Cobra Kai

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Cobra Kai (sæson 1-3)
Instruktør: John Hurwitz m.f.   
Produktionsår: 2018-2021
Genre: Drama, action, komedie
Kan ses på: Netflix 

“Wax on, wax off”

– velsagtens en af de mest velkendte filmcitater fra min barndom, og vise ord fra karate-læreren over dem alle Mr. Miyagi. Den første Karate Kid-film fra 1984 er noget nær en legendarisk 80’er-film, og opfølgeren fra 1986 fulgte godt trop. Historien om teenageren Daniel (san)*, som bliver oplært i karate af den lokale karatemester Mr. Miyagi, så han kan tage kampen op med bøllerne i karate-klubben Cobra Kai, og ikke mindst deres “leder”, den ondsindede Johnny. Karate Kid er noget nær et perfekt “coming of age”-drama tilsat tyk 80’er-stemning (da den jo er fra 80’erne) og hæsblæsende karate-sekvenser. En all time klassiker.

Sidenhen har man dog ikke hørt meget til de involverede skuespillere, og man kunne med rette tænke at de nu var et levn fra fortiden. Lige indtil 2018, hvor Youtube Red lancerede serien Cobra Kai (opkøbt af Netflix fra sæson 3). De fleste tænkte nok i første omgang, at en genoplivning af Karate Kid i serieformat var dømt til at mislykkedes, men det viste sig, at Cobra Kai var særdeles potent. I serien følger vi den tidligere bølle (som nu er noget mere sympatisk) Johnny, som genstarter Cobra Kai-klubben, og får karate tilbage på landkortet for byens unge outsidere. Daniel (san) er der selvfølgelig også, og i modsætning til Johnny, som ikke har bedrevet meget siden ungdomsårene, har Daniel (san) kernefamilie, og er succesrig bilforhandler. Uden at sige for meget, genstarter Daniel (san) også Miyagi-Do karate, og rivaliseringen mellem de to gamle kumpaner blusser op igen.   

En positiv ting ved serien, og egentlig også ved filmene er, at alt ikke er sort/hvidt. Her tænker jeg bl.a. på karakteren Johnny, som jo var “skurken” i den første film, og som i serien nærmest er hovedrolleindehaver (i hvert fald i den første sæson). I filmen var hans væremåde kraftigt ansporet af hans usympatiske træner John Kreese, hvilket i sidste ende gav os en dybere forståelse for hans ageren. Og i serien ser vi, som nævnt, en helt anden side af den nu aldrende drengerøv.

Kort sagt er Cobra Kai en af nyere tids største serie-overraskelser, den er imod alle forventninger fantastisk vellykket. Ikke alene overvældes man af gensynets glæde ved at se flere af skuespillerne fra det originale cast, men “de nye unge” spiller også r…. ud af bukserne. Historien udspiller sig på klassisk facon, med venskaber, forelskelser, forviklinger, rivalisering, og fantastisk veludførte kampscener. Serien har alt det vi elskede fra de originale film, bare i bredformat. Og til tider bliver det sgu helt episk! (se afslutningen på sæson 2). Æstetisk set bliver der desuden peget godt mod 80’erne, hvilket giver serien en cool retro-vibe, som passer godt til forlægget.

Det er selvfølgelig et must at have set de tidligere Karate Kid-film (ikke rebooted med Will Smith’s søn!), og det er endnu bedre hvis man har et nostalgisk forhold til dem. Men uanset hvad, er Cobra Kai en forbandet vellykket serie, som jeg tænker ungdommen i dag vil sluge råt, og hvem ved, måske vil nostalgien for dem starte med Cobra Kai. 

*Mr. Miyagi kalder Daniel for Danielsan i filmene 

Cobra Kai får 6 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨       

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.