The Foreigner anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af Andreas Nørgaard

The Foreigner med en sært rørende Jackie Chan kræver ikke al din tilstedeværelse og dedikation, men holder alligevel én på limpinden med et ganske habilt actiondrama.

Filmen kan bl.a. streames på C-More

Tænk hvis man i sin tid udelukkende havde set Adam Sandler som den utålelige og brækfremkaldende klovn, der kun laver møgfilm, så havde vi ikke fået en mesterlig film som Punch Drunk Love.
Havde man aldrig givet Jim Carrey og Steve Carrel chancen i seriøse dramaer, så havde filmhistorien været nogle fremragende film og et mesterværk (Eternal Sunshine….) fattigere.
….og jeg starter bevidst ikke snakken om Sylvester Stallone op, for så risikerer vi at blive uvenner – ham kan jeg nemlig godt lide.

For at gøre en efterhånden lang historie kort, så prøver jeg at sige, at det er synd at sætte folk i bås.
Jeg giver normalt ikke to potter knaldgult morgenurin for ninjasmølfen Jackie Chan.
Han har altid slået mig som en sympatisk fyr, der bare ikke har nogen egentlig berettigelse på det store lærred, men som er ganske hyggelig alligevel.
Her i filmen er han dybt seriøs, og selvom han ikke ligefrem er en dramaets mester, så er der noget sympatisk og rørende ved hans præstation, som faderen der mister sin datter til terroren.

The Foreigner er jo ikke ment som værende en potentiel prissluger med Oscarchancer og så’rn, men bare et lille drama, der – uden de helt store armbevægelser – får sat et tiltrængt nyt ansigt på den terror vi desværre er blevet næsten dus med.
Det er måske lidt unuanceret og frelst at sige dette, men jeg synes det klæder Hollywood at undlade konstant at skabe et meget ensidigt fjendebillede af terrorismen.

Pierce Brosnan er ganske god som den irske politiker, der måske, måske ikke har lort i lommerne.
Jeg kan sgu godt lide Brosnan, og jeg er selvfølgelig bevidst om hans næsten Oscarværdige rolle i Mamma Mia – damn den mand kan synge…..
Ej, det sidste er selvfølgelig en sløj joke, men jeg synes faktisk han gør det godt i flere forskellige film, og han er en virkelig god James Bond.
Nok om ham.

Mangler du et drama, der ikke kræver al din tilstedeværelse og dedikation, men som samtidig holder dig på limpinden, så er The Foreigner måske noget for dig.

Forvent en sært rørende Jackie Chan, og en altid solid Pierce Brosnan, og glæd dig derudover til at se IRA få høvl af the fucking chinaman (Brosnans karakters egne ord).

The Foreigner får 3 ud af 6 hamre
🔨🔨🔨

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.