alle serierne (som svinger MEGET i kvalitet) og udkommer på streaming på Disney+, gør det bestemt ikke nemmere.
Faktisk er det Ms. Marvel, der er det store højdepunkt og hende som redder The Marvels for at ende som en decideret katastrofe. Iman Vellani er en charmebombe uden lige og hendes søde og naive fangirl-attitude overfor idolet, Captain Marvel, er ikke til at stå for. Hun er samtidig også med til at ruske op i netop den egentlige hovedperson, som i de forrige superheltefilm med hendes tilstedeværelse, har været ret så stiv i betrækket. Det hjælper med en energisk teenager med en smittende attitude.
Det ville være fjollet at sige at den anden positive ting om filmen er dens spilletid, meeeen jeg gør det alligevel. The Marvers varer kun 1 time og 45 minutter og er faktisk den korteste af alle Marvels superheltefilm.
Så da jeg forlod biografen var det inden rulleteksterne var rullet over skærmen. Ja, du læste rigtigt: INDEN. Jeg gik glip af mulige ekstrascener, som der jo altid er efter en Marvel-film. Og jeg er faktisk lidt ligeglad. Jeg har besluttet mig for at holde pause med MCU, indtil de har styr på hvilken retning de gerne vil hen af og har en spændende historie de gerne vil fortælle.
The Marvels får 2/6 hamre:
🔨🔨
