The Eternals

René

René

Originaltitel: The Eternals

Instruktør: Chloé Zhao

År: 2021

Genre: Superhelte/Action/Drama

Release på dvd, blu-ray og UHD blu-ray: d. 31. januar 2021

Den kinesiske instruktør Chloé Zhao har sagt, at hun altid har følt sig som en outsider, og hun føler sig tiltrukket at folk, der lever et anderledes liv. Efter hendes mesterlige gennembrudsfilm, The Rider fra 2017 og Oscar-vinderen, Nomandland fra 2020, giver dette citat i den grad mening. Begge værker bærer præg af særlige individers kamp i en presset tilværelse. En rodeorytters kamp for at komme i sadlen igen efter en ulykke, og en fattig kvindes stålsatte kamp for at leve hendes liv på landevejen.

I hendes seneste film, er vi langt væk fra de smalle film, med de små budgetter. Eternals har et vildt budget på 200 millioner dollars og handler om 10 (!) forskellige superhelte, som for tusinde år siden ankom til Jorden, for at beskytte planeten for rumvæsenerne, Celestianerne. En film, som indikerer at vi er væk fra Marvels “gamle helte” fra Avengers og vi er kommet ind i en ny fase, nemlig Fase 4, hvor en masse nye skal introduceres til de kommende år.

Spørgsmålet er blot om Zhao klarer skærene, ved at skabe en spændende historie, som introducerer de nye helte, så man kan bygge videre de næste mange år?

Svaret bliver et forsigtigt lille ja.

Og lad mig forklare hvorfor.

Eternals er en satsning og en ny vej for MCU. Den er bestemt ikke som de andre og prøver ihærdigt at skabe balance mellem det velkendte (den klassiske skabelon for en superhero flick) og bidrage med noget nyt. Den er mest interessant når den stiller spørgsmål ved moral, etik og ansvar (superhelte der adlyder ordre vs. kan tænke selv) og når den tør at satse på drama, fremfor bulder og brag-action.

Men én ting er teori, en anden er praksis. De mange forskellige helte er svære at blive rigtigt kloge på, fordi vi har så mange vi skal lære at kende. De fleste når vi kun at blive introduceret til, og så virker de bare lettere overfladiske. Samtidig bærer filmen tydeligt præg af et nødsråb om diversitet on the big screen. Alt skriger til himlen på at introducere de “rigtige” helte. Vi får bl.a. serveret den klassiske, hvide “Superman”, asiaterne, den sorte, barnet og mexicaneren. At Eternals samtidig også byder på en elskovsscene og et kys mellem to mænd i en anden scene, er stort indenfor MCU, men alligevel ikke rigtigt noget der flytter bjerge.

Det er ellers fin kemi mellem heltene Sersi (Gemmi Chan) og Ikaris (Richard Madden), som efter årtusinde år sammen som loverbirds, og efter hundrede års pause, nu må samle “banden” igen, da Celestianerne pludselig kommer brasende med flere kræfter end nogensinde. De er dog ikke det helt store trumfkort. Nej, filmens stjerne er scenografien og de mange smukke billeder, mixet sammen med imponerende cgi og special effetcts, som overrasker og forbløffer.

Så kan det godt være at tempoet til tider er lidt trægt, men det er samtidig også et sats. Og det belønner sig for det publikum, som har lyst til en helt anden Marvel-film end dem vi er så vant til. Og heldigvis er humoren, ikke helt gemt at vejen. Altid skarpe Kumail Nanjiani, som spiller superhelten Kingo med lynhænderne, har også en skarp tunge. Han sørger for flabet deadpan komik. Sammen med bomstærke Gilgamesh (spillet af Don Lee) sørger de for filmens sjoveste scene, hvor Gilgamesh stolt fortæller at det mjød heltene drikker, er korn han selv har tygget på og spyttet ud igen. Og ja, det spytter Kingo straks ud igen.

Ikke en Marvel-film, uden post-credits og en sidste scene efter rulleteksterne, og Kit Harrington, som spiller Sersis jordbokæreste, Dane, kan snildt komme til at betyde meget for Eternals-filmene, hvis der kommer en film nummer to. Alt afhænger er denne filmens samlede indtjening worldwide, så hvis man er til æstetisk og dvælende superhelteepos, så bør man give The Eternals en chance.

The Eternals får 4/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨

Ekstramateriale: Ikke et prangende udvalg af ekstraguf, men bestemt bedre end ingenting: kommentarspor, en form for behind-the-scenes, lidt spas bag settet og et par slettede scener.

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.