The Amateur (4K UHD)

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

Originaltitel: The Amateur

Instruktør: James Hawes

År: 2025

Genre: Thriller, Action

Kan købes nu på 4K ultra blu-ray

Nørden, der næsten blev James Bond

The Amateur er én af de film, der på papiret lyder som en klassisk spionthriller, men som i praksis både leger med og undergraver genrens konventioner. Med Rami Malek i hovedrollen som Charlie Heller får vi en atypisk helt, der ikke starter som en stilsikker dræbermaskine, men som en introvert CIA-kryptograf, der tilbringer mere tid foran skærmen end i felten.

Da Charlies kone bliver dræbt under et terrorangreb i London, opdager han hurtigt, at de ansvarlige muligvis slipper uden straf. Frustreret over systemets handlingslammelse begynder han at grave i sagen selv — først med sine tekniske færdigheder, men hurtigt trækkes han dybere ind i en farlig mission, hvor han bliver nødt til at gå fra skrivebord til feltarbejde. Med falske ID’er, låseplukning og improviserede gadgets forsøger han at infiltrere en international terrorcelle. Undervejs balancerer han konstant på grænsen mellem at være dygtig nok til at overleve og amatør nok til næsten at ødelægge alt.

Bond… ja, ikke helt, men næsten

Filmen leger åbenlyst med James Bond-parallellen. Charlie får nyt tøj, bedre selvtillid og mere handling i blodet, men han er stadig altid lidt for klodset til at være en fuldblods 007. Det er faktisk her, filmens charme ligger: Vi får en helt, der både kan se cool ud i et jakkesæt og samtidig google “how to pick a lock” lige inden en mission. Denne balance mellem det kompetente og det kejtede er både sjov og lidt fjollet — og det gør, at man som publikum ikke behøver tage ham alt for seriøst.

Malek bærer filmen. Han får Charlie til at være både sympatisk og troværdig, selv når han gør ting, der strengt taget er urealistiske. Der er små glimt af tør humor, især når han træder uden for sin komfortzone. Jeg bliver nok aldrig den store Malek-fan, men bevares, han har da karisma, er troværdig og gør hvad han skal i rollen som den desperate Charlie, som søger retfærdighed.

Selvom filmen ikke er en actionbombe fra start til slut, fungerer de sekvenser, vi får, overraskende godt. Kameraarbejdet er klart, klipningen er ikke overgearet, og der er en fin blanding af håndholdt nærhed og bredere oversigtsbilleder.

Filmen er aldrig så intens, at man sidder på kanten af stolen, men den er heller ikke kedelig. Den har en tilbagelænet kvalitet, som gør, at den faktisk fungerer rigtig godt som “slap af med en kop kaffe”-spionfilm. Det er sådan en slags film, som er jævnt spændende hele vejen, uden de store overraskelser.

Filmen er så bange for at være for voldsom eller kontroversiel, at den til tider mister bid. Terrorplottet føles nedtonet, og faren virker mindre, end den burde.

Historien tager ikke mange chancer. Vi får de forventede plotdrejninger, de klassiske forræderier, og den obligatoriske “helten står alene til sidst”-scene. Charlies personlige tab er filmens følelsesmæssige motor, men det får aldrig helt den vægt, det kunne have haft. Vi forstår jo fint hans motivation for hele hævntoget/missionen og hvorfor han handler som han gør, men vi mærker det ikke for alvor.

Konklusion

The Amateur er måske ikke en revolution inden for spionfilm, men den er charmerende, vellavet og mere underholdende, end dens forsigtige tone egentlig burde tillade. Hvis man accepterer, at man ikke får en benhård 007, men en kejtet, menneskelig “Bond-light”, så er der rigeligt at nyde. Og ja — slår man hjernen fra, kan man sagtens lade sig rive med hele vejen til rulleteksterne.

The Amateur får 3/6 hamre:

🔨 🔨 🔨

Billed – og lydkvalitet:

På det tekniske plan er Ultra Blu-ray-udgaven et solidt køb: Billedet er skarpt med flotte, afdæmpede farver, der passer til filmens mere realistiske tone. HDR10 giver pæne kontraster, især i natscenerne, hvor bylys og refleksioner står klart.

Lyden i Dolby Atmos er velbalanceret. Dialogen står krystalklart, og de diskrete surroundeffekter i actionsekvenserne giver en god fornemmelse af rum. Det er ikke en referenceudgivelse, men det er markant bedre end en standardstreaming.

Tak til SF Studios

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.