The Equalizer 3

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: The Equalizer 3: The Final Chapter

Instruktør: Antoine Fuqua

År: 2023

Genre: Action, drama, thriller

Kan bl.a. streames på Blockbuster

For ikke længe siden brokkede jeg mig over Liam Neeson, som stadigvæk render rundt (som 71-årig!) og unødvendigt leger hævngerrig actionbøf.

En gudsbenådet dygtig skuespiller, som stadig insisterer på at være med i de samme slags film: dem, hvor manden kæmper mod overmagten med hans very particular set of skills. Den type af film har Denzel Washington også været med i en del af efterhånden.

Det store spørgsmål er så om Denzel er mere troværdig, når han selv som 68-årig også stadig deler bøllebank ud på det store lærred i år 2023?

Det korte svar er JA.

Denne anmeldelse handler om tredje omgang med den tidligere snigmorder Robert McCall (Washington), som bliver skudt på en mission på en siciliansk vingård og reddet af en ældre læge og transporteret tilbage til hans (lægens) hjem,- den lille kystby Altamonte, hvor McCall heler sine sår og langsomt kommer på benene igen. McCall, som efterhånden også er blevet en ældre herre, tager tid om at hele. Men så er det heldigt at det netop er i denne vidunderlige og romantiserede by, som McCall hurtigt forelsker sig i. Her ser han sig selv blive en del af det lille lokalsamfund, hvor han i fred og ro kan besøge en helt særlig café, for at drikke sin the.

Men før McCall kan slappe helt af og nyde sit lejemoder-otium, må han tage stilling til hvor meget han vil involveres i det lokale miljø, og vigtigt af alt, hvor meget han blive ofre og hjælpe lokalbefolkningen. Flere fra den sicilianske mafia, med brødrene Vincent – (Andrea Scarduzio) og Marco Quaranta (Andrea Dodero) i spidsen, gør ting som den aldrende very particular set of skills-mand umuligt kan ryste af sig. Så snart må han tage affære for at sætte en stopper for brødrene.

Tempoet i den tredje omgang McCall-show er tydeligt inspireret af western-genren (bl.a. Sergio Leones). Instruktøren Antoine Fuqua, som også stod bag de to tidligere film, tager sin tid til at fortælle historien, og er ligesom sin aldrende hovedperson, rolig og tålmodig. Tingene tager sin tid i The Equalizer 3, hvor der selvfølgelig bygges op til en voldsom og intens finale, men hvor vi næsten dvæler alene ved McCalls tilstedeværelse, men også svæver rundt i de sicilianske stræder, som var det optagelser til en reklamefilm for byen.

Man kan diskutere om den tredje omgang af Equalizer-filmene kort sagt er en langgaber af format, eller om det er nervepirrende slow burn, der klæder trilogiens afslutning.

Jeg hælder mest til det sidste.

En typisk Liam Neeson-actionfilm foregår i et hæsblæsende tempo, så den kære Liam er ved at tabe de resterende stumper af hans irske hårpagt. Her bygges en usandsynlig historie op om en utroværdig hovedkarakter. Forglemmeligt og ligegyldigt. I et actionbrag med Denzel fokuseres der på hovedpersonen og de dygtige instruktører bag, er ofte bedre til at bygge en interessant verden op om ham.

I The Equalizer 3 er det for det meste spændende og interessant, fordi vi gider at følge hovedpersonen. Vi ved han har en broget fortid og ikke ligefrem står øverst på Julemandens artig-liste, men han er et reflekterende væsen, som vil sine medmennesker det bedste. Derfor er det overdrevet fedt at se ham bruge alle hans set of skills mod de modbydelige mafia-gangstere og vise en form for retfærdighed.

Jo vist er disse gangstere endimensionelle skabelons-figurer, man er ligeglad med om de dør eller ej. Dette er til gengæld blot en undskyldning for at se McCall smadre dem synder og sønder.

At instruktør Antoine Fuqua også har tilsidesat flere af filmens øvrige karakterer (bl.a. CIA-agenten, spillet af Dakota Fanning) kan også nemt tilgives for. For hovedattraktionen er og bli’r stadigvæk Denzel Washington, som selv er spændende og yderst interessant, når han som en sort Rain Man lægger servietterne på den helt rigtige måde på bordet, inden serveringen af hans yndlingsthe på caféen.

The Equalizer 3 får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: