The Foreigner anmeldelse

René

René

af Andreas Nørgaard

The Foreigner med en sært rørende Jackie Chan kræver ikke al din tilstedeværelse og dedikation, men holder alligevel én på limpinden med et ganske habilt actiondrama.

Filmen kan bl.a. streames på C-More

Tænk hvis man i sin tid udelukkende havde set Adam Sandler som den utålelige og brækfremkaldende klovn, der kun laver møgfilm, så havde vi ikke fået en mesterlig film som Punch Drunk Love.
Havde man aldrig givet Jim Carrey og Steve Carrel chancen i seriøse dramaer, så havde filmhistorien været nogle fremragende film og et mesterværk (Eternal Sunshine….) fattigere.
….og jeg starter bevidst ikke snakken om Sylvester Stallone op, for så risikerer vi at blive uvenner – ham kan jeg nemlig godt lide.

For at gøre en efterhånden lang historie kort, så prøver jeg at sige, at det er synd at sætte folk i bås.
Jeg giver normalt ikke to potter knaldgult morgenurin for ninjasmølfen Jackie Chan.
Han har altid slået mig som en sympatisk fyr, der bare ikke har nogen egentlig berettigelse på det store lærred, men som er ganske hyggelig alligevel.
Her i filmen er han dybt seriøs, og selvom han ikke ligefrem er en dramaets mester, så er der noget sympatisk og rørende ved hans præstation, som faderen der mister sin datter til terroren.

The Foreigner er jo ikke ment som værende en potentiel prissluger med Oscarchancer og så’rn, men bare et lille drama, der – uden de helt store armbevægelser – får sat et tiltrængt nyt ansigt på den terror vi desværre er blevet næsten dus med.
Det er måske lidt unuanceret og frelst at sige dette, men jeg synes det klæder Hollywood at undlade konstant at skabe et meget ensidigt fjendebillede af terrorismen.

Pierce Brosnan er ganske god som den irske politiker, der måske, måske ikke har lort i lommerne.
Jeg kan sgu godt lide Brosnan, og jeg er selvfølgelig bevidst om hans næsten Oscarværdige rolle i Mamma Mia – damn den mand kan synge…..
Ej, det sidste er selvfølgelig en sløj joke, men jeg synes faktisk han gør det godt i flere forskellige film, og han er en virkelig god James Bond.
Nok om ham.

Mangler du et drama, der ikke kræver al din tilstedeværelse og dedikation, men som samtidig holder dig på limpinden, så er The Foreigner måske noget for dig.

Forvent en sært rørende Jackie Chan, og en altid solid Pierce Brosnan, og glæd dig derudover til at se IRA få høvl af the fucking chinaman (Brosnans karakters egne ord).

The Foreigner får 3 ud af 6 hamre
🔨🔨🔨

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!