Love and Monsters er på ingen måde en original film, eller et storværk ud i eventyr-genren. Men den er underholdende, sjov, rørende, og virkelig flot lavet. Så hvis man trænger til en omgang let eskapisme, er den et rigtig godt bud.
Pieces of a Woman er et stærkt spillet drama om at miste, og om at holde sammen på ens parforhold, når sorgen rammer. Filmen skal have en klar anbefaling herfra.
Cobra Kai en forbandet vellykket serie, som jeg tænker ungdommen i dag vil sluge råt, og hvem ved, måske vil nostalgien for dem starte med Cobra Kai, som den gjorde for mig med The Karate Kid fra 1984.
Vivarium leverer en anderledes gysende, og til tider sorthumoristisk oplevelse. Billederne og skuespillet vækker et underliggende ubehag, ikke ulig det David Lynch også mestrer i film som Lost Highway og Mulholland Drive.
David Fincher´s sort/hvide film om det gamle hollywood er ren filmmagi.
Gary Oldman yder en af karrierens bedste præstationer, og scoret af Trent Reznor og Atticus Ross kandiderer til årets bedste.
His House skriver sig ind i stimen af gyserfilm, som har raceproblematikker på dagsordenen. Filmen starter stærkt ud, men ender desværre med at være en ret “middle of the road” haunted house-gyser.
Der går får meget “katten efter musen-jagt” i den, og man savner noget mere dybde, samt interaktion, mellem filmens karakterer. Men hvis man er fan af gysergenren, er der ingen grund til at gå udenom dette norske bud på en halloween-gyser.
Hvis instruktør Oz Rodriguez havde skelet lidt mere til forbillederne, som eksempelvis hit-serien Stranger Things gør det, og havde forkælet os med tyk 80’er æstetik, og røg fra vejdekslerne, kunne jeg muligvis have været helt begejstret.
