The Haunted Mansion

'The Haunted Mansion'. (FOTO: Disney©)
Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Instruktør: Rob Minkoff
År: 2003
Genre: komedie

Når det kommer til filmatiseringer af forlystelser i forlystelsesparker, så har Dinsey-filmstudiet, stået bag et pr. stykker i tidens løb og den mest succesfulde af dem er vel nok de 5 Pirates of the Carribbean-film.

Selv samme år (2003), hvor den første Pirates of the Carribean-film udkom, så udkom der også en film om spøgelseshuset i Disneyland, som slet og ret hedder The Haunted Mansion (Spøgelseshuset).

Instruktøren der stod bag denne film var Rob Minkoff, som tidligere havde instrueret Stuart Little 1 & 2 og sågar også været den ene ud af 2 til at instruere Løvernes Konge og manuskriptet var lavet af David Berenbaum, som før denne film, havde skrevet manuskriptet til den fortsat meget populære julekomedie, Elf.

Filmens historie er en kende kludret til tider, men jeg skal forsøge at forklare den kort.

Den omhandler ejendomsmægleren Jim Evers, der sammen med sin kone Sara, har ejendomsfirmaet Evers And Evers (fordi folk helst skal bo for evig i husene?)

Jim Evers har solgt 7 hus på 1 måned, men har helt glemt sin kone og deres 2 børn (en dreng på 10 og en pige på 13) og for at råde bod på dette, synes Jim at de skal på weekendtur ved en sø.

Men lige da familien Evers skal til at på weekendtur, får Sara et opkald om et gammelt palæ som de gerne må komme at se på, hvor Jim så straks slår til og siger at det kan de snildt nå.

Da familien Evers så ankommer, ser huset meget forældet og skummelt og der er også ret mange gravstene i baghaven… Alligevel bliver de dog forholdsvis venligt mødt af butleren Ramsey, som inventere dem til middag og for at møde huses mester, som hedder Gracey.

Senere på aftenen kommer der voldsomt uvejr og dermed kan familien Evers slet ikke forlade palæet og da de lidt senere finder ud af, at der hviler en forbandelse over palæet, bliver det endnu svære at forlade palæet.

Umiddelbart skal dette både være en gyserkomedie og dertil en gyserkomedie som er lige gyset nok og med den rette humor så hele familien kan få noget ud af den og lykkedes dette?

Man kan sige at, hverken instruktøren eller manuskriptforfatteren på det tidspunkt havde erfaring med dystre eller gyselige film (og har heller ikke fået mere af det, efterfølgende), men i-og-med at filmen er baseret på et spøgelseshus i Disneyland, så skal der helst være en følelse af sus i kroppen.

Dette kommer der en anelse af, men det skyldes dog ingen af spøgelserne, som primært skal ses som værende komiske.

I forhold til det komiske, så giver det her god mening at kigge på skuespillet, i forhold til hvem der bærer den mandlige hovedrolle og som vel skulle ses som værende hovedattraktionen til The Haunted Mansion.

Når navnet Eddie Murphy nævnes, så tænkes der højst sandsynligt primært på filmene fra 80’erne og ikke vildt meget 90’erne og nok slet ikke 00’erne, hvor Eddie Murphys største succeser, var stemmelægning som æslet i Shrek­-filmene.

På dette tidspunkt (i 2003), var Eddie Murphy stort-set gået væk fra de mere kantede og vovede komiske roller og var gået mere over til familiekomedierne, hvilket dette også er og fungere han her?

Eddie Murphy har skam en vis energi i rollen som Jim Evers, der til at starte med aldrig siger nej til en god handel og senere bliver lettere panisk, da han bliver bevidst om palæets forbandelse og denne paniske energi fungere såmænd ok og meget passende til en gyserkomedie.

Det virker dog også sommetider som om Eddie Murphy holder lidt igen og i forhold til kemien med Marsha Thomson der spiller hans kone (og er hele 15 år yngre), så er der ikke vildt meget af det, men de er til gengæld også adskilt i størstedelen af den cirka 81 minutter lange film (minus rulletekster).

I forhold til andre skuespillere, så gør Terence Stamp det ret godt som butleren, Ramsey. Ganske vist spiller Terence Stamp rollen virkelig stift og sjældent med meget liv, men forbavsende nok fungere dette faktisk glimrende og det giver også noget skummelhed over butleren, som bestemt er passende.

Jennifer Tillys hoved (jep, det er kun hendes hoved), er faktisk også ret morsom som en spøgelse-sigøjnerkvinde, fordi hun sommetider kommer med nogle sjove replikker og fordi hun passer ret godt ind i rollen.

I forhold til det film-tekniske, så vil jeg sige at computereffekterne, er ikke nødvendigvis ældet vildt godt, men heller ikke helt katastrofalt, i forhold til bl.a. spøgelserne og for at vende tilbage til et gys i filmen som jeg synes fungere, så er der et tidspunkt hvor Jim Evers og hans datter skal finde en nøgle og hvor de pludseligt bliver angrebet af en masse zombieskeletter.

Havde jeg set denne scene i en alder af 7,8,9,10, så havde jeg muligvis været rædselsslagen, fordi alt faktisk fungere i dén scene.  

Jeg vil også sige at underlægningsmusikken af Mark Mancina, ikke nødvendigvis er gyseligt men dog giver en virkelig god følelse af eventyr igennem det meste af filmen og selvom kameraarbejdet af Remi Adefarasin, ikke er spektakulært, så fungere det alligevel ret godt, til at give en form for gyselig følelse.

Dog skal det også nævnes at selve historien med forbandelsen (og grunden til at Evers familien blev udvalgt til at komme til palæet), ikke er vildt godt fortalt og selvom den pludselig drejning/twist i historien måske giver lidt mening, så er afrundingen af historien dog ikke perfekt.

Dermed kan det siges at hvis man søger en gyserkomedie for hele familien, så er The Adams Family fra start-90’erne eller Casper fra 1995, bedre og mere gennemførte bud. The Haunted Mansion er ikke helt dårlig eller uden kvaliteter, men den kunne bare være meget bedre.

The Haunted Mansion får 3 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: