The Foreigner anmeldelse

René

René

af Andreas Nørgaard

The Foreigner med en sært rørende Jackie Chan kræver ikke al din tilstedeværelse og dedikation, men holder alligevel én på limpinden med et ganske habilt actiondrama.

Filmen kan bl.a. streames på C-More

Tænk hvis man i sin tid udelukkende havde set Adam Sandler som den utålelige og brækfremkaldende klovn, der kun laver møgfilm, så havde vi ikke fået en mesterlig film som Punch Drunk Love.
Havde man aldrig givet Jim Carrey og Steve Carrel chancen i seriøse dramaer, så havde filmhistorien været nogle fremragende film og et mesterværk (Eternal Sunshine….) fattigere.
….og jeg starter bevidst ikke snakken om Sylvester Stallone op, for så risikerer vi at blive uvenner – ham kan jeg nemlig godt lide.

For at gøre en efterhånden lang historie kort, så prøver jeg at sige, at det er synd at sætte folk i bås.
Jeg giver normalt ikke to potter knaldgult morgenurin for ninjasmølfen Jackie Chan.
Han har altid slået mig som en sympatisk fyr, der bare ikke har nogen egentlig berettigelse på det store lærred, men som er ganske hyggelig alligevel.
Her i filmen er han dybt seriøs, og selvom han ikke ligefrem er en dramaets mester, så er der noget sympatisk og rørende ved hans præstation, som faderen der mister sin datter til terroren.

The Foreigner er jo ikke ment som værende en potentiel prissluger med Oscarchancer og så’rn, men bare et lille drama, der – uden de helt store armbevægelser – får sat et tiltrængt nyt ansigt på den terror vi desværre er blevet næsten dus med.
Det er måske lidt unuanceret og frelst at sige dette, men jeg synes det klæder Hollywood at undlade konstant at skabe et meget ensidigt fjendebillede af terrorismen.

Pierce Brosnan er ganske god som den irske politiker, der måske, måske ikke har lort i lommerne.
Jeg kan sgu godt lide Brosnan, og jeg er selvfølgelig bevidst om hans næsten Oscarværdige rolle i Mamma Mia – damn den mand kan synge…..
Ej, det sidste er selvfølgelig en sløj joke, men jeg synes faktisk han gør det godt i flere forskellige film, og han er en virkelig god James Bond.
Nok om ham.

Mangler du et drama, der ikke kræver al din tilstedeværelse og dedikation, men som samtidig holder dig på limpinden, så er The Foreigner måske noget for dig.

Forvent en sært rørende Jackie Chan, og en altid solid Pierce Brosnan, og glæd dig derudover til at se IRA få høvl af the fucking chinaman (Brosnans karakters egne ord).

The Foreigner får 3 ud af 6 hamre
🔨🔨🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.