“Det føles som en varm is på en hed sommerdag”. Metaforen for den nye Coen-brødrene film er ikke til at tage fejl af: NOT GOOD!
Filmen kan streames på Netflix fra d. 16. november 2018.
Ny film af de to Coen brødre…
Kan de ramme fordums styrke, eller er det igen en tynd kop sjask vi skal trakteres med?De har været lidt underbemandede på første sal ift. manuskripter og idéer på det seneste.Det rammer ekstra hårdt, når fortidens mesterværker dukker op i erindringen, for de kan jo godt, de kære brødre, når de lige strammer sig an.
Filmen er delt op i seks separate akter, som ikke er forbundet, men som viser forskellige aspekter af livet i det vilde vest. De kunne med fordel have lavet et par rigtig fede kortfilm istedet. Filmen er ihvertfald en halv time for lang, og jeg sad flere gange og kedede mig bravt. Der er ikke nok kød på flere af historierne, og det bli’r derfor som helhed en rodet og kedsommelig affære.
Der er selvfølgelig gode øjeblikke indimellem, for de to brødre kan altså deres håndværk, når de strammer ballerne sammen. Gode gamle Tom Waits er et fund i rollen som stædig og ihærdig guldgraver, og det siger jeg ikke fordi han i min verden er verdens sejeste mand, men simpelthen fordi han er hammerlammer god, og lige lovlig undervurderet som skuespiller.Der er helt klart momenter i filmen, der får dig til at håbe på mere af samme skuffe – mere af det gamle og velkendte Coen-univers, men desværre er det kun flygtige momenter.
Der bli’r flere gange undervejs lettet på hatten over især Once Upon A Time In The West, og det sætter det hele lidt i perspektiv. Fantastiske billeder, gunslingers, dueller, og ikke mind….ja hvad egentlig?
Jeg synes næsten det bli’r pinligt, da Buster Scruggs’ udfordrer kommer anstigende til hvad der ikke kan være andet end en hyldest til The Man With The Harmonica fra Once Upon… Hyldest og referencer falder i denne film til jorden, og medmindre du er Quentin Tarantino, så lad venligst være med at kaste dig ud i, hvad der sikkert er et behjertet forsøg på hyldest og løften-på-hatten over egne forbilleder. Det ender ud i noget værre leflen.
Det føles som en varm is på en hed sommerdag – NOT GOOD!
Jeg havde håbet på meget mere end dette, men måske ikke ligefrem forventet det.Nu vil jeg sætte mig ned, og nyde noget musik med mesteren over dem alle, Tom Waits. Ham kan intet ødelægge.
