The Eternals

René

René

Originaltitel: The Eternals

Instruktør: Chloé Zhao

År: 2021

Genre: Superhelte/Action/Drama

Release på dvd, blu-ray og UHD blu-ray: d. 31. januar 2021

Den kinesiske instruktør Chloé Zhao har sagt, at hun altid har følt sig som en outsider, og hun føler sig tiltrukket at folk, der lever et anderledes liv. Efter hendes mesterlige gennembrudsfilm, The Rider fra 2017 og Oscar-vinderen, Nomandland fra 2020, giver dette citat i den grad mening. Begge værker bærer præg af særlige individers kamp i en presset tilværelse. En rodeorytters kamp for at komme i sadlen igen efter en ulykke, og en fattig kvindes stålsatte kamp for at leve hendes liv på landevejen.

I hendes seneste film, er vi langt væk fra de smalle film, med de små budgetter. Eternals har et vildt budget på 200 millioner dollars og handler om 10 (!) forskellige superhelte, som for tusinde år siden ankom til Jorden, for at beskytte planeten for rumvæsenerne, Celestianerne. En film, som indikerer at vi er væk fra Marvels “gamle helte” fra Avengers og vi er kommet ind i en ny fase, nemlig Fase 4, hvor en masse nye skal introduceres til de kommende år.

Spørgsmålet er blot om Zhao klarer skærene, ved at skabe en spændende historie, som introducerer de nye helte, så man kan bygge videre de næste mange år?

Svaret bliver et forsigtigt lille ja.

Og lad mig forklare hvorfor.

Eternals er en satsning og en ny vej for MCU. Den er bestemt ikke som de andre og prøver ihærdigt at skabe balance mellem det velkendte (den klassiske skabelon for en superhero flick) og bidrage med noget nyt. Den er mest interessant når den stiller spørgsmål ved moral, etik og ansvar (superhelte der adlyder ordre vs. kan tænke selv) og når den tør at satse på drama, fremfor bulder og brag-action.

Men én ting er teori, en anden er praksis. De mange forskellige helte er svære at blive rigtigt kloge på, fordi vi har så mange vi skal lære at kende. De fleste når vi kun at blive introduceret til, og så virker de bare lettere overfladiske. Samtidig bærer filmen tydeligt præg af et nødsråb om diversitet on the big screen. Alt skriger til himlen på at introducere de “rigtige” helte. Vi får bl.a. serveret den klassiske, hvide “Superman”, asiaterne, den sorte, barnet og mexicaneren. At Eternals samtidig også byder på en elskovsscene og et kys mellem to mænd i en anden scene, er stort indenfor MCU, men alligevel ikke rigtigt noget der flytter bjerge.

Det er ellers fin kemi mellem heltene Sersi (Gemmi Chan) og Ikaris (Richard Madden), som efter årtusinde år sammen som loverbirds, og efter hundrede års pause, nu må samle “banden” igen, da Celestianerne pludselig kommer brasende med flere kræfter end nogensinde. De er dog ikke det helt store trumfkort. Nej, filmens stjerne er scenografien og de mange smukke billeder, mixet sammen med imponerende cgi og special effetcts, som overrasker og forbløffer.

Så kan det godt være at tempoet til tider er lidt trægt, men det er samtidig også et sats. Og det belønner sig for det publikum, som har lyst til en helt anden Marvel-film end dem vi er så vant til. Og heldigvis er humoren, ikke helt gemt at vejen. Altid skarpe Kumail Nanjiani, som spiller superhelten Kingo med lynhænderne, har også en skarp tunge. Han sørger for flabet deadpan komik. Sammen med bomstærke Gilgamesh (spillet af Don Lee) sørger de for filmens sjoveste scene, hvor Gilgamesh stolt fortæller at det mjød heltene drikker, er korn han selv har tygget på og spyttet ud igen. Og ja, det spytter Kingo straks ud igen.

Ikke en Marvel-film, uden post-credits og en sidste scene efter rulleteksterne, og Kit Harrington, som spiller Sersis jordbokæreste, Dane, kan snildt komme til at betyde meget for Eternals-filmene, hvis der kommer en film nummer to. Alt afhænger er denne filmens samlede indtjening worldwide, så hvis man er til æstetisk og dvælende superhelteepos, så bør man give The Eternals en chance.

The Eternals får 4/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨

Ekstramateriale: Ikke et prangende udvalg af ekstraguf, men bestemt bedre end ingenting: kommentarspor, en form for behind-the-scenes, lidt spas bag settet og et par slettede scener.

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.