The Killer

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: The Killer

Instruktør: David Fincher

År: 2023

Genre: Thriller

Premiere på Netflix d. 10. november 2023

En mand er på mission i Paris.

Han er dybt koncentreret og fokuseret. Han har et job at udføre, og som en voice-over fortæller, så handler det om at holde sig til planen og så gennemføre den.

Stick to the plan. Anticipate, don’t improvise”.

Det er hovedpersonen selv som fortæller. Han bliver spillet af Michael Fassbender. Han er den navnløse lejemorder, der er blevet hyret til endnu et job.

Nej, det passer nu ikke helt det med navnet. Han har mange navne. Han hedder enten Felix Unger, Archibald Bunker, Reuben Kincaid eller Thomas Jefferson, når han står i luftehavnen og skal med et nyt fly.

Men tilbage til Paris. Her går det helt galt for den garvede og rutinerede hitman, som ved en fejl dræber en uskyldig, og altså misser hvem han nu skulle dræbe.

Så får han fart på og forlader Paris i en voldsom fart.

Og sådan en brøler kommer han til at bøde for.

For da han omsider vender hjem til Den Dominikanske Republik, hvor han har bopæl, opdager han at hans kæreste er blevet et mål, begynder han så et verdensomspændende hævntogt, hvor den navnløse lejemorder sætter alt ind på at dræbe bagmændene.

Hvad der kunne lyde som en bagatel af en ligegyldig b-film på Netflix, ender i hænderne på garvede David Fincher som noget konstant underholdende og seværdigt. Fincher er efterhånden vant til at lave film om lejemordere (eksempelvis klassikerne Se7en og Zodiac, og ikke mindst serien, Mindhunter). Nu har han kreeret en film, som ikke fokuserer på efterforskerne, men i stedet har en lejemorderen i front som hovedperson og fortæller.

Fassbender, som har holdt pause på filmfronten de sidste fire år, er tilbage med en yderst seværdig præstation i filmens hovedrolle. Mange af hans replikker bliver leveret via den voice-over som gennem filmen navigerer publikum gennem handlingen. Dette foregår på et praktisk plan, hvor han fortæller om hans rutiner (i en lejemorderes verden) og hvordan han gør det, men også fra et mere subjektivt plan,- en form for moralsk kodeks, som forklarer hvorfor han gør som han gør.

“Forbid empathy. Trust no one. Fight only the battle you’re paid to fight”.

Selvom Fassbender på billedsiden ligner og agerer som en kold, kønsløs og ubehagelig dræbermaskine, vejer han det op med en smule charme og en del humor på voice-over-lydsiden. Med en del, tør humor, kigger han i fugleperspektiv ned på sit erhverv som lejemorder og fortæller hvordan han som hitman kommer igennem dagen. Observationer om bl.a. tyskere i turistbilledet og hvorfor han klæder sig som dem, når han er på job, og hans overvejelser om hvorfor han ikke længere bruger Airbnb-lejligheder til hans betalte jobs, er ligeså vittige og skægge.

The Killer er spændende og seværdig, fordi det er et samarbejde mellem Fincher og Fassbender. Den er hverken nyskabende eller revolutionerende, men pokkers spændende alligevel.

Selv med en enkel og spinkel historie om en lejemorder, som tager på hævntogt, følte jeg mig i de bedste hænder undervejs og kedede mig ikke et sekund.

Jo, jeg havde ærligt talt forventet mere af manden, som stod bag nogle af mine yndlingsfilm fra 90’erne (igen Se7en og så selvfølgelig, Fight Club), og som dengang kunne blæse én bagover med store gåder, plottwists, mindfucks og legendariske karakterer man aldrig glemmer. Men The Killer er stadig knivskarp underholdning, som selv med en lommefilosofisk lejemorder i hovedrollen går rent ind.

Og så hjælper det selvfølgelig på det, når soundtracket er en blanding af rebelske Morrissey (i øjegangen på lejemorderen på job) og de garvede musikere, Trent Reznor og Atticus Ross. Sidstnævnte herrer supplerer perfekt, så billedsiden står endnu skarpere og får undertegnede ud på kanten af sædet.

Der er en slåskamp undervejs, hvor vores navnløse hovedperson får kamp til stregen og hvor jeg straks tænkte på John Wick. Velkoreograferet action, med masser af smæk for skillingen, så jeg mærkede hvert et slag der ramte ind på begge involveret i slagsmålet. Ellers er The Killer en afbalanceret og rolig film, som i bund og grund er håndværk af bedste skuffe fra Hollywoods side.

Jeg glæder mig altid til når David Fincher er klar med en ny film, man jeg forventer samtidig også en lille genistreg, for jeg ved at manden kan hvis han vil. Denne gang vil han fortælle en enkel historie om en lejemorders hævntogt, og fair enough. For selv når Fincher blot er udmærket, er han alligevel bedre end de fleste.

The Killer får 4/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨

Seneste

Twisters

Nicolai har denne gang anmeldt den nye Twister-film, Twisters, som prøver at opgradere 90’er-klassikeren om adrenalinjunkier som jæger tornadoer. Lykkedes opgraderingen? Ikke helt, men dele af filmen redder den fra at blive en total katastrofe.

Gondola

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 gondolfører i en gregoriansk landsby, som bliver forelsket.

Det er en film uden nogen sagte ord og det er slet og ret, en af årets største filmiske fornøjelser, som er helt perfekt at opleve i biografen, i disse grå tider!

Godzilla x Kong: The New Empire (4k uhd)

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og René Buchtrup anmelder den her til hjemmebiografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Stand By Me

“So darling, darling stand by me”. Ja, teksten kender i jo godt, men hva’ med 80’er-filmen den nu stammer fra. Hvordan er den ved et gensyn her i 2024? Se med her hvor René fra Moviemaniac anmelder 4k-film igen.

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.