The Equalizer 3

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: The Equalizer 3: The Final Chapter

Instruktør: Antoine Fuqua

År: 2023

Genre: Action, drama, thriller

Kan bl.a. streames på Blockbuster

For ikke længe siden brokkede jeg mig over Liam Neeson, som stadigvæk render rundt (som 71-årig!) og unødvendigt leger hævngerrig actionbøf.

En gudsbenådet dygtig skuespiller, som stadig insisterer på at være med i de samme slags film: dem, hvor manden kæmper mod overmagten med hans very particular set of skills. Den type af film har Denzel Washington også været med i en del af efterhånden.

Det store spørgsmål er så om Denzel er mere troværdig, når han selv som 68-årig også stadig deler bøllebank ud på det store lærred i år 2023?

Det korte svar er JA.

Denne anmeldelse handler om tredje omgang med den tidligere snigmorder Robert McCall (Washington), som bliver skudt på en mission på en siciliansk vingård og reddet af en ældre læge og transporteret tilbage til hans (lægens) hjem,- den lille kystby Altamonte, hvor McCall heler sine sår og langsomt kommer på benene igen. McCall, som efterhånden også er blevet en ældre herre, tager tid om at hele. Men så er det heldigt at det netop er i denne vidunderlige og romantiserede by, som McCall hurtigt forelsker sig i. Her ser han sig selv blive en del af det lille lokalsamfund, hvor han i fred og ro kan besøge en helt særlig café, for at drikke sin the.

Men før McCall kan slappe helt af og nyde sit lejemoder-otium, må han tage stilling til hvor meget han vil involveres i det lokale miljø, og vigtigt af alt, hvor meget han blive ofre og hjælpe lokalbefolkningen. Flere fra den sicilianske mafia, med brødrene Vincent – (Andrea Scarduzio) og Marco Quaranta (Andrea Dodero) i spidsen, gør ting som den aldrende very particular set of skills-mand umuligt kan ryste af sig. Så snart må han tage affære for at sætte en stopper for brødrene.

Tempoet i den tredje omgang McCall-show er tydeligt inspireret af western-genren (bl.a. Sergio Leones). Instruktøren Antoine Fuqua, som også stod bag de to tidligere film, tager sin tid til at fortælle historien, og er ligesom sin aldrende hovedperson, rolig og tålmodig. Tingene tager sin tid i The Equalizer 3, hvor der selvfølgelig bygges op til en voldsom og intens finale, men hvor vi næsten dvæler alene ved McCalls tilstedeværelse, men også svæver rundt i de sicilianske stræder, som var det optagelser til en reklamefilm for byen.

Man kan diskutere om den tredje omgang af Equalizer-filmene kort sagt er en langgaber af format, eller om det er nervepirrende slow burn, der klæder trilogiens afslutning.

Jeg hælder mest til det sidste.

En typisk Liam Neeson-actionfilm foregår i et hæsblæsende tempo, så den kære Liam er ved at tabe de resterende stumper af hans irske hårpagt. Her bygges en usandsynlig historie op om en utroværdig hovedkarakter. Forglemmeligt og ligegyldigt. I et actionbrag med Denzel fokuseres der på hovedpersonen og de dygtige instruktører bag, er ofte bedre til at bygge en interessant verden op om ham.

I The Equalizer 3 er det for det meste spændende og interessant, fordi vi gider at følge hovedpersonen. Vi ved han har en broget fortid og ikke ligefrem står øverst på Julemandens artig-liste, men han er et reflekterende væsen, som vil sine medmennesker det bedste. Derfor er det overdrevet fedt at se ham bruge alle hans set of skills mod de modbydelige mafia-gangstere og vise en form for retfærdighed.

Jo vist er disse gangstere endimensionelle skabelons-figurer, man er ligeglad med om de dør eller ej. Dette er til gengæld blot en undskyldning for at se McCall smadre dem synder og sønder.

At instruktør Antoine Fuqua også har tilsidesat flere af filmens øvrige karakterer (bl.a. CIA-agenten, spillet af Dakota Fanning) kan også nemt tilgives for. For hovedattraktionen er og bli’r stadigvæk Denzel Washington, som selv er spændende og yderst interessant, når han som en sort Rain Man lægger servietterne på den helt rigtige måde på bordet, inden serveringen af hans yndlingsthe på caféen.

The Equalizer 3 får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.